Hvad er pneumokokker?
Pneumokokker er bakterier, som blandt andet kan være årsag til lungebetændelse (pneumoni, deraf bakteriernes navn) og andre infektionssygdomme i luftvejene. Det latinske navn for pneumokokkerne er Streptococcus pneumoniae, forkortet til S. pneumoniae.
Selve pneumokok-bakterien er omgivet af en stor kapsel af sukkerarter. Denne kapsel findes der omkring 90 typer af, og det er sammensætningen af denne, der bestemmer, hvilken type pneumokok, der er tale om. Kapslen beskytter pneumokokken mod kroppens hvide blodlegemer (leukocytter).
Hvis man bliver vaccineret mod pneumokokker eller tidligere har bekæmpet en pneumokok-infektion, så danner man antistoffer mod denne kapsel. Det betyder, at de hvide blodlegemer opsluger og dræber pneumokokkerne. Når man bekæmper en pneumokokinfektion eller bliver vaccineret, er man effektivt beskyttet mod infektion igen med den pågældende kapseltype af pneumokokker.
Hvor findes pneumokokker?
Pneumokokker findes naturligt i svælget hos omkring 1/3 af alle mennesker. De er således en del af den normale bakterieflora og giver ingen sygdomme i svælget.
Hvordan bliver man smittet med pneumokokker?
Man udveksler pneumokokker og andre bakterier i svælget med sine nærmeste heriblandt familie, kammerater i børneinstitutioner, i skolerne og på arbejdspladsen. Det bliver man ikke syg af. Man kan således ikke fastlægge en inkubationstid for pneumokoksygdomme.
Hvilke sygdomme er pneumokokker årsag til?
Pneumokokker kan forårsage infektion og dermed sygdom, hvis de bliver indført i områder af kroppen, hvor der normalt ikke er bakterier. Det drejer sig om øjet og mellemøret, hvor de indføres gennem det eustatiske rør, der fører fra mellemøret til den bagerste ydre væg af næsehulen på grænsen til næsesvælget. Det drejer sig endvidere om næsens bihuler (bl.a. kæbehulerne og pandehulen), som har åbninger til næsehulen, og det drejer sig om luftrøret og bronkierne, som fører ned til lungerne (til alveoler).
Når pneumokokkerne kommer ind i øjet, mellemørerne eller bihulerne, ofte forudgået af en forkølelse (forårsages af virus), giver de øjenbetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse. Når pneumokokkerne kommer ned i bronchierne og lungerne, giver de infektiøs bronchitis og lungebetændelse.
Fra disse infektioner kan pneumokokkerne en gang i mellem føres videre over i blodet og give blodforgiftning (sepsis) eller til hjernehinderne enten fra mellemøret eller fra blodet og give meningitis.
En sjælden gang kan pneumokokkerne fra blodet slå sig ned i en knogle eller et led og give knoglemarvsbetændelse eller ledbetændelse. Yderst sjældent kan pneumokokkerne slå sig ned på hjerteklapperne og give hjerteklapbetændelse (endocarditis).
Hvem er udsatte?
Alle kan få øjenbetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse eller lungebetændelse forårsaget af pneumokokker. Meningitis og sepsis er meget sjældnere.
Særligt udsatte er mennesker, der har fået fjernet milten, eller er født med eller har erhvervet dårlig evne til at lave antistoffer (medfødt hypogammaglobulinæmi eller har fået sygdommen myelomatose , en slags blodkræft).
Spædbørn og små børn, som endnu ikke har dannet antistoffer mod pneumokokkernes kapsel er ligeledes udsatte, og det er ældre mennesker også.
Hvis man har influenza har man også noget øget risiko for at få en luftvejsinfektion (mellemører, bihuler, lunger) med pneumokokker, da slimhinderne bliver beskadiget af influenzainfektionen.
Hvad er de typiske symptomer?
Øjenbetændelse giver rødt, kløende øje med dannelse af pus og tåreflod.
Mellemørebetændelse giver feber og smerter i hovedet ud for det pågældende mellemøre, bihulebetændelse giver feber og smerter ud for den pågældende bihule (i overmundskæben, i panden) og lungebetændelse giver høj feber, hurtig vejrtrækning samt medtaget almentilstand – man har det rigtig skidt.
Kommer der blodforgiftning og/eller meningitis eller endocarditis (hjerteklapbetændelse), bliver tilstanden akut dårlig stigende til bevidstløshed, og det kræver umiddelbart indlæggelse og behandling.
Hvor mange får en pneumokok-infektion?
De fleste vil som børn få en øjenbetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse, men der er flere andre bakterier og også virus, der kan være årsag til disse sygdomme. Der findes derfor ikke sikre tal for hyppigheden af pneumokokinfektioner, men der er tale om mange tusinde årligt. De ses hyppigst hos børn. Hvad angår meningitis er der efter indførelse af vaccination mod pneumokokker nu kun 50-80 tilfælde årligt, og her er hyppigheden kendt, da hvert tilfælde indberettes til Sundhedsstyrelsen.
Hvordan behandler man pneumokokinfektioner?
Pneumokokinfektioner behandles med penicillin, da de i Danmark er følsomme for dette antibiotikum. Hvis man er allergisk overfor penicillin, findes der andre antibiotika som blandt andet azithromycin eller cefuroxim, der er virksomme.
Hvordan forebygger man pneumokokinfektion?
Børn vaccineres mod pneumokokker, når de er 3 måneder, 5 måneder og 12 måneder gamle.
Ældre over 65 år og folk med forskellige kroniske sygdomme bør ligeledes vaccineres mod pneumokokker. Det gælder folk med stærkt svækket immunforsvar eller patienter, der går til behandling eller kontrol for kronisk hjerte- , lunge- , lever- , nyresygdom eller diabetes type 1 og 2.
Vaccination sker ikke altid automatisk, så tal med din læge om dit behov.
Statens Serum Institut anbefaler, at man til ældre patienter først vaccineres med Prevenar 13 og herefter med Pneumovax . Man får tilskud til vaccinerne, hvis man har stærkt svækket immunforsvar. Alle patienter, som er medlem af Sygeforsikring Danmark, får dækket halvdelen af udgifterne til vaccination uanset medlemsgruppe.