 | |
| Det svære valg af terapeut |
|
|
Af Poul Videbech, professor
i psykiatri, ledende overlæge
|
I denne artikel beskrives, hvad der skal til for at
blive psykolog og psykiater, og hvilke krav man som patient skal stille til sin
behandler.
 |
 |
| Man skal se sig for, når man vælger terapeut. |
|
|
Let til moderat depression og ukomplicerede angsttilstande kan
som nævnt flere steder på disse sider med fordel behandles med
samtaleterapi.
Forskning peger på, at resultaterne er lige så gode som ved medicinsk
behandling af disse tilstande. Desuden slipper man for de bivirkninger, som der
er ved medicinen.
Er man gravid, eller ammer man, er fordelene ved psykoterapi
endnu større, fordi man ikke risikerer at påvirke sit barn uheldigt. Endelig
kan det, man lærer i forbindelse med en psykoterapi, bruges igen, hvis
tilstanden skulle vende tilbage senere. Det har disse sygdomme desværre en
tendens til.
Spørgsmålet er imidlertid, hvilken terapeut man skal vælge.
Problemet er, at titlen psykoterapeut ikke er beskyttet på nogen måde, så hvem
som helst kan benytte den. Man kan altså ikke være sikker på, hvilke
kvalifikationer en tilfældig psykoterapeut har. Jeg har for eksempel af og til
været ude for personer, der selv har psykiske problemer, som mener, at de
derfor er særligt kvalificerede til at tage syge mennesker i behandling, og som
så benytter titlen psykoterapeut.
For at sige det lidt firkantet: Jeg tror, at hvis en bil går i
stykker, vil ejeren hellere overlade den til en faglært mekaniker, som ved
noget om biler, og ikke bare til en person, som bare selv har haft problemer
med sin egen bil! Når det drejer sig om ens helbred, mener jeg derfor, man bør
være meget kritisk med, hvem man vælger som terapeut.
|
Hvilke terapeuter findes der?
Der findes kun to grupper professionelle, som det offentlige har
en vis kontrol med, når det gælder samtalebehandling. Det er psykiaterne og
psykologerne. Man kan ikke blive psykiater uden at have gennemgået en
uddannelse i psykoterapi samt efteruddannelse på syv til otte år efter, at man
er blevet almindelig læge på universitetet. Reglerne for dette er fastsat af
Sundhedsstyrelsen.
Tilsvarende kan psykologer efter deres universitetsuddannelse
videreuddanne sig inden for psykoterapi, men det er imidlertid ikke alle, der
har gjort det. Inden for branchen er der længe blevet arbejdet på en fælles
autorisation for psykiatere og psykologer. Dansk Psykologforening har også en
godkendelsesprocedure af deres medlemmer.
Endelig skal nævnes, at en stor gruppe praktiserende læger er
meget interesserede i psykoterapi og har efteruddannet sig inden for dette
område, nogle af dem på ret højt niveau. Der kan være fordele og ulemper ved at
have sin egen læge som terapeut. Fordelene er, at han måske kender familien i
forvejen, og at han er nemt tilgængelig. Ulemperne er, at nogle måske vil
foretrække en anden end familielægen til meget fortrolige samtaler. Det må man
afgøre med sig selv og så undersøge, hvilke muligheder der er.
|
Hvilken slags terapi skal jeg vælge?
Der findes i alt omkring 400 forskellige slags psykoterapier, så
det er en jungle at vælge i, hvis man har brug for hjælp. Kropsterapi,
psykodynamisk terapi,
nlp-terapi og så videre. Imidlertid er det kun såkaldt
kognitiv terapi og
interpersonel
psykoterapi, som har bevist deres værd i videnskabelige
undersøgelser.
|
Hvilke krav skal man stille til sin terapeut?
Hvis jeg skulle vælge terapeut, ville jeg opstille følgende
krav:
-
Terapeuten skal enten være psykiater eller universitetsuddannet
psykolog, det vil sige cand.psych.
