 | |
Opdateret af Peter
H.S. Andersen, afdelingslæge og Steffen
Glismann, overlæge
|
Hvad er polio?
Polio er en akut virusinfektion, som i nogle få tilfælde
angriber nervecellerne i centralnervesystemet. Herved opstår sygdommen
børnelammelse eller paralytisk polio, hvor der i løbet af ganske få dage
udvikles blivende lammelser af et større eller mindre antal muskler. I mere end
99 procent af tilfældene forløber en infektion med poliovirus dog helt uden
symptomer eller som en lettere, influenzalignende sygdom, der ikke giver nogen
ubehagelige følger.
|
Hvorfor får man polio?
Ved alle former for poliovirusinfektion udskilles enorme antal
virus med afføringen. Selv minimale mængder af sådan afføring kan smitte andre
personer gennem mund og mave-tarmkanal enten direkte eller ved forurening af
vand og fødevarer. Poliovirus formerer sig voldsomt i tarmslimhinden, og er man
uheldig, føres det med blodcirkulationen til hjerne eller rygmarv. Her kan det
forårsage de alvorlige skader, der fører til lammelser.
|
Hvor findes polio?
Poliovirus var udbredt overalt på jordkloden indtil 1955, hvor
man begyndte at vaccinere mod sygdommen.,Næsten alle børn blev dengang smittet
med poliovirus i en tidlig alder. Det ser i disse år ud til, at poliovirus er
godt på vej til at blive udryddet, ikke mindst takket være WHOs
verdensomspændende vaccinationskampagne. Ved udgangen af 2007 var vedvarende
forekomst således begrænset til kun 4 lande, Afganistan, Pakistan, Indien og
Nigeria, hvor der blev registreret knap 1000 tilfælde. Der har i 2009 dog også
været knapt 300 tilfælde i ca. 20 andre lande, primært i Afrika. Det sidste
tilfælde af børnelammelse opstået her i landet går tilbage til
1976.
|
Hvordan føles sygdommen?
I de få tilfælde, hvor infektionen medfører lammelser, vil der
sædvanligvis være feber. Lammelserne indfinder sig fra en til tre uger efter
smittetidspunktet, og kan være ledsaget af smerter. I løbet af to til fire døgn
lammes et større eller mindre antal muskler forskellige steder i kroppen.
Rammes åndedrætsmusklerne kan tilstanden blive livstruende. I 2-10 procent af
tilfældene ender børnelammelse med døden.
|
Hvad kan man selv gøre?
Det helt afgørende er at forebygge sygdommen med
vaccination. I det nuværende danske
børnevaccinationsprogram anvendes en dræbt poliovaccine. I barnets første
leveår gives tre indsprøjtninger af en kombineret vaccine rettet mod difteri,
stivkrampe, hæmophilus influenza type B, kighoste- og polio. Vaccinationen
gentages i femårsalderen med en kombineret vaccine rettet mod difteri,
stivkrampe,
kighoste og
polio.
Så længe poliovirus ikke med sikkerhed er udryddet overalt på
kloden, er det vigtigt at opretholde den høje tilslutning til det danske
poliovaccinationsprogram. Ellers risikerer man, at virus importeres og spredes,
og at sygdommen vender tilbage.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Sygdomsbilledet med de slappe lammelser er typisk for polio, men
ved mistanke bør der altid foretages laboratorieundersøgelser af
afføringsprøver for poliovirus.
Sygdommen skal anmeldes som en del af overvågningen af alvorlige
sygdomme til både embedslægen og til Statens Serum Institut.
|
Udsigt for fremtiden?
Lammelserne kan i nogen udstrækning bedres det første halve år
efter infektionen. Men herefter er de permanente og kan være årsag til kronisk
invaliditet i forskellig grad. Man er i de senere år blevet opmærksom på, at
der ikke sjældent kan indtræde en ret pludselig forværring af de angrebne
musklers funktion efter en lang stabil periode på 30-40 år. Dette
sygdomsbillede kaldes
'post-polio syndrom'.
|
Hvordan behandles sygdommen?
Selve virusinfektionen kan ikke behandles, når den først er i
gang. Ved svigtende åndedrætsfunktion kan respiratorbehandling komme på tale. I
efterforløbet vil fysioterapeutisk genoptræning ofte være vigtig. Det samme
gælder anvisning af passende hjælpemidler. Der kan være behov for
støtteskinner, stokke, kørestole samt specialindretninger til bolig og
bil.
|
Læs mere om BØRNESYGDOMME
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Di-Te-Ki-Pol vaccine
Vaccine mod polio
|
|
Original tekst af Klaus Bro Jørgensen, læge
|
Sidst opdateret: 24.11.2009
|
| |
|
