 | |
| Tandkødsbetændelse (Gingivitis) |
|
|
Af Anne Pedersen, specialtandlæge,
lic. et dr. odont.
|
De fleste har sikkert oplevet betændelse i tandkødet med
blødning og ømhed ved tandbørstning. Det forsvinder ofte uden behandling, hvis
mundhygiejnen blot forbedres. Tandkødsbetændelse kan i modsætning til
paradentose
(parodontose) helbredes og er ikke farlig.
 |
|
DEBAT
Har du problemer med dine tænder - og brug for et godt råd til
at tackle det?
I NetDoktors debatter kan du udveksle erfaringer og gode råd
med andre brugere.
|
|
|
Tandkødsbetændelse kan dog blive årsag til paradentose
(parodontose), hvis der ikke bliver taget hånd om betændelsen, og den får lov
til at brede sig til knoglen under tanden.
Alle vil på et eller andet tidspunkt opleve at have ømt tandkød,
der bløder ved tandbørstning. Hos de fleste forsvinder problemet, hvis der
gøres en ekstra indsats med mundhygiejnen. Hjælper det ikke, bør man opsøge sin
tandlæge for yderligere råd og vejledning.
|
Hvordan føles tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse behøver ikke at give symptomer ud over
blødning og ømhed ved tandbørstning, og evt. når man spiser. Nogle gange vil
tandkødet også føles hævet.
Forsvinder eventuelle symptomer ikke selv om mundhygiejnen
bedres, bør man straks opsøge tandlæge. Der kan nemlig være tale om begyndende
paradentose (paradontose) eller andet, som bør undersøges i henhold til
ovenstående.
|
Hvorfor får man tandkødsbebetændelse?
Betændelse i tandkødet er en reaktion på
bakterier, som sidder
i madrester på tænderne. Hvis belægningerne ikke fjernes ved den daglige
mundhygiejne, opstår der betændelse. Betændelse i tandkødet kan opstå i alle
aldre. Der findes en række specielle former for betændelse i tandkødet, som
enten er akutte eller vedvarende (kroniske).
Akutte former for tandkødsbetændelse
-
Tandkødsbetændelse med herpes simplex virus, der senere kan i
livet er årsag til
forkølelsessår kan
give anledning til en meget smertefuld mundbetændelse - især hos børn. Det er
specielt tandkødet, der angribes med blærer, der efterlader gullige sår.
Tandkødet bliver ildrødt og hævet.
-
Tandkødsbetændelse som følge af streptokok-infektion kan
opstå hos voksne, typisk efter en halsbetændelse. Der kommer sår på tandkødet,
som bliver ildrødt og hævet. Dyrkning af et skrab fra sårene vil vise vækst af
bakterien streptokokker, hvorfor denne type kaldes streptokok gingivo-stomatit.
Efter en kur med antibiotika bliver tandkødet normalt inden for ca.1 uge.
-
En sjælden type af tandkødsbetændelse – akut nekrotiserende
gingivitis – er forbundet med kraftig hævelse og rødme af tandkødet og dårlig
ånde. Tilstanden er som nævnt heldigvis sjælden, men kan en gang i mellem ses
som en epidemi hos unge. Hos HIV-smittede kan den nekrotiserende gingivit være
aller-første tegn på sygdommen.
-
Tandkødsbetændelse kan være et af de første tegn på
Leukæmi (blodkræft)
med en kraftig tendens til blødning fra tandkødet ved tandbørstning. Ved
tandrensning vil der også være unormal kraftig blødning. Tandlægens er da
ansvarlig for, at patienten bliver undersøgt yderligere.
Kroniske former for tandkødsbetændelse
-
En type hjertemedicin (Calcium-antagonisterne), som
overvejende bruges mod
for højt blodtryk,
kan medføre overvækst af tandkødet. Det besværliggør en god mundhygiejne og er
ofte årsag til betændelse i tandkødet. Tandkødet kan dog blive normalt igen
efter grundige tandrensninger og skift til en anden type præparat.
-
Visse bindevævssygdomme (Lichen Ruber Planus og Benign
Slimhindepemphigoid) kan sætte sig i tandkødet. Det bliver typisk rødt, ømt og
hævet, og kan have større tendens til at bløde. En vævsprøve fra tandkødet vil
afsløre, hvilken bindevævssygdom der er tale om.