-
Jeg ville vælge en klinisk psykolog. Kliniske psykologer har en
langvarig uddannelse bag sig med ansættelse på psykiatriske afdelinger. Det
sikrer, at de er vant til at håndtere også sværere depressioner og
angsttilfælde. Det betyder, at hvis terapien ikke går, som den skal, så kan
sådanne psykologer opdage eventuel forværring i tilstanden og tage de
nødvendige forholdsregler.
-
Jeg ville vælge en terapeut, som er uddannet i kognitiv terapi
eller interpersonel psykoterapi. Disse to former for psykoterapi er de eneste,
som har bevist deres effekt i videnskabelige undersøgelser.
-
Til sværere depressioner og angsttilstande, som heldigvis er
noget sjældnere end de lette tilstande, vil jeg ubetinget vælge en psykiater.
Han eller hun er uddannet til at stille diagnosen og behandle disse tilstande
på forsvarlig vis. Skulle de for eksempel blive kompliceret af selvmordstanker
eller -forsøg kan han også tage hånd om det. Medicinsk behandling er ofte
nødvendig, og det er han specialist i.
-
Man må forvente, at hvis psykiateren eller psykologen ikke
føler, han kan gøre noget for en, så vil han eller hun sige det, så man
eventuelt kan finde en anden terapeut. Alt andet ville være spild af
ressourcer.
-
Nogle psykologer og psykiatere har specielle sygdomme eller
tilstande, som de er særligt interesserede i og har særlig ekspertise i at
behandle. Spørg din egen læge til råds, han kender som regel flere psykiatere
og psykologer i området. Eller ring til et par stykker og drøft det med
dem.
|
Hvad med betalingen?
Endelig er der problemet med finansieringen af ens behandling.
Det er gratis at gå hos psykiater, fordi sygesikringen betaler. Derimod skal
man almindeligvis selv betale for konsultationer hos psykologen. Problemet med
psykiaterne er på den anden side, at nok er de gratis at bruge for den enkelte,
men der er så få af dem, at de ofte har meget lang ventetid. Man kan ikke vente
tre til seks måneder på behandling, hvis man har en depression. Det betyder
også, at mange psykiatere føler, at de må prioritere deres tid meget stramt.
Derfor kan de ikke yde den service, som de egentlig gerne ville. Hvis
psykiateren finder det nødvendigt, kan han søge Sygesikringen om tilskud til
selv langvarig psykoterapi. Ellers skal genhenvisning ske efter 15
gange.
Der er imidlertid særlige tilfælde, hvor Sygesikringen har åbnet
op for brugen af psykologer. I specielle tilfælde kan man få betalt 60 procent
af honoraret til op til 12 konsultationer.
De specielle tilfælde er, hvis du:
-
har været offer for røveri, vold eller voldtægt
-
har været offer for trafikulykker eller andre ulykker
-
er pårørende til alvorligt psykisk syge personer
-
er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
-
er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt
invaliderende sygdom
-
er pårørende ved dødsfald
-
har forsøgt selvmord
-
har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
-
har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb inden
de er fyldt 18 år
-
har en let til moderat depression og er mellem 18 og 37 år.
Men henvisning skal ske fra egen læge eller vagtlæge.
Henvisningen skal normalt udstedes senest seks måneder efter den begivenhed,
der er årsag til henvisningen.
|
Stil krav til din terapeut!
Konklusionen er, at hvis man skal lægge hoved og pengepung til
samtalebehandlinger, bør man stille nogle krav til terapeuten. Det kan
selvfølgelig være, at man hen ad vejen bliver nødt til at slække noget på
kravene, lige som man skal være bevidst om, at den personlige kemi skal passe.
Vi kender alle sammen det, at vi snakker bedre med nogle mennesker end med
andre, og sådan er det naturligvis også med terapeuter.
|
Læs mere om AT LEVE MED DEPRESSION
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 22.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
At slå op med kæreste med depression...
