Annonce
Depression og angst
Psykiske belastninger
Af Poul Videbech, professor i psykiatri, overlæge, dr. med.

Krop og psyke reagerer på psykiske belastninger. I denne artikel gennemgås, hvorledes kroppen og psyken reagerer på psykiske belastninger.

Hvilke fysiske reaktioner vil man opleve ved en psykisk belastning?

Kroppen er en sladrehank, og den er den første til at registrere, at en situation opleves belastende. Typiske reaktioner er:

  • hjertebanken

  • hurtigt åndedræt

  • ubehag i maven

  • klamme hænder

  • armsved

  • urolige bevægelser

  • dirrende stemme.

Hvis det ubehagelige fortsætter, eller ens tanker vedvarende kredser om en svær oplevelse, kan kroppen signalere med:

  • hovedpine

  • stive og ømme muskler

  • ondt i maven

  • diarré

  • hård mave

  • søvnbesvær.

Infektioner som forkølelse og influenza bider lettere på, når vi oplever at være inde i en svær periode. Immunforsvaret svækkes. Kroppens reaktioner efterlader en følelse af utilpashed.

Hvilke psykiske reaktioner kan man opleve ved psykiske belastning?


    Træthed

    Selv små gøremål virker uoverkommelige. Behovet for søvn kan være større end normalt, men evnen til at sove kan være nedsat. Det kræver meget energi at bearbejde svære oplevelser. I kortere perioder kan det være en hjælp at få noget at sove på for at få slappet af, så der atter frigives kræfter til at bearbejde det svære.


    Generel uoplagthed og følelse af ulyst

    Overskuddet til at koncentrere sig og til at tage initiativer er mindsket, når tankerne hele tiden kredser om noget uforløst. Man har måske mindre lyst til mad (eller trøstespiser tvært i mod søde sager) og mindre lyst til sex.


    Nervøsitet og angst for det ukendte

    Psyken sender kroppen besked om, at der er nogle uvante situationer, der er svære at løse, og kroppen reagerer. Kroppen sender psyken besked retur om, at den er utilpas og nervøs ved situationen. Det forstærker følelsen af nervøsitet, og angsten for det ukendte vokser. Den indre energi er på lavt niveau.


    Tristhed

    Følelsen opstår naturligt, når vi har noget at være kede af. Oplever vi en følelse af tristhed uden en bestemt årsag, er vi nødt til at undersøge, hvad der giver os negativ energi i hverdagen.


    Uro og rastløshed

    Bruger vi os selv for lidt eller for meget i hverdagen, kan vi opleve en indre uro og rastløshed. Ubalancen fortæller, at der er noget, vi må forandre for atter at opnå den indre ro.


    Manglende overskud til andre og manglende glæde ved samværet med andre

    Når krop og psyken er belastet, bliver humøret svingende. Vi har ikke overskud til meget andet end vores egne tanker og vores indre dialog. Vores interesse og tålmodighed for andre er lille, fordi vi er så optaget af at få styr på vores egne problemer.

    I disse perioder er vi nærtagne, og vi oplever ofte det sagte som kritik rettet mod os. Dermed bliver vi anstrengende for andre at være sammen med, når vi hele tiden er på vagt. Ofte er det, vi siger, mindre velovervejet, idet energien går indad og ikke udad.

    Det manglende overskud og overblik kan gøre, at vi ikke kan se selv de mest indlysende løsninger på vores problemer. Den stressramte bliver ude af stand til at se, at løsningen er at geare ned.


    Gråd

    Når man er psykisk belastet kan man opleve, lettere at komme til at græde og lettere at kunne ”bryde sammen”. Det kan virke pinligt og yderligere belastende, men er et vigtigt signal om, at noget er galt, og at ens overskud og overblik er forsvundet.

Som det ses, minder alle disse symptomer meget om depressionens symptomer, som tidligere er nævnt. Ved depression er de mere udtalte og mere konstant til stede dag ud og dag ind gennem 14 dage eller mere. Men ofte er det meget svært at skelne mellem ’normal tristhed’ og sygelig depression. Særlig lumsk bliver det, hvis depressionen er udløst af langvarig belastning, for eksempel på jobbet. Det sker meget tit. Men depressionen er alvorligere og kan medføre selvmordstanker. Det er derfor en meget alvorligt tilstand, som kræver hjælp. Det er derfor vigtigt at søge råd hos sin egen læge. En belastende hændelse kan også sætte sig som sygdommen posttraumatisk stressreaktion (PTSD).

Hvad er den typiske handlemåde ved psykiske belastninger?

Når livet gør ondt, et det nemt og fristende at forsøge at flygte fra den virkelighed, man ikke ønsker at tage del i. Flugt kan være en udmærket løsning i en kortere periode. Det kan måske give et pusterum, mens man samler kræfter til at tage fat på problemerne. En flugt vil altid kun være en overgang til at løse et problem. En flugt fra problemet er aldrig en løsning af problemet.

Mulige flugtveje for at undgå at mærke smerten kan være:

  • at melde sig syg

  • at dulme smerten med piller, alkohol, mad, tobak eller andre stimulanser

  • at isolere sig fra andre

  • at begrave sig i en aktivitet eller i sit arbejde

  • at lave sjov med det hele

  • at sove fra det hele

  • at se en masse film eller læse en masse

  • at gå på indkøbstur for at købe sig trøst eller glæde

  • at holde sig i hektisk aktivitet hele dagen.

Det er umuligt at overskue disse forhold selv. Derfor er man nødt til at drøfte dem med sin kæreste eller en nær ven. Problemet er nemlig, at man skal kunne se på dette udefra for at kunne bedømme det. Man kan ikke stille diagnoser på sig selv, Hvis det har stået på med nogle af de nævnte symptomer igennem flere uger, således at ens evne til at fungere i familien eller på arbejde, bliver påvirket bør man tale med sin egen læge.

Læs mere om DEPRESSION OG ANGST


Sidst opdateret: 17.09.2013










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Krisehjælp

Virker det hele håbløst? Find hjælp her:

Livslinien - tlf.: 70 201 201

Psykiatrifonden - tlf.: 39 25 25 25

Børnetelefonen - tlf.: 116 111

Find flere links, telefonnumre og åbningstider.

Få overblik over depression

Læs denne artikel først, hvis have overblik over emnet Depression: Depression - en folkesygdom

Bliv medlem af Netdoktor

Du skal være medlem, hvis du vil:

- starte din egen dagbog

- deltage i Netdoktors debatter

- få Netdoktors nyhedsbrev.

Det er nemt og gratis at blive medlem. Start her.

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark