Annonce
Hud, hår og negle
Systemisk Lupus Erythematosus (SLE -tidligere LED)
Opdateret af Henrik Skjødt, speciallæge i gigtsygdomme, Gigtforeningens rådgivning

Hvad er SLE?

Lupus betyder ulv. Når ordet indgår i diagnosen SLE hentyder det til, at sygdommen kan have et uforudsigeligt og aggressivt forløb, der kan medføre skader i ansigtshuden, der minder om ulvebid.

Sygdommen forekommer 10 gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Årsagen er ukendt. Sygdommen kan ramme næsten alle organer eller væv, fortrinsvis hud, led, nyrer, slimhinder og nervesystem. Der er omtrent 1750 patienter i Danmark med sygdommen.

Behandlingen afhænger af sygdommens udbredning og aktivitet. Hyppigst anvendes kombinationer af forskellige lægemidler. Hos nogle forløber sygdommen let, i andre tilfælde er det en alvorlig sygdom, men uanset sygdomsforløbet er der effektive behandlingsmuligheder.

Hvorfor får man SLE?

Årsagen til Lupus er ukendt. Man antager, at følgende forhold har betydning:

  • Arvelige faktorer.

  • Visse lægemidler kan udløse et lupuslignende sygdomsbillede.

  • Det ultraviolette lys fra solens stråler eller solariet kan give en øget sygdomsaktivitet hos nogle lupuspatienter.

  • Infektioner øger risikoen for opblussen af sygdommen.

  • Hormonelle faktorer: Sygdommen er som sagt hyppigere hos kvinder. Den blusser ofte op under graviditet eller i ammeperioden. Brug af p-piller synes ikke at kunne udløse sygdommen.

Sandsynligvis skal der være flere faktorer til stede samtidig, for at sygdommen kan opstå.

Hvordan føles lupus?

Det er karakteristisk, at lupus kan give nogle af følgende symptomer fra flere væv og organer samtidigt eller på forskellige tidspunkter.

  • Udslæt: Cirka halvdelen af patienterne får hudproblemer i form af udslæt på lysudsatte steder, først og fremmest i ansigtet i det såkaldte sommerfugleområde, det vil sige på kinder og næseryg. Der er tale om et rødt, ofte kløende og undertiden skællende udslæt, der kun sjældent giver anledning til sårdannelser. Tilsvarende udslæt kan ses andre steder på kroppen, især i halsudskæringen.

  • Hårtab: I perioder oplever en del patienter hårtab, som bevirker, at de kan blive tyndhårede, eventuelt få bare pletter i hovedbunden. Håret vokser altid ud igen.

  • Led: Næsten alle lupuspatienter har ledgener, først og fremmest i form af smerter og stivhed, og hos mere end halvdelen kan der periodisk være ledhævelse. I modsætning til ved leddegigt er det sjældent, at der udvikles fejlstillinger og dermed nedsat funktion af leddene

  • Nyresygdom: 30-40 procent af lupuspatienterne får nyrepåvirkning som følge af betændelse i nyrevævet. Nyrens filter bliver utæt, således at æggehvide-udskillelsen i urinen øges. Hvis der udskilles meget æggehvide i urinen, opstår der tendens til væskeophobning og dermed hævelse, først og fremmest i underben og fødder. Nyrens evne til at udskille affaldsstoffer nedsættes. Dette indebærer, at affaldsstofferne ophobes i blod og væv.

  • Forhøjet blodtryk: Lupuspatienter har hyppigt forhøjet blodtryk, hvilket kan belaste nyrerne og yderligere nedsætte nyrefunktionen.

  • Lungehinde og hjertesæk: Lupus kan medføre lungehindebetændelse og betændelse i hjertesækken. Symptomerne herpå er brystsmerter, der forværres ved indånding og eventuelt åndenød.

  • Hjerne: Cirka 10 procent af patienterne får symptomer fra centralnervesystemet i form af epileptiske anfald eller svære psykiske problemer. Disse symptomer svinder ved effektiv behandling.

  • Infektioner: Lupuspatienter har øget risiko for at få infektioner. Det drejer sig både om bakterieinfektioner, hyppigst lungebetændelse og urinvejsinfektion. Også virusinfektioner forekommer oftere ved lupus, især helvedesild (herpes zoster).

Hvad er advarselssignalerne?

Lupus er en sygdom, der udviser stor forskelligartethed fra person til person, hvorfor den erfaringsmæssigt er vanskelig at diagnosticere tidligt i forløbet.

Det er derfor vigtigt, at lægen spørger til lupuslignende symptomer, når man henvender sig med symptomer, der kan ses ved lupus. Dette kan være ledproblemer, udslæt eller nyresygdom. Dette er særligt vigtigt hos yngre kvinder.

Hvad kan man selv gøre?

  • Mennesker med lupus bør beskytte sig mod direkte sollys, enten ved passende påklædning eller anvendelse af en effektiv solbeskyttende creme.

  • Mange oplever også øget træthed, hvorfor opgaver og aktiviteter skal tilrettelægges under hensyntagen hertil. Det kan være hensigtsmæssigt at indskyde hvilepauser samt at få deltidsbeskæftigelse eller job på særlige vilkår.

Det er vigtigt at være åben over for familie og venner om sygdommen samt om de begrænsninger, den medfører. Dette er vigtigt, idet mange af de nævnte symptomer er usynlige for omverdenen.

Med hensyn til kost og lignende er der ingen særlige anbefalinger.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen er ofte vanskelig at stille, især tidligt i sygdomsforløbet. Det vigtige er, at lægen gør sig overvejelser eller har mistanke om lupus. Internationalt anvendes et sæt kriterier, baseret på karakteristiske symptomer og fund, herunder resultater af blodprøver.

Disse kriterier omfatter følgende punkter:

  • Ansigtsudslæt i sommerfugleområdet.

  • Diskoid lupus, et ofte lokaliseret og velafgrænset hududslæt, der udviser et karakteristisk billede ved mikroskopi.

  • Nytilkommet lysoverfølsomhed.

  • Uforklarede sårdannelser i mundhule eller næseslimhinde.

  • Ledsmerter og hævelse.

  • Betændelse i lungehinde eller hjertesæk.

  • Nyresygdom.

  • Nervesystemsymptomer.

  • For lavt antal celler i blodet, herunder røde eller hvide blodlegemer samt blodplader.

  • Påvisning af antistoffer i blodet rettet mod cellekernebestanddele.

En sygdom klassificeres som SLE, hvis fire eller flere af disse kriterier er opfyldt samtidigt eller i sygdommens forløb. Selv om disse kriterier har vist sig at være meget anvendelige både til forskningsbrug og til diagnostik i praksis, er de af begrænset værdi tidligt i sygdomsforløbet. Man kan således ikke udelukke, at en patient med færre end fire kriterier kan have lupus. Mistanken herom må be- eller afkræftes ved gentagne undersøgelser hos lægen.

Hvad med graviditet?

Personer med aktiv sygdom og personer, der behandles med immunregulerende stoffer, bør ikke blive gravide. Derimod er der kun en beskeden øget risiko forbundet med graviditet hos mennesker med lupus, hvor sygdommen er i ro.

Lupuspatienter føder lige så mange levende børn som andre, men der er en øget hyppighed af aborter og for tidlig fødsel. I slutningen af graviditeten og i ammeperioden er der en øget risiko for opblussen af sygdommen.

Det tilrådes, at gravide lupuspatienter kontrolleres regelmæssigt af både fødselslæge og reumatolog, og at fødslen finder sted på en specialafdeling.

Udsigt for fremtiden

Lupus er en kronisk sygdom, hvis forløb kendetegnes af rolige perioder, vekslende med øget sygdomsaktivitet, der eventuelt kræver behandling under hospitalsindlæggelse.

Patienterne har større risiko for bakterielle og virale infektioner. Der er tilbøjelighed til, at sygdommen med årene antager et mere fredeligt forløb, men sygdommen kan selv efter flere år blusse op på ny, eventuelt med andre symptomer end i det hidtidige forløb.

Selv om sygdommen i nogle tilfælde, især blandt yngre, kan være vanskelig at bringe under kontrol, er det vigtigt at fremhæve, at behandlingsmulighederne på langt sigt er væsentlig bedre end for blot få år siden. Lupusramte personer under uddannelse skal derfor opmuntres og støttes i deres ønsker om at gennemføre uddannelsen, selv om sygdommen kan medføre forsinkelse i uddannelsesforløbet.

Når sygdommen er i ro, er begrænsninger i fritidsaktiviteter som sport sjældent nødvendige.

Hvordan behandles lupus?

  • Information: Det er væsentligt, at patienterne på et tidligt tidspunkt får oplysninger om sygdommens karakter, mulige forløb og behandling. Nogle patienter har glæde af at deltage i lokale lupusgrupper.

  • Medicinsk behandling: Den medicinske behandling har til formål at dæmpe symptomer som smerter, undertrykke sygdomsaktivitet (regulere immunsystemet), behandle følger af organskader efter for eksempel epilepsi og forhøjet blodtryk, samt at behandle komplikationer for eksempel infektioner.

  • Ambulant kontrol: Det vil sige kontrol på sygehuset uden indlæggelse. På grund af sygdommens uforudsigelighed og da sygdommen kan være symptomfattig (for eksempel nyresygdom), anbefales regelmæssig lægekontrol eventuelt med lange mellemrum.

Hvilken medicin anvendes?

  • Smertestillende midler Paracetamol (Pamol, Panodil), Kodein, Dextropropoxifen (Doloxene, Abalgin) og Tramadol (Nobligan, Dolol).

  • Non steroide antireumatika NSAID-præparater, anvendes især ved ledproblemer.

  • Malariamidler Klorokin og Hydroxyklorokin, anvendes især ved hud og ledproblemer.

  • Binyrebarkhormoner Prednisolon, anvendes især ved alvorligere symptomer fra nyrer, centralnervesystem og blodsygdom.

  • Immunregulerende stoffer Azathioprin (Imurel), Cyklofosfamid (Sendoxan, Carloxan, Endoxan) og Ciclosporin (Sandimmun) og Mycophenolatmofetil (Cellcept) anvendes ved aktiv og udbredt sygdom. Cyklofosfamid er særlig effektivt til behandling af nyresygdom. Metotrexat er også et middel mod gigtsygdomme. I udvalgte tilfælde kan også det biologiske lægemiddel Rituximab (Mabthera) anvendes.

Til behandling af eventuelle senfølger og komplikationer af sygdommen anvendes:

  • blodtrykssænkende medicin

  • epilepsimidler

  • antidepressiva mod depression

  • antibiotika mod infektioner

Du kan få mere uddybende oplysninger om SLE/Lupus på Gigtforeningens hjemmeside..

Original tekst af Peter  Junker , professor, dr.med., speciallæge i gigtsygdomme

Sidst opdateret: 09.12.2009










Medicin som kan anvendes:

Svage smertestillende, irritations- og feberdæmpende midler uden hormon

Svage smertestillende og feberdæmpende midler

Malariamidler

Binyrebarkhormon

Midler der dæmper immunsystemet

Midler der hæmmer cellevækst med methotrexat

Midler der hæmmer cellevækst med cyklofosfamid

SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark