 | |
| Piskesmældsskade (Whiplash) |
|
|
Opdateret af Henrik Skjødt, overlæge,
ph.d. i gigtsygdomme, Gigtforeningen
|
Hvorfor får man en piskesmældsskade?
Piskesmældsskade (whiplash) opstår ved overstrækning og
forstuvning af bløddelene i halshvirvelsøjlen. Det skyldes en pludselig
kraftpåvirkning af halsens og nakkens bløddele. Den akutte piskesmældsskade kan
betragtes som en forstuvning af nakken. Kraftpåvirkning af nakken og halsen kan
opstå ved bilsammenstød, hvor et køretøj påkøres bagfra, fra siden eller
forfra. Men skaden kan også forekomme ved andre typer af uheld, for eksempel
under dykning.
Nogle får langvarige problemer efter en piskesmældsskade og
udvikler et såkaldt whiplash syndrom. Det er en tilstand, som man i dag fortsat
diskuterer årsagen til.
|
Hvordan føles en piskesmældsskade?
De hyppigste klager efter piskesmældsskader er smerter i nakken,
hovedpine og stivhed i
nakkemuskulaturen inden for de første par døgn efter uheldet. Typisk vil
smerterne og stivheden i nakken aftage i løbet af få dage til få uger.
|
Hvad er faresignalerne?
Har man i forbindelse med påkørslen været kortvarigt
bevidstløs eller måske ikke været i
stand til at erindre dele af hændelsesforløbet, bør man søge læge inden for det
første døgn. Dette gælder også, hvis man får kvalme eller kaster op. Har man
stærke smerter i hoved eller nakke, eller måske sovende/stikkende fornemmelser
eller smerter ud i skulderen eller armen, bør man også søge læge hurtigt. Det
samme gælder, hvis armen føles tung. Man bør i øvrigt kontakte sin egen læge i
løbet af den første uge for at aftale nærmere omkring videre undersøgelse og
behandling.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
I det første døgn kan man anvende en ispose eller eventuelt
frosne ærter eller lignende frysevarer i 20 minutter ad gangen med pauser
imellem. Man skal lægge sig på ryggen i en seng med hovedet understøttet af en
pude. Isposen skal være indsvøbt i et viskestykke eller lignende, huden må ikke
være i direkte kontakt med isposen. Isposen bevirker, at en forstuvning hæver
mindre op, og det virker desuden smertelindrende.
-
Er der behov for andet smertestillende medicin end
paracetamol, bør man
rådføre sig med sin læge.
-
Har man ondt i nakken eller hovedet eller stivhed i
nakkemusklerne i de følgende døgn, bør man foretage nogle bevægeøvelser: Man
skal starte med at placere sig op ad en dør, væg eller lignende og bevæge
øjnene ved at kigge mod henholdsvis klokken 2, 4, 8 og 10. Gentag herefter
øvelsen. Disse øjen-bevægelser bevirker en let medbevægelse i nogle af de
dybtliggende nakkemuskler. Herefter kan man træde et skridt frem og foretage
følgende bevægelser:
-
Bøj nakken forsigtigt forover som i en bukke-bevægelse.
Tilbage til udgangsstilling.
-
Træk hagen ind mod halsen og bøj nakken forsigtigt forover.
Tilbage til udgangsstilling.
-
Bøj nakken bagover og kig op mod loftet. Tilbage til
udgangsstilling.
-
Læn hoved på skrå, så højre øre kommer i retning af højre
skulder. Fasthold samtidig blikket på et bestemt punkt lige foran i øjenhøjde.
Tilbage til udgangsstilling.
-
Læn hoved på skrå, så venstre øre kommer i retning af
venstre skulder. Fasthold blikket på et bestemt punkt lige foran i øjenhøjde.
Tilbage til udgangsstilling.
-
Bevæg hovedet og forsøg at kigge bagover skulderen, først
til højre. Man skal forestille sig at følge en vandret linie på væggen foran i
ens øjenhøjde. Tilbage til udgangsstilling.
-
Bevæg hovedet, og forsøg at kigge bagover skulderen, til
venstre. Man skal forestille sig at følge en vandret linie på væggen foran i
ens øjenhøjde. Tilbage til udgangsstilling. Det er også muligt at træne ved
anvendelse af en soft-ball eller badebold. Bolden kan placeres mellem først
pande og væg, hvor man forsøger at bevæge den rundt i for eksempel cirkler og
otte-taller. Herefter placeres den mellem det bageste af baghoved og væg og
lignende bevægelsesmønstre udføres.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen piskesmældsskade?
Lægen stiller diagnosen på baggrund af hvilken slags skade, der
er tale om, og patientens klager. En piskesmældsskade kan ikke ses på
MR scanning,
CT scanning eller andre typer af
billeddannende undersøgelser. Man får taget røntgenbillede, hvis der er
mistanke om brud eller ledskred i halshvirvelsøjlen. Personer, der har været
udsat for en piskesmældsskade, har ikke nogen hjerneskade.
Man inddeler i dag piskesmældsskader i fire grupper på basis af
patientens klager og lægens undersøgelse jævnfør ovenstående figur.
-
Ved grad 0 har den whiplash-ramte ikke nogle
symptomer, og der vil ikke blive foretaget yderligere.
