 | |
| Smertekontrol hos tandlægen |
|
|
Opdateret af Anne Pedersen, specialtandlæge,
lic. et dr. odont.
|
Hvad er smerter?
Smerter er en intens følelse af ubehag, som normalt forbindes
med en skade i eller på kroppen. Smerteoplevelsen afhænger af mange faktorer,
blandt andet ens smertetærskel, ens evne til at udholde smerter.
Smerter inddeles normalt i akutte og kroniske
smerter:
-
Akutte smerter opstår her og nu, ofte i forbindelse med skader,
operationer, betændelse eller lignende. Årsagen til smerterne kan som regel let
beskrives. Smerterne kan være intense og dunkende og er lette at lokalisere. De
reagerer ofte godt på håndkøbsmedicin som acetylsalicylsyre og paracetamol.
-
Kroniske smerter er længerevarende smerter, som man undertiden
ikke kan finde nogen umiddelbar forklaring på. De er ofte vanskelige at
lokalisere præcist, og er mere murrende i karakter. Det kan være meget
vanskeligt at behandle kroniske smerter. Nyere undersøgelser har dog vist, at
visse former for lægemidler mod
depression kan have
en ganske god effekt på mange former for kroniske smerter. Langt de fleste
smerter, som optræder i tandlægepraksis er dog akutte smerter.
|
Hvad kan man selv gøre?
 |
|
DEBAT
Lider du af tandlægeskræk - og har du brug for et godt råd til
at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
-
Symptombehandling. Da utroligt mange mennesker
er bange for at gå til tandlæge, prøver mange i første omgang selv at behandle
med smertelindrende håndkøbsmedicin.
-
Årsagsbehandling. Det er naturligvis bedst at
opsøge tandlæge så hurtigt som muligt for at få fundet og fjernet årsagen til
smerterne, som ved den rigtige behandling som regel forsvinder.
|
Hvad kan tandlægen gøre?
Tandlægen kan spille på mange strenge, når det gælder om at gøre
livet mere behageligt i forbindelse med tandbehandling, både før, under og
efter.
Før behandling
-
Information:. Det er vigtigt, at tandlægen
giver sig god tid til at fortælle om det aktuelle tandproblem, og hvad der kan
gøres ved det. Man skal føle sig sikker på og tryg ved den behandling man skal
modtage. Det er med til at hæve smertetærsklen.
-
Beroligende medicin: Er man meget nervøs og
bange, har man en lav smertetærskel. Da kan man med fordel få noget beroligende
medicin en times tid før en behandling. Det virker godt, men kræver, at der er
en ansvarlig voksen person til stede, når man skal følges til og fra klinikken.
Man må ikke selv føre motorkøretøj eller bevæge sig ud i trafikken, når man har
fået beroligende medicin.
-
Smertestillende og/eller medicin mod
hævelse: Hvis man på forhånd ved, at en given behandling eller
tilstand vil medføre smerter, for eksempel ved tandudtrækning eller kirurgisk
fjernelse af en visdomstand, kan man ofte reducere de forventede
smerter/hævelse efter indgrebet ved at give noget smertestillende og noget mod
hævelse (binyrebarkhormon) 1 time inden behandlingen. Det er langt mere
effektivt at tage smerten/hævelsen i opløbet, end hvis den først er kommet. Af
smertestillende medicin bør man helst undgå tabletter som indeholder
acetylsalicylsyre, da det virker blodfortyndende og dermed kan medvirke til
øget blødning efter en tandudtrækning eller et operativt indgreb.
Under behandling
-
Lokalbedøvelse: Mange indgreb kræver
lokalbedøvelse før behandlingen. En lokalbedøvende væske sprøjtes ind omkring
den eller de nerver, som skal bedøves. Væsken virker ved kemisk midlertidigt at
ophæve følenervernes smerteledning. De fleste lokalbedøvelser varer 1-2 timer,
men tandlægen kan vælge mellem korttids- eller langtidsvirkende midler, helt
afhængigt hvad der skal laves. Normalt virker lokalbedøvelsen godt og man er
smertefri under behandlingen. Selvom man er bedøvet kan man godt fornemme, hvad
der foregår, for eksempel når der bores i en tand, men det gør ikke ondt. Der
er normalt ingen risiko ved at få lokalbedøvelse.
-
Lattergas: Mange patienter, især børn, er
glade for lattergas. Det er en luftart, som blandes med ilt i bestemte forhold
og indåndes gennem en næsemaske. Det virker både bedøvende og beroligende. Hvis
man kommer til at grineundervejs, er det fordi man mister lidt af sine normale
hæmninger, ligesom når man har drukket et par glas vin. De fleste synes godt om
lattergas, men enkelte oplever ubehag eller kvalme. Det må ikke anvendes til
gravide i de første 3 måneder af graviditeten. Er man stoppet i næsen, går det
heller ikke. Lattergassen virker kun, hvis den ind- og udåndes gennem næsen.
Man må altså ikke snakke med tandlægen under behandlingen, idet lattergassen så
forlader kroppen med mundudåndingen. Der er ingen risiko ved lattergas, som det
anvendes i Danmark i tandlægepraksis. Man skal dog være opmærksom på, at
lattergas ikke kan erstatte egentlig lokalbedøvelse, da det ikke er effektivt
nok som et rent bedøvemiddel.
-
Hypnose: Nogle tandlæger har lært hypnose,
som er en tilstand af trance, patienten sættes i. Herved bliver patienten i
stand til at abstrahere fra det ubehagelige. Der er ingen risiko forbundet
hermed.
Efter behandling
-
Smerter efter tandbehandling kan som regelbehandles med
simple smertestillende midler som for eksempel acetylsalicylsyre, dog ikke hvis
der som tidligere nævnt har været en blødning. Indtagelse af smertestillende
medicin kan med fordel fortsættes de næste par døgn, også selv om man ikke har
ondt. På den måde kan man hele tiden forebygge smerten.
-
Hævelse. I de fleste tilfælde kan der opstå hævelse efter en
operation. Hævelsen og ubehaget kan mindskes med en kortvarig kur med et
binyrebarkhormon. Men kun hvis det virkelig skønnes nødvendigt og i givet fald
er det bedre at give det inden operationen, da det så reducerer
hævelsen.
|
Komplikationer
Normalt opstår der aldrig nogen komplikationer efter
tandbehandling. En meget sjælden gang kan der efter kirurgisk fjernelse af en
visdomstand i underkæben opstå beskadigelse af den nerve, som giver følelse til
½ af tungen. Det er en meget ubehagelig tilstand, men heldigvis gror nerven for
det meste sammen igen og følelsen kommer som regel tilbage med tiden.
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Epilepsi medicin mod nervesmerter
Svage smertestillende, irritations- og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
Stesolid
|
|
Original tekst af Jens Kølsen Petersen, lektor og specialtandlæge
|
Sidst opdateret: 12.04.2005
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