-
En særlig tarmsygdom (Crohns sygdom) kan give problemer med
tandkødet. Det kan blive rødt, ømt og hævet. En vævsprøve af det syge tandkød
vil afsløre, om patienten bør undersøges yderligere for sygdommen - hvis den
ikke allerede er konstateret.
|
Gravide
Ca. halvdelen vil under en graviditet opleve, at tandkødet nemt
kommer til at bløde, og at det er ømt, rødt og hævet. Problemet melder sig
oftest i 2. graviditetsmåned for igen at aftage i 9. måned. En anden form for
betændelse i tandkødet kan også opstå hos gravide. Et enkelt sted imellem to
tænder kan tandkødet begynde at vokse meget hurtigt. Hævelsen vil være øm og
bløder nemt ved berøring.
|
Nedsat immunforsvar
Ved enhver form for nedsat immunforsvar er modstandskraften
nedsat over for de bakterier, som sidder i tændernes belægninger. Der kommer
derfor lettere betændelse i tandkødet. I stressede perioder kan man være mere
modtagelig for tandkødsbetændelse. Det samme gælder, hvis man er i behandling
med immundæmpende medicin.
|
Hvordan behandles tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse kan kureres, hvis den endnu ikke har angrebet
knoglen. Stopper man ikke betændelsen ved en bedre mundhygiejne, vil den brede
sig til knoglen og bane vej for en begyndende paradentose (parodontose)
Behandling af tandkødsbetændelse omfatter:
-
Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og
på tandroden i dybe tandkødslommer.
-
Pudsning af tænder og fyldninger.
-
Instruktion i god mundhygiejne.
-
En videnskabelig undersøgelse med et kosttilskud (LongoVital
®) har vist, at daglig indtagelse efter to måneder førte til mindre
tandkødsbetændelse.
-
Ved den særlige tandkødsbetændelse hos gravide skæres
overskydende tandkød bort, da det vanskeliggør god mundhygiejne.
-
Tandkødsbetændelse forårsaget af herpes virus varer uden
behandling 10-14 dage – kortere hvis den behandles inden for de første dage.
-
Ved brug af den særlige hjertemedicin, som giver
tandkødsbetændelse, bør patienten i samråd med egen læge skifte præparat og få
foretaget hyppige tandrensninger.
-
Tandkødsbetændelse forårsaget af streptokokker behandles med
antibiotika og forsvinder herefter inden for ca. en uge.
-
Den akut nekrotiserende tandkødsbetændelse behandles med
grundig tandrensning hver anden dag kombineret med antibiotika.
-
Tandkødsbetændelse som tegn på Leukæmi forsvinder i takt med
den generelle behandling af sygdommen.
-
Tandkødsbetændelse som led i bindevævssygdomme vil sjældent
forsvinde, Her må man bare sørge for optimal mundhygiejne og hyppige
tandrensninger.
-
Ved Crohns sygdom vil tandkødsbetændelsen bedres i takt med
den generelle behandling af sygdommen.
|
Hvad kan man selv gøre?
Tandkødsbetændelse forebygges generelt bedst ved at man bliver
bedre til at fjerne belægninger på tænderne. Man kan blandt andet forbedre sin
mundhygiejne ved at gøre sig mere umage med tandbørstningen.
Generelt anbefales den metode, der kaldes gnubbe-metoden.
Tandbørsten placeres så hårene rører både tandkød og tænder - vandret på
tænderne. På ydersiderne børstes tænderne med tandbørstens hoved parallelt med
tandrækken og på indersiderne med tandbørstehovedet lodret. Tandbørsten bevæges
i små cirkelformede bevægelser. Bevægelserne skal være så små, at hårene kiler
sig ind mellem tænderne. Tandbørsten flyttes fra tand til tand - 1 tand ad
gangen. Tyggefladerne børstes med små bevægelser frem og tilbage.
Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk
tandbørste. Spørg din tandlæge til råds. En elektrisk tandbørste er et meget
godt hjælpemiddel til fysisk handicappede.
Trods perfekt tandbørstning er det umuligt at fjerne alle
bakteriebelægninger mellem tænderne. Man bør derfor også bruge tandstikkere,
små såkaldte flaskerensere (interdental børster) eller tandtråd. Tandstikkere
skal være trekantede i tværsnit og den brede ende vende mod tandkødet.
Kostvanerne er også vigtige.
Forbruget af mad og drikke med meget sukker bør indskrænkes,
ligesom søde klæbrige spiser helst skal undgås. De fleste kan nøjes med at gå
til tandlæge to gange om året. Men har man stor tilbøjelighed til
tandkødsbetændelse, bør tandrensningen foretages hyppigere. Tandlægen må
vurdere hvor ofte.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 15.04.2005
|
| |
|
knæ - ben der ekser under en... 