Tandblegning

Hvad er tandblegning?

Tandblegning betyder at gøre tænder blegere (hvidere). Ligesom hår kan afbleges med brintoverilte, kan også tænderne bleges med brintoverilte. De fleste mennesker er forståeligt nok kede af misfarvede tænder, og vil gerne gøre noget for at slippe af med misfarvningerne.

Mennesket har udført tandblegning siden ægypterne for over 2.000 år siden brugte urin til at blege tænder hvide med. I USA har man udført tandblegning i over 50 år – i Danmark har tandlæger gjort det siden 1989. Blegning ved hjælp af forskellige kemikalier er en metode til at fjerne misfarvninger, der er trængt ind i emalje og tandben (dentin).

Hvorfor får man misfarvede tænder?

Tænder kan misfarves udefra (ekstern) eller indefra via tandens nerve, pulpa (intern). De eksterne misfarvninger er lettere at behandle end de interne.

Eksterne misfarvninger skyldes aflejring på tandoverfladen af farvestoffer fra mad og drikkevarer som kaffe, te og rødvin. Også nydelsesmidler som tobak og lakrids og visse former for flydende medicin, for eksempel jernmikstur kan give misfarvninger

Interne misfarvninger kan opstå i forbindelse med en død nerve (pulpa) specielt efter slag på tanden. Herved kan der opstå blødninger i pulpa, og blodpigmenter kan aflejres i tanden, som bliver mørk eventuelt helt sort.

Interne misfarvninger kan også skyldes påvirkninger i fostertilværelsen, for eksempel hvis moderen får medicin som tetracyklin. Det indbygges i tanden under dens dannelse. Også visse arvelige sygdomme kan sætte deres spor i tænderne, som så bliver misfarvede på grund af defekt emaljestruktur.

Alderen spiller også en rolle. Når vi bliver ældre, bliver vores tænder mere gullige eller grå. Det skyldes dog naturlige processer, som man kan diskutere, om man skal gøre noget ved. Hvis ældre mennesker får alt for hvide tænder for eksempel på en protese eller bro virker det unaturligt.

Hvordan behandles misfarvede tænder?

Behandlingen retter sig efter årsagen til misfarvningen, hvorfor der skelnes mellem behandling af interne og eksterne misfarvninger.

Behandling af interne misfarvninger

Interne misfarvninger som opstår fra indre blødninger i en død nerve udføres ved at fylde nervekammeret op med en blegende pasta, som skiftes ugentligt nogle gange indtil den ønskede virkning er opnået. Behandlingsresultatet vil i de fleste tilfælde være permanent og patienten sparer at få lavet en krone på den misfarvede tand.

Behandling af eksterne misfarvninger

Ekstern blegning kan udføres på tandklinikken af tandplejepersonalet eller hjemme af patienten selv efter nøje vejledning fra tandplejepersonalet.

Ved første besøg tages aftryk af tænderne, hvorefter der fremstilles en skinne som passer præcist til tænderne med plads til blegemidlet på den synlige del af de tænder som skal bleges. Det er vigtigt, at skinnen ikke berører tandkødet og inden blegningen kan påbegyndes, foretages grundig afpudsning af de tænder som skal bleges.

Til blegningen hos tandlægen anvendes en gel eller pasta, som indeholder 30-35 procent carbamidperoxid (svarende til ca. 10-15% brintoverilte). Gelen kommes i den individuelle skinne og blegetiden er 1–2 timer, evt. fordelt over nogle gange.

Til blegning hjemme anvendes en brintoveriltegel, hvis koncentration er noget mindre end den, tandlægen bruger. En hjemmeblegning tager 2–3 uger, hvor man har en blegeskinne på 1-2 timer om dagen, eller hele natten.

Bivirkninger af tandblegning

Cirka halvdelen af patienterne oplever bivirkninger som følge af tandblegning. En stor del oplever overfølsomhed over for kulde og varme i nogle dage efter behandlingen. Irritation af tandkødet i forbindelse med blegebehandlingen er også meget almindelig. I visse tilfælde er bivirkningerne så udtalte, at behandlingen må afbrydes. Har patienten plastfyldninger i blegeområdet, må man være indstillet på, at disse skal udskiftes efter behandlingen, da disse ikke bleges i takt med tænderne.

Risikoen for bivirkninger er størst ved hjemmeblegning, fordi de skinner man køber på internettet ikke passer nær så godt, som dem tandlægen får fremstillet.

Endelig har de seneste laboratoriestudier vist, at man bør være varsom med tandblegning, hvis der er blottede tandhalse og kraftigt slid af tænderne, da tandbenet synes at blive lidt mere skrøbeligt efter blegning.

Det er ligeledes nylig vist, at blegning formentlig fører til øget tendens til misfarvning af tandemaljen. Så selv om blege-behandlingen kan gentages, risikerer man måske efter påbegyndt blege-behandling nærmest at bevæge sig ind i en ond cirkel, hvor blegningen må gentages hyppigere og hyppigere på grund af en tiltagende tendens til misfarvning.

Effekt og holdbarhed af ekstern blegning

Der er få videnskabelige undersøgelser af effekt og holdbarhed af ekstern blegning, men de første synlige farveændringer ved hjemmeblegning vil ofte ses efter få dage. Der opnås en synlig effekt hos de fleste patienter, men holdbarheden af det endelige blegeresultat varierer meget i takt med ens levevis. Ændres denne ikke, må blegningen gentages efter et til tre år. Men normalt kan man bruge den samme blegeskinne igen ved fornyet behandling.

Hvordan undgår man misfarvede tænder?

  • Hyppige tandrensninger med afpudsning af tænderne med pimpsten og fluor.

  • Undgå stort forbrug af mad, drikkevarer eller nydelsesmidler, som giver misfarvninger – jvnf. ovenstående.

  • I de tilfælde hvor tænderne er så stærkt misfarvede, at de ikke kan bleges, er løsningen en eller anden form for kroneerstatning.

Tandblegning skal foregå i samråd med tandlæge eller tandplejer og lad være med selv at forsøge at blege tænder med produkter indkøbt i udlandet eller via internettet.

Læs mere om TÆNDER OG MUND

Sidst opdateret: 28.03.2012