 | |
Af Knut Borch-Johnsen, Cheflæge,
professor, dr.med.
|
Flere og flere får diabetes
Diabetes er en hyppigt forekommende livslang (kronisk) sygdom,
og forekomsten er hastigt stigende så vel i Danmark som resten af verden.
Diabetes er en alvorlig sygdom, da den medfører en betydelig risiko for
udvikling af følgesygdomme i øjne, nyrer, nervebaner og blodkar. Dermed er der
også en øget risiko for tidlig død, invaliditet og tab af
livskvalitet.
|
Type 1 diabetes og Type 2 diabetes
De to hyppigste former for diabetes er Type 1 diabetes og Type 2
diabetes.
Type 1 diabetes er en
sygdom, hvor organismens eget immunapparat angriber de insulinproducerende
celler i bugspytkirtelen, så de går til grunde og dør. Herved ophører
produktionen af hormonet insulin. Personer med type 1 diabetes er afhængige af
daglige indsprøjtninger af insulin for at overleve. Total har cirka 25.000
danskere type 1 diabetes.
Type 2 diabetes er
langt den hyppigst forekommende tilstand med godt 200.000 danskere med kendt
Type 2 diabetes og med yderligere mellem 100.000 og 200.000, der har sygdommen
uden at vide det. Hyppigheden af sygdommen stiger kraftigt med alderen. Den er
særdeles sjælden blandt børn og unge, mens mere end 10% af alle 70-årige har
sygdommen.
|
Hvem får type 2 diabetes?
Type 2 diabetes kaldes ofte en ”livsstils-sygdom”, da den er
langt hyppigere forekommende blandt personer, der er overvægtige og fysisk
inaktive. Dette er dog ikke de eneste faktorer, der bidrager til øget risiko.
Der er et stærkt arveligt element, og har man søskende eller forældre med
diabetes, stiger risikoen til cirka 25-30%. Type 2 diabetes ses også hyppigere
blandt personer, der også har let forhøjet blodtryk eller kolesteroltal.
Kombinationen af højt blodtryk, højt kolesteroltal og overvægt kaldes da også
ofte for det
Metaboliske syndrom.
Personer med kendt
åreforkalkningssygdom
inklusive
blodprop i hjertet
eller
blodprop hjernen har
ligeledes meget høj risiko for at udvikle diabetes, og blandt patienter indlagt
akut på hjerteafdeling med blodprop i hjertet har typisk et sted mellem hver
anden og hver tredje patient diabetes.
|
Hvorfor og hvordan udvikler man Type 2 diabetes?
Diabetes er en tilstand, hvor blodets indhold af sukkerstoffet
glukose (blodsukker) er højere end normalt. Under normale forhold vil kroppens
egen insulinproduktion sørge for at holde blodsukkeret inden for meget snævre
rammer. Når man bliver overvægtig, er der risiko for at insulinproduktionen
ikke kan følge med. Samtidig medfører overvægt, at kroppen bliver dårligere til
at udnytte insulinet. Kroppens celler bliver mindre følsomme for virkningen af
insulin, og man udvikler det der kaldes ”insulinresistens”. Når man bliver
ældre, falder insulinproduktionen ligeledes, samtidig med at man bliver mindre
følsom for insulin.
Hvis man er fysisk aktiv, skal musklerne bruge meget lidt
insulin for at få sukkeret ind i muskelcellen, men en muskel, der ikke bruges
ret meget, kræver langt mere insulin for at få brændstoffet sukker ind i
musklen. Evnen til at få sukker fra blodet og ind i cellerne styres endeligt af
en lang række komplicerede mekanismer, der hver for sig styres af ét eller
flere gener (arveanlæg). Dette forklarer delvist, hvorfor det har så stor
betydning, om ens forældre eller søskende har diabetes, da man jo deler
arveanlæg med sin nærmeste familie.
|
Hvordan forebygger man diabetes?
Type 1 diabetes kan i dag ikke forebygges, men den
livsstilsbetingede Type 2 diabetes kan forebygges hos mindst 2 ud af 3 af dem,
der i dag udvikler diabetes. Da hoved-hjørnestenene er den nedsatte følsomhed
for insulin og den typisk let nedsatte evne til at producere insulin, så er det
ikke overraskende, at de vigtigste mekanismer i forebyggelsen af diabetes
er:
-
Øget fysisk aktivitet
(mindst 30 minutter per dag) hvorved musklerne bliver mere følsomme for
kroppens eget insulin.
-
Vægttab så den mængde
insulin, man kan producere, bedre passer til den størrelse ens krop
har.
-
Omlægning af kosten til en mere grov, fiberrig kost med
rigelige mængder
grøntsager og
frugt.
Undersøgelser foretaget så forskellige steder som Kina, Finland,
USA, Canada og Indien har alle anvendt behandlinger baseret på ovennævnte
livsstilsændringer over for personer i meget høj risiko for at udvikle
diabetes. Alle disse studier har vist, at risikoen for at udvikle diabetes kan
reduceres til noget nær 1/3. I den ene undersøgelse kunne man yderligere vise,
at blandt dem, der fulgte alle tre råd, var der ingen, der udviklede diabetes
overhovedet. Derfor er budskabet – læg livet om til en sundere livsstil, jo
tidligere i livet jo bedre, og endnu bedre hvis du får hele familien
med!
|
Hvad skal man gøre, hvis man er i risikogruppen?
Man kan sagtens have diabetes i mange år uden at vide af det.
Hvis man er overvægtig, fysisk inaktiv og har diabetes i familien, bør man
derfor regelmæssigt drøfte med sin egen læge, hvad man kan gøre for at leve
sundere, og samtidig vil lægen måske måle sukkerindholdet i blodet. Hvis man
vil vide, om man er i ”risiko-zonen”, kan man benytte sig af et af de
spørgeskemaer, som findes
her. Hvis du får en høj score, bør du
kontakte din egen læge og drøfte resultatet med hende/ham.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 16.05.2008
|
| |
|
knę - ben der ekser under en... 
