 | |
Opdateret af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
Krop og sjæl reagerer på psykiske belastninger. I denne
artikel gennemgås, hvorledes kroppen og sjælen reagerer på psykiske
belastninger.
|
Kroppen reagerer automatisk
Kroppen er en sladrehank, og den er den første til at
registrere, at en situation opleves belastende. Typiske reaktioner
er:
-
hjertebanken
-
hurtigt åndedræt
-
ubehag i maven
-
klamme hænder
-
armsved
-
urolige bevægelser
-
dirrende stemme.
Hvis det ubehagelige fortsætter, eller ens tanker vedvarende
kredser om en svær oplevelse, kan kroppen signalere med:
-
hovedpine
-
stive og ømme muskler
-
ondt i maven
-
diarré
-
hård mave
-
søvnbesvær.
Infektioner som forkølelse og influenza bider lettere på, når vi
oplever at være inde i en svær periode. Immunforsvaret svækkes. Kroppens
reaktioner efterlader en følelse af utilpashed.
|
Sjælens reaktioner kan være
Træthed
Selv små gøremål virker uoverkommelige. Behovet for søvn kan
være større end normalt, men evnen til at sove kan være nedsat. Det kræver
meget energi at bearbejde svære oplevelser. I kortere perioder kan det være en
hjælp at få noget at sove på for at få slappet af, så der atter frigives
kræfter til at bearbejde det svære.
Generel uoplagthed og følelse af ulyst
Overskuddet til at koncentrere sig og til at tage initiativer
er mindsket, når tankerne hele tiden kredser om noget uforløst.
Nervøsitet og angst for det ukendte
Sjælen sender kroppen besked om, at der er nogle uvante
situationer, der er svære at løse, og kroppen reagerer. Kroppen sender sjælen
besked retur om, at den er utilpas og nervøs ved situationen. Det forstærker
følelsen af nervøsitet, og angsten for det ukendte vokser. Den indre energi er
på lavniveau.
Tristhed
Følelsen opstår naturligt, når vi har noget at være kede af.
Oplever vi en følelse af tristhed uden en bestemt årsag, er vi nødt til at
undersøge, hvad der giver os negativ energi i hverdagen.
Uro og rastløshed
Bruger vi os selv for lidt eller for meget i hverdagen, kan
vi opleve en indre uro og rastløshed. Ubalancen fortæller, at der er noget, vi
må forandre for atter at opnå den indre ro.
Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samværet
med andre
Når krop og sjæl er belastet, bliver humøret svingende. Vi har
ikke overskud til meget andet end vores egne tanker og vores indre dialog.
Vores interesse og tålmodighed for andre er lille, fordi vi er så optaget af at
få styr på vores egne problemer.
I disse perioder er vi nærtagne, og vi oplever ofte det sagte
som kritik rettet mod os. Dermed bliver vi anstrengende for andre at være
sammen med, når vi hele tiden er på vagt. Ofte er det, vi siger, mindre
velovervejet, idet energien går indad og ikke udad.
Gråd
Når kroppen er anspændt, kan det være svært at græde
inderligt. Kan vi give slip og få en naturlig, dyb gråd, virker gråden som
forløsning på både krop og sjæl. Det er sundt at bryde sammen og
græde.
Som det ses, minder alle disse symptomer meget om depressionens
symptomer, som tidligere er nævnt. Ved depression er de mere udtalte og mere
konstant til stede dag ud og dag ind gennem 14 dage eller mere. Men ofte er det
meget svært at skelne mellem ’normal tristhed’ og sygelig depression. Særlig
lumsk bliver det, hvis depressionen er udløst af langvarig belastning, for
eksempel på jobbet. Det er derfor vigtigt at søge råd hos sin egen læge. En
belastende hændelse kan også sætte sig som sygdommen
posttraumatisk stressreaktion
(PTSD).
|
Hvad gør vi ofte?
Når livet gør ondt, et det nemt og fristende at forsøge at
flygte fra den virkelighed, vi ikke ønsker at tage del i. Flugt kan være en
udmærket løsning i en kortere periode. Det kan måske give et pusterum, mens vi
samler kræfter til at tage fat på problemerne. En flugt vil altid kun være en
overgang til at løse et problem. En flugt fra problemet er aldrig en løsning af
problemet.
Mulige flugtveje for at undgå at mærke smerten kan
være:
-
at melde sig syg
-
at dulme smerten med piller, alkohol, mad, tobak eller andre
stimulanser
-
at isolere sig fra andre
-
at begrave sig i en aktivitet eller i sit arbejde
-
at lave sjov med det hele
-
at sove fra det hele
-
at se en masse film eller læse en masse
-
at gå på indkøbstur for at købe sig trøst eller
glæde
-
at holde sig i hektisk aktivitet hele dagen.
Det er umuligt at overskue disse forhold selv. Derfor er man
nødt til at drøfte dem med sin kæreste eller en nær ven. Problemet er nemlig,
at man skal kunne se på dette udefra for at kunne bedømme det. Man kan ikke
stille diagnoser på sig selv, Hvis det har stået på med nogle af de nævnte
symptomer igennem flere uger, således at ens evne til at fungere i familien
eller på arbejde, bliver påvirket bør man tale med sin egen læge.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Hanne Bræmer, sygeplejerske og Tine Olsen, cand.mag
|
Sidst opdateret: 01.09.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Hjælp til fødselsdepression
