 | |
| Snorken og obstruktiv søvnapnø (OSA) |
|
|
Af Jan Ovesen, overlæge, speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme
|
Hvad er snorken?
Snorken er lyde fra vibrationer i det bløde væv i svælget.
Svælget strækker sig fra den bageste del af næsehulen ned til strubehovedet.
Hvis der er for snævert i svælget, opstår der hvirvelstrømninger i
luftstrømmen, når man trækker vejret, og disse får vævet til at vibrere.
Det er fortrinsvis mænd, der snorker, og overvægt øger risikoen
for snorken. Det skyldes, at fedtvævet sætter sig dels på halsens yderside, og
dels imellem svælgets muskler, således at svælgets diameter mindskes.
|
Hvad er Obstruktiv Søvnapnø (OSA)?
Obstruktiv søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn. Når
man falder i søvn, slapper kroppens muskler af, også svælgets. Når man ligger
ned bliver svælgets diameter mindre, og der opstår større modstand, når man
skal trække vejret. For at overvinde denne modstand, suger man med større kraft
for at få luft. Denne indsugningseffekt suger imidlertid også på svælgets
vægge, som ikke kan stå imod, da musklerne er delvist afslappede under søvnen.
Resultatet bliver at svælgets vægge suges mod hinanden, så der ikke kommer
tilstrækkeligt med luft igennem (hypopnø) eller toltalt spærres (apnø). Derved
kommer der ikke luft til lungerne, og blodets iltkoncentration begynder at
falde. Dette fald i blodets iltkoncentration udløser en alarmtilstand fra
hjertet til hjernen. Hjernen vækkes og alle kroppens muskler stimuleres, også
svælgets, som derved åbnes, så luften kan komme igennem. Afslutningen af en
hypopnø eller en apnø sker ved en kort opvågning, som den pågældende kun meget
sjældent oplever. Så snart blodet er normalt iltet igen, lukkes alarmen, og
hjernen falder i søvn igen. Resultatet er en meget forringet
søvnkvalitet.
Snorken og søvnapnø forværres af alkohol, afslapningsmedicin og
beroligende medicin.
|
Hvorfor opstår snorken og søvnapnø?
Snorken og søvnapnø skyldes ofte generelt forsnævrede indre
dimensioner i ansigtsskelettet. Disse indsnævringer er vanskelige at beskrive,
da vi ikke kan se dem med det blotte øje. Der kan være tale om kort underkæbe,
smal underkæbe, kort overkæbe, smal overkæbe og kombinationer af disse. Desuden
bløddele, som fylder mere end normalt, for eksempel næsepolypper,
svælgpolypper, store mandler, stor tunge, tungemandel. Også skævheder i
næseskillevæggen og hævede slimhinder i forbindelse med allergi kan være
medvirkende årsag. Ved forkølelse er slimhinderne hævede, og dette kan udløse
snorken eller forværre snorken.
|
Hvad er symptomet på søvnapnø?
Symptomet på søvnapnø er uregelmæssig snorken med stille
perioder på mere end 10 sekunder. Det er ofte ægtefællen, der generes af dette,
og mange ægtefæller finder et andet sted at sove. Mange siger, at man holder op
med at trække vejret. Men iagttager man en person med søvnapnø, vil man se, at
vedkommende kæmper for at få luft med kraftige vejrtrækningsbevægelser, men der
kommer ikke luft igennem. Først når apnøen brydes i forbindelse med
forstyrrelse af søvnen, kommer luften igennem med en høj kraftig snorken. De
stille apnøer kan være 10-20-30-40 50 sekunder lange. Patienten selv oplever
kun en brøkdel af disse apnøer, men kan opleve ikke at være udhvilet om
morgenen, lige meget hvor længe vedkommende har sovet. Der er dog ingen direkte
sammenhæng mellem graden af apnø og graden af søvnighed/træthed.
En patient med søvnapnø vil ofte sove meget uroligt, svede meget
under søvnen, og skal ofte op og lade vandet en eller flere gange i løbet af
natten. Om dagen klager søvnapnøpatienter over træthed/søvnighed,
morgenhovedpine, manglende energi, øget irritabilitet. Særlig i monotone
situationer kan dette vise sig. De falder i søvn ved møder, i biografen, ved
længerevarende bilture eller ved selskabeligt samvær.
|
Hvad er risiciene ved søvnabnø?
