 | |
| Svineinfluenza (influenza A) |
|
|
Af Niels Høiby, professor, overlæge, dr. med. i klinisk mikrobiologi
|
Hvad er svineinfluenza?
Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led, hovedpine, hoste og feber mellem 38 og 40 grader. Influenzaen skyldes et virus, hvor arvematerialet er RNA, der er fordelt på 8 særskildte segmenter. RNA er ustabilt, hvorfor mutationer (det vil sige ændringer i arvemassen) hyppigt opstår.
Influenzavirus indeholder to vigtige komponenter på overfladen, der kaldes H og N, og som forekommer i mange typer, idet de 16 forskellige H og 9 forskellige N komponenter kan kombineres på mange forskellige måder. De er afgørende for infektionen, og antistoffer mod dem medfører immunitet mod influenza.
Influenza - hyppig blandt svømme og vadefugle
Influenza forekommer naturligt blandt svømme- og vadefugle, som udskiller store mængder virus med afføringen uden som regel at være syge. Nogle influenzatyper er dog farligere for fugle og kan medføre massedød blandt dem (for eksempel fugleinfluenza).
Influenzavirus skal bindes til sialinsyremolekyler (receptorer = sukkerholdige proteiner) i slimhinden i vores luftveje for at kunne forårsage infektion. Fuglenes receptorer har en såkaldt 2,3 binding til sukkerdelen af sialinsyremolekylet, mens menneskets receptorer i slimhinden i næsen og i svælget har en 2,6 binding og kun dybt nede i lungerne findes områder med 2,3 binding. Derfor smitter fugleinfluenza, som kun bindes til 2,6 receptorer, meget vanskeligt mellem mennesker.
 |
|
Svineinfluenza - følg udviklingen
|
|
|
Hvordan bliver influenzaen smitsom mellem mennsker?
Influenza, der regelmæssigt forårsager epidemier hos mennesker bindes kun til 2,6 receptorer, og de er meget smitsomme mellem mennesker, da de spredes med hoste og nys og kan overleve et stykke til i omgivelserne og på hænderne, hvorfra de så kan føres ind i luftvejene.
Hvordan opstod den nye type influenza fra svin?
Svin har både 2,3 og 2,6 bindinger og de er derfor modtagelige både for fugleinfluenza og for menneskeinfluenza. Influenza fra fugle og fra mennesker giver regelmæssigt infektioner med sygdom til følge og sommetider død hos svin. Under en sådan dobbeltinfektion kan der ske en sammenblanding (rekombination) af arvemateriale (RNA segmenterne) fra fugle- og menneskeinfluenza, så helt nye influenzatyper opstår, som der ikke findes immunitet mod hos mennesker. I sådanne tilfælde kan en ny epidemi opstå, som hurtigt spreder sig til lande i flere kontinenter og som derfor kaldes en pandemi. Kan man i arveanlæggene i influenzavirus finde komponenter fra influenzavirus fundet hos svin eller hos fugle, kaldes influenzaen henholdsvis svine- eller fugleinfluenza, da man så formoder, at den kommer fra den pågældende dyreart.
|
Hvordan smitter svineinfluenza?
Influenza spredes gennem luften ved menneskeligt samvær. Den smitter således ved hoste og nysen og via hænderne, hvis de forurenes med sekret fra mund og næse og bagefter føres ind i mund, næse eller øjenslimhinde.
Inkubationstiden (tiden fra smitteudsættelse til sygdommen bryder ud) er 1-4 dage, så man kan nå at blive smittet i et fremmed land og flyve hjem til Danmark og smitte i flyvemaskinen, hvis man hoster, eller når man kommer hjem, uden at man er klar over, at man har influenza. Derfor er det vanskeligt at begrænser epidemiernes spredning, især hvis der er megen indendørs social kontakt mellem folk, som det typisk er tilfældet hos os i for eksempel december måned, hvorfor influenzaepidemier ofte starter omkring eller lige efter årsskiftet. Voksne og børn udskiller nemlig influenzavirus 2 dage før sygdommen bryder ud, men voksne er som regel smittefri, når symptomerne er væk efter en uge, mens børn kan være smittefarlige i 1-2 uger efter, at de er raske og det samme gælder for nogle voksne med immundefekter.
|
Hvad er specielt ved svineinfluenzaudbruddet i Mexico City i april 2009?
Ingen immunitet hos befolkningen
Det er en helt ny H1N1 type med genetiske elementer fra svine-, og fugleinfluenza (dog ikke fra den frygtede H5N1 fugleinfluenza, der startede i 1997). Der er derfor ikke immunitet hos befolkningerne, hvorfor denne type vil kunne spredes til rigtig mange lande og forårsage en pandemi.
Spredning kan ske både nu og i vinterhalvåret
I troperne vil den kunne cirkulere hele året, dog mest i sommermånederne, i den sydlige halvkugle vil den især kunne cirkulere i deres vintersæson, som er vores sommer, og i den nordlige halvkugle, vil den især kunne cirkulere i vores vintermåneder. Der er derfor mulighed for en to-puklet epidemi, hvor der på vores halvkugle kommer en mindre lokal spredning af importerede tilfælde i forsommeren og en ny større spredning til vinter, med mindre en vaccine udvikles. I Mexico City lever der cirka 20 millioner mennesker med al den aktivitet og kontakt med omverdenen, det medfører. Derfor kan en større epidemi i denne by og i resten af landet formentlig forudses ligesom eksporterede tilfælde til mange andre lande allerede har fundet sted og vil finde sted.
Behandlingsmuligheder
Det gode ved den nye svineinfluenzavirus er, at den er følsom for lægemidlet Tamiflu (oseltamivir), der er købt meget store lagre af, på grund af den pandemiplan, som sundhedsstyrelsen har udarbejdet for at være forberedt på en fugleinfluenzaepidemi. Tamiflu skal indtages så tidligt i sygdomsforløbet, som muligt for at kunne afsvække og forkorte sygdomsforløbet. Det kan også ved særlige forhold gives forebyggende for eksempel til sygehuspersonale, som skal passe influenzapatienter.
Hvis svineinfluenzaen skulle mutere og blive resistent overfor Tamiflu, findes der et andet lægemiddel, Relenza (zanamivir), som kan bruges. De andre influenzamidler (amantadin og rimantadin) virker ikke på svineinfluenzaen. Formentlig kan en vaccine også fremstilles mod svineinfluenzaen måske allerede til vinter, som man jo gør hvert år tilpasset de aktuelt cirkulerende influenzatyper, og så kan man på den måde forebygge svineinfluenza hos særligt udsatte patientgrupper, som er svækkede for eksempel på grund af hjerte-, eller lungesygdomme.
|
Hvad kan man gøre for at undgå at blive smittet med svineinfluenza?
Man skal følge de råd, som Sundhedsstyrelsen giver. Almene råd mod influenzasmitte kan findes i artiklen om influenza, hvor det også er anført, hvilke personer der er særligt udsatte.
|
Hvad er tegnene på influenza?
-
Hovedpine
-
Feber omkring 38-40 grader
-
Ømme muskler og led, samt brystsmerter
-
Mangel på appetit
-
Træthed og svaghedsfølelse
-
Løbende næse og øm hals og svælg
-
Eventuelt tør hoste og urolig søvn
-
Man fryser og har kuldegysninger
|
Hvad skal man gøre, hvis man tror, man er smittet med svineinfluenza?
Man skal kontakte sin læge telefonisk, som vil rådgive om, hvor man skal henvende sig for at få foretaget en prøve af svælgsekret til undersøgelse for svineinfluenzavirus. Laboratorieundersøgelsen sendes til en klinisk mikrobiologisk afdeling eller til Seruminstituttet og svaret vil foreligge samme dag, prøven modtages på labortoriet.
Lægen eller en specialist vil rådgive om behandling eventuelt med Tamiflu og om isolationsforanstaltninger er nødvendige for at forhindre spredning af infektionen. Hvis man skulle blive meget syg, vil man selvfølgelig blive indlagt på sygehus, men den hidtidige erfaring fra svineinfluenzapatienter udenfor Mexico, for eksempel i USA er, at det er ret milde tilfælde, mens en del tilfælde i Mexico City har været alvorlige, uden at årsagen endnu er opklaret, da det godt kan skyldes komplikationer i form af lungebetændelse forårsaget af bakterier.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.04.2009
|
| |
|
hjæp mig jeg har sådan nogle... 
