Krop og sjæl reagerer på psykiske belastninger. I denne artikel gennemgås, hvorledes kroppen og sjælen reagerer på psykiske belastninger.

Kroppen reagerer automatisk

Kroppen er en sladrehank, og den er den første til at registrere, at en situation opleves belastende. Typiske reaktioner er:

• hjertebanken
  
  
• hurtigt åndedræt
  
  
• ubehag i maven
  
  
• klamme hænder
  
  
• armsved
  
  
• urolige bevægelser
  
  
• dirrende stemme.
  
  

• hovedpine
  
  
• stive og ømme muskler
  
  
• ondt i maven
  
  
• diarré
  
  
• hård mave
  
  
• søvnbesvær.
  
  

Sjælens reaktioner kan være

Træthed

Selv små gøremål virker uoverkommelige. Behovet for søvn kan være større end normalt, men evnen til at sove kan være nedsat. Det kræver meget energi at bearbejde svære oplevelser. I kortere perioder kan det være en hjælp at få noget at sove på for at få slappet af, så der atter frigives kræfter til at bearbejde det svære.

Generel uoplagthed og følelse af ulyst

Overskuddet til at koncentrere sig og til at tage initiativer er mindsket, når tankerne hele tiden kredser om noget uforløst.

Nervøsitet og angst for det ukendte

Sjælen sender kroppen besked om, at der er nogle uvante situationer, der er svære at løse, og kroppen reagerer. Kroppen sender sjælen besked retur om, at den er utilpas og nervøs ved situationen. Det forstærker følelsen af nervøsitet, og angsten for det ukendte vokser. Den indre energi er på lavniveau.

Tristhed

Følelsen opstår naturligt, når vi har noget at være kede af. Oplever vi en følelse af tristhed uden en bestemt årsag, er vi nødt til at undersøge, hvad der giver os negativ energi i hverdagen.

Uro og rastløshed

Bruger vi os selv for lidt eller for meget i hverdagen, kan vi opleve en indre uro og rastløshed. Ubalancen fortæller, at der er noget, vi må forandre for atter at opnå den indre ro.

Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samværet med andre

Når krop og sjæl er belastet, bliver humøret svingende. Vi har ikke overskud til meget andet end vores egne tanker og vores indre dialog. Vores interesse og tålmodighed for andre er lille, fordi vi er så optaget af at få styr på vores egne problemer.

I disse perioder er vi nærtagne, og vi oplever ofte det sagte som kritik rettet mod os. Dermed bliver vi anstrengende for andre at være sammen med, når vi hele tiden er på vagt. Ofte er det, vi siger, mindre velovervejet, idet energien går indad og ikke udad.

Gråd

Når kroppen er anspændt, kan det være svært at græde inderligt. Kan vi give slip og få en naturlig, dyb gråd, virker gråden som forløsning på både krop og sjæl. Det er sundt at bryde sammen og græde.

Hvad gør vi ofte?

Når livet gør ondt, et det nemt og fristende at forsøge at flygte fra den virkelighed, vi ikke ønsker at tage del i. Flugt kan være en udmærket løsning i en kortere periode. Det kan måske give et pusterum, mens vi samler kræfter til at tage fat på problemerne. En flugt vil altid kun være en overgang til at løse et problem. En flugt fra problemet er aldrig en løsning af problemet.

Mulige flugtveje for at undgå at mærke smerten kan være:

• at melde sig syg
  
  
• at dulme smerten med piller, alkohol, mad, tobak eller andre stimulanser
  
  
• at isolere sig fra andre
  
  
• at begrave sig i en aktivitet eller i sit arbejde
  
  
• at lave sjov med det hele
  
  
• at sove fra det hele
  
  
• at se en masse film eller læse en masse
  
  
• at gå på indkøbstur for at købe sig trøst eller glæde
  
  
• at holde sig i hektisk aktivitet hele dagen.
  
  

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST

• Smerter og depression
  
  
• Udbrændthed - en udmattelsesdepression
  
  
• Depressionens symptomer
  
  
• Hvordan kan jeg få hjælp?
  
  
• SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM DEPRESSION OG ANGST