Ubehandlet søvnapnø er en stor belastning af hjerte og kar. Det
øger risikoen for forhøjet blodtryk. På langt sigt kan det give en øget
forekomst af
hjerneblødninger og
blodpropper i
hjertet. Risikoen for disse komplikationer mindskes ved effektiv
behandling. Trætheden/søvnigheden kan desuden føre til ulykker, dels under
arbejdet, dels under bilkørsel.
|
Hvem skal undersøges?
Man bør lade sig undersøge for søvnabnø, hvis man snorker og
ikke føler sig udhvilet om morgenen, eller bliver træt om dagen efter en normal
nattesøvn.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
I forbindelse med en undersøgelse for søvnabnø anbefaler
Sundhedsstyrelsen, at der foretages en CardioRespiratorisk Monitorering (CRM
undersøgelse). Ved denne undersøgelse måles
-
luftskifte gennem de øvre luftveje
-
vejrtrækningsbevægelse fra bryst og mave
-
iltmætning i blodet
-
position
Undersøgelsen foretages ambulant. Man kan ved denne undersøgelse
bedømme antallet af apnøer og hypopnøer og hvor lang tid de enkelte tilfælde
tager. Man kan desuden vurdere hvor ofte de forekommer, når man ligger på
ryggen eller på siden, graden af iltmangel, der udløses af de enkelte
apnøer/hypopnøer, og på denne måde kan man bedømme, hvor alvorligt det er. Man
skal henvises af sin praktiserende læge til sygehuset, som foretager denne
undersøgelse. Undersøgelse for og CPAP-behandling af søvnapnø er dækket af en
måneds behandlingsgaranti (regler om udvidet frit sygehusvalg), således at hvis
der er mere end en måneds ventetid på et offentligt sygehus, har man ret til at
blive henvist til en privatklinik, der har aftale med Danske Regioner.
|
Hvordan behandles søvnapnø?
-
CPAP-behandling: Den mest effektive behandling for søvnapnø er
CPAP-behandling. CPAP betyder Continous Positive Airway Pressure, vedvarende
overtryk. CPAP apparatet er en lille (stille) kompressor som gennem en slange
og maske, blæser luft med et lille overtryk ind i luftvejen. Apparatet
tilpasser automatisk trykket således, at det holder luftvejen åben.
Vejrtrækningen bliver derved normal, og som en bivirkning ophører snorkningen.
Ved normal vejrtrækning vil søvnens kvalitet normaliseres, og vedkommende vil
opleve at vågne mere frisk og bedre udhvilet og have mere energi om dagen.
Behandlingen er i princippet livslang og skal følges ved årlige kontroller.
-
Kirurgisk behandling: For en del år siden, inden CPAP
behandling var rigtigt udviklet, blev mange patienten opereret ved at fjerne
mandler og en del af den bløde gane. Resultatet af operationen var dog ikke
altid det ønskede. Snorkningen blev ofte reduceret, men i halvdelen af de
opererede tilfælde reduceredes antallet af apnøer ikke. Man udfører derfor kun
denne type operation i udvalgte tilfælde.
-
Apnøbøjle. I udlandet anvender man en tandbøjle, som under
søvnen holder underkæben fremtrukket i let underbidsposition – den såkaldte
apnøbøjle. Derved trækkes tungen frem, og der skabes bedre plads i svælget.
Behandling med apnøbøjle er specielt effektiv over for apnøer, som fortrinsvis
forekommer, når man sover på ryggen i rygleje. Desværre ydes der ikke tilskud
til denne behandling i Danmark.
-
Vægttab spiller tilsyneladende ingen rolle, når det gælder
søvnapnø. Der er ingen studier, som kan vise vedvarende positive resultater
alene ved at tabe sig.
-
Medicinsk behandling findes ikke på nuværende tidspunkt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 06.05.2008
|
| |
|
Udflåd. hjælp!!!!!! 