-
Ved grad 1 vil lægen eventuelt få taget et
røntgenbillede af nakken forfra og fra siden. I nogle tilfælde suppleres
røntgenbilleder med en såkaldt funktionsoptagelse. Ved en funktionsoptagelse
tages røntgenbilleder under bevægelse af hoved og nakke.
-
Ved grad 2-3 vil den whiplash-skadede ofte få taget
røntgen-billeder inden for den første uge.
-
Ved grad 4 har den piskesmældsskadede brud
eller ledskred på halshvirvelsøjlen og fejler derfor andet end en
piskesmældsskade. Personer med disse skader vil blive henvist til neurokirurger
eller ortopædkirurger med henblik på videre undersøgelse og eventuel
operation.
|
Motion
Undersøgelser har vist følgende: Piskesmældsskadede personer,
som efter uheldet hurtigt kommer i gang med at bruge nakken så normalt som
muligt, klarer sig bedre end personer behandlet med besked
om at holde sig i ro i flere uger. Førstnævnte gruppe får således færre smerter
og større velvære.
Anbefalingen er derfor tilsvarende den, man i dag anbefaler
personer med akut hold i lænderyggen: Man bør komme op af sengen i løbet af to
til tre dage og påbegynde øvelser for nakken samt hurtigst muligt vende tilbage
til sine vanlige aktiviteter.
|
Udsigt for fremtiden
Det er kun ganske få procent, som får langvarige følger efter en
piskesmældsskade. En undersøgelse fra Schweiz viser, at tre procent efter to år
har problemer efter piskesmældsskade i en sådan grad, at det påvirker
erhvervsevnen. En undersøgelse fra 1999 foretaget i Litauen viser, at personer
udsat for piskesmældsskade har samme erhvervsevne efter et år som før uheldet.
Konklusionen er, at risikoen for langvarige følger er meget lille. Chancen for,
at man kommer sig fuldstændig, er derfor god. Det er dog ikke ualmindeligt, at
man kan have nakkesmerter ud over de første par måneder på samme måde som ved
andre typer forstuvninger.
|
Whiplash syndrom
Som anført får en lille gruppe vedvarende symptomer efter et
whiplash traume. De udvikler et såkaldt whiplash syndrom med følgende
problemer:
-
Fortsat hovedpine og nakkesmerter.
-
Indskrænket bevægelighed i nakken.
-
Snurren i arme.
-
Smerter i lænderyggen.
-
Træthed.
-
Hukommelses og indprentningssvækkelse.
-
Søvnforstyrrelser og
manglende seksuel lyst.
Whiplash syndromet er vanskeligt at behandle. Det vigtigste er
forebyggelse og hurtig tilbagevenden til almindelige daglige aktiviteter efter
selve piskesmældsskaden.
|
Hvordan behandles piskesmældsskader?
Der findes ikke en behandling af piskesmældsskader, som er bredt
accepteret blandt læger og andre behandlere.
En undersøgelsesgruppe fra Canada har lavet en stor gennemgang
af den videnskabelige litteratur om piskesmældsskader. Ud af 10.000
videnskabelige artikler var lidt over 200 brugbare. På basis af disse artikler
anbefalede man en behandlingsplan for piskesmældspatienter. Denne plan er dog
siden blevet kritiseret, fordi den på nogle punkter bygger mere på personlige
holdninger end videnskabelige fakta.
Behandlingsplanen er som følgende:
-
Hvis der ikke mistanke om brud/ledskred eller er mistanken
afkræftet efter foretagelse af røntgenbillede, kan man starte med hurtig
genoptræning. Man bør hurtigst muligt vende tilbage til sine vanlige
aktiviteter.
-
Man kan selv udføre et træningsprogram med aktive nakkeøvelser,
som lægen eller fysioterapeuten har instrueret.
-
I nogle tilfælde kan man have behov for at supplere
behandlingen med smertestillende medicin. Det vil typisk være paracetamol eller
såkaldte NSAID-præparater i perioder på op til få uger.
-
Man kan desuden have gavn og lindring af behandlinger ved
fysioterapeut eller kiropraktor med såkaldte 'bløde teknikker'. Der foreligger
dog ikke videnskabelige undersøgelser, som viser sikker længerevarende effekt
af almindelig fysioterapi og almindelig kiropraktorbehandling på patienter med
en piskesmældsskade.
-
Patienter med længerevarende problemer bør henvises til
såkaldte traume-teams. Et traume-team består af behandlere fra forskellige
specialer, som samarbejder om den enkelte piskesmældsskadede. De kan derfor
tilbyde en mere tværfaglig og sammenhængende behandling. I behandlingen kan indgå psykolog-vurdering med henblik på kognitiv terapi. I Danmark vil denne
type behandling kunne findes på nogle smerteklinikker og reumatologiske
hospitalsafdelinger.
|
Hvilken medicin kan anvendes?
Paracetamol og gigtmidler af NSAID typen kan gives i kortere
perioder mod nakkesmerter og hovedpine. Man bør først rådføre sig med egen
læge.
|
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om whiplash,
henviser vi til Gigtforeningen, som har flere
detaljerede og uddybende oplysninger.
Du kan også besøge
Whiplashforeningen, der er en forening, som hjælper og
støtter piskesmældsramte og deres pårørende.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Original tekst af Helge Kasch, Læge, og Troels Staehelin Jensen, , professor, dr.med., speciallæge i medicinske
nervesygdomme,
|
Sidst opdateret: 20.10.2009
|
| |
|
Euthyrox tabletter - ændret... 
