 | |
| Senelidelser (senebetændelse, seneskedebetændelse) |
|
|
Af Jesper Nørregaard, afdelingslæge,
dr.med.
|
Hvad er senelidelser?
Senelidelser er en fællesbetegnelse for en række tilstande, som
kan give smerter fra senerne eller fra vævet omkring senerne. Ofte skyldes
smerterne en irritation (betændelse uden bakterier) af vævet omkring senerne.
Senelidelser er meget hyppige, men afhænger især af, hvilket job man har.
Hyppigheden af senelidelser i håndleddet i belastede erhverv er mellem 10 og 15
procent per år. I ikke- belastende arbejde (kontor) har cirka 1-5 procent
symptomer på senelidelser. Cirka halvdelen af alle sportsskader skyldes
senelidelser.
Der er forskellige former for senelidelser:
-
Seneskedebetændelse: Det er betændelse i
seneskeden omkring senerne i håndledet og fodled. Det kaldes også tendovaginit.
Der kan i sjældne tilfælde dannes arvæv omkring senerne efter langvarig
seneskedebetændelse.
-
Senehindebetændelse: Betændelse omkring sener
i andre regioner. Det kaldes også peritendinit.
-
Senebetændelse: Hvis der er betændelse inde i
senerne bruges betegnelsen senebetændelse (tendinit). Hvis betændelsen varer i
lang tid, kan der dannes arvæv eller andre forandringer inde i senen, som
bliver fortykket. Der kan også dannes bruskvæv eller forkalkninger inde i eller
omkring senen. En sådan sene er mere stiv end normal, og der kommer lettere
smertefulde småbristninger inde i senen ved belastninger. Sådanne forandringer
ses for eksempel i skuldersener, achillessener eller knæsener. I en del
tilfælde er det stedet, hvor senen sidder fast på knoglen, som er syg.
-
Smerter fra senerne men sene og omgivelser er
normal: Man kan have smerter og ømhed af senerne, uden at der er noget
sikkert galt med senerne. Dette forekommer for eksempel ved
diffuse smerter, hvor
smertetærsklen er generelt nedsat.
|
Hvordan er senerne opbygget?
Senerne forbinder musklerne med knoglerne. I modsætning til
musklerne kan senerne ikke trække sig sammen. De består af elastisk bindevæv,
og viderebringer muskelkraften til knoglen. Ved håndled og fodled er senerne
omgivet af seneskeder som er tynde ansamlinger af væske. Seneskederne gør, at
senerne glider bedre ved bevægelser. Andre steder i muskelsystemet er senerne
kun omgivet af en tynd senehinde.
|
Hvorfor får man senelidelser?
Den hyppigste årsag til senelidelserne er overbelastning af
senerne. Dette kan ske ved gentagne bevægelser med moderat belastning for
eksempel ved arbejde. Men det kan også opstå ved kraftige eksplosive
belastninger, som for eksempel når man dyrker sport. Ofte opstår
seneskedebetændelse når man foretager sig noget, man ikke er vant til at
udføre.
Betændelse omkring senerne i benene opstår hyppigt, hvis man
opstarter løbetræning for hurtigt eller løber mere end senerne kan tåle. I en
del tilfælde kan overbelastningerne skyldes forkerte arbejdsstillinger. Dette
kan for eksempel være den måde man bruger sin computermus på. Det kan også
skyldes forkert brug af værktøj eller forkert brug af arme og ben ved tunge
løft.
Endelig kan senelidelser opstår på grund af forkert slagteknik i
ketchersport eller at udstyret (løbesko, ketsjer, kniv, værktøj) ikke er det
bedst mulige. Senerne bliver mere stive med alderen, hvilket formentlig er
årsagen til at senelidelserne ses hyppigere med stigende alder. Nogle personer
er af arvelige årsager mere tilbøjelige til at udvikle senelidelser. Dette
gælder personer med en særlig vævstype kaldet HLA B-27. Endelig ses
senelidelser ved egentlig gigtsygdomme såsom
leddegigt,
Morbus Bechterew,
psoriasis gigt eller
slidgigt i
led.
|
Hvordan føles senelidelser?
Det mest typiske symptom ved senelidelserne er smerter, når man
bruger senerne ved bevægelse. I sværere tilfælde er der også smerter i hvile.
Senerne føles ømme, og man kan have let hævelse af området og
rødme.
|
Hvad kan man selv gøre?
Har man seneskedebetændelse i håndledet skal leddet holdes i ro,
og i de allerfleste tilfælde vil symptomerne så gå over af sig selv. Man bør
forsøge at finde ud af årsagen til symptomerne. Hvis senelidelserne skyldes
overbelastninger eller forkerte belastninger på ens arbejdsplads, bør man
forsøge at udføre sit arbejde/indrette sin arbejdsplads så lignende
overbelastninger så vidt mulig undgås. En ergoterapeut eller fysioterapeut (fra
bedriftssundhedstjenesten) kan eventuelt hjælpe med dette.
Hvis man derimod har senelidelser som skyldes idrætsudøvelse,
bør man sikre sig at teknik og udstyr (ketsjere, bolde, sko, underlag) er det
bedst mulige. Ved de kroniske senelidelser kan det være nødvendigt at skifte
motionsform fra
løb til for eksempel
cykling eller
svømning i en længere periode. Hvis tilstanden varer ved og smerterne ikke
bliver bedre, skal man søge læge.
|
Hvordan stilles diagnosen?
Ofte er der lokal ømhed af senen og ikke ømhed andre steder. Der
kan være let hævelse omkring senen og/eller rødme af huden. Der kan være
smerter, hvis man spænder den pågældende muskel mod modstand eller trækker i
senen ved udspænding. Ved den kroniske senebetændelse vil der være fortykkelse
af selve senen. Lægen kan oftest stille diagnosen ud fra sygehistorien og ud
fra disse fund. I en del tilfælde kan man være i tvivl. En ultralydscanning af
senen kan mere præcist afgøre, om der er tale om en senelidelse. En sådan
undersøgelse kan også afgøre, hvilken type senelidelse der er tale om samt
sværhedsgraden heraf.
|
Hvordan behandles senelidelser?
Der er forskellige former for behandling af senelidelser. Her
følger en oversigt over behandlingsformerne:
-
Ro og hvile: Den vigtigste behandling i den
første uge af en akut betændelse omkring senerne er, at senen og det led, som
senen bevæger, holdes i ro. I nogle tilfælde opnås dette kun ved brug af en
støttebandage som for eksempel en håndledsbandage. Håndledsbandagerne skal især
om muligt bruges i forbindelse med manuelt arbejde. Man bør som regel tage
skinnerne af om natten, med mindre man har natlige smerter. I løbet af dagen
bør man også tage skinnen af et par gange, for at man kan bevæge håndleddet
igennem. Efter et par uger bør man se, om man ikke kan klare sig uden, men
nogle har glæde af bandagen i måneder.
-
Medicin: Smertestillende medicin, såkaldt
anti-inflammatorisk medicin som brufen, todolac, voltaren, acetylsalicylsyre og
treo er ofte effektivt. Det virker desuden dæmpende på betændelsen i
seneskeden.
-
Binyrebarkhormon-indsprøjtning: Ved moderat
til svær betændelse omkring senen kan en indsprøjtning med et
betændelsesdæmpende stof (binyrebarkhormon) få symptomerne i ro. Ved den
kroniske senebetændelse er effekten af indsprøjtninger ofte mindre, og der
kommer ofte tilbagefald efter 1-2 måneder. Hvis der er meget arvæv omkring
senerne, kan indsprøjtninger også have effekt, men også her ses hyppigt
tilbagefald
-
Operation:. Hvis der er meget arvæv eller
forkalkninger omkring senerne kan man eventuelt forsøge at fjerne dette ved en
operation. Hvis senen kommer i klemme ved en knogle, kan man ved en operation
lave mere plads til senen. I sjældne tilfælde kan man fjerne forkalkninger fra
senerne. Den kronisk fortykkede sene (senebetændelse) kan oftest ikke
behandles, men der vil være beskedne eller ingen smerter, hvis man undgår
overbelastninger.
-
Styrketræning: Styrke- og udholdenhedstræning
af de omkringliggende muskler og sener uden belastning af den syge sene kan
være med til at forebygge overbelastninger af den syge sene. Forsigtig
optræning af den skadede muskel og sene kan også være med til at hindre
tilbagefald. Man skal dog være opmærksom på, at smerten fra senen ikke må
forværres i dagene efter træningen. Ofte vil det være nødvendig med hjælp fra
ergoterapeut, læge eller fysioterapeut til at tilrettelægge og justere et
træningsprogram.
|
Udsigt for fremtiden?
De fleste af symptomerne går næsten altid i ro, hvis man følger
anvisningerne som beskrevet ovenfor. Ved den kroniske senebetændelse må man dog
regne med at dette kan tage lang tid - op til et år. I en del tilfælde skal man
være forsigtig med ikke at overbelaste senerne i fremtiden. Dette gælder ikke
mindst ved de kroniske senelidelser i benene.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 25.10.2000
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
