 | |
|
Hvad er kronisk smerte?
Kronisk smerte er smerte, som varer over en længere periode
(typisk mere end seks måneder), hvad enten årsaget af sygdom (Eksempelvis
nervebetændelse,
migræne, nogle former
for kræft) eller smerte som følge af en skade. I de sidste tilfælde kan man
tale om kroniske smerter, når smerterne varer ved efter den tid, man ellers
kunne forvente, at helingen vil tage.
En smertetilstand er naturligvis først og fremmest en fysisk
tilstand. Vi har en god viden om kroppens smertemekanismer, og om hvordan
hjernen reagerer på og håndterer smerte. I mange tilfælde kan man finde en
direkte årsag til smerten (for eksempel kan vi nemt forstå, hvorfor man har
smerter i ryggen, når scanningen viser tegn på en
diskusprolaps!), men
dette er desværre ikke altid entydigt med, at man efterfølgende kan fjerne
smerten. Det sker også i rigtig mange tilfælde, at patienten henvender sig til
lægen med smerter, som man aldrig efterfølgende finder en årsag til, på trods
af grundige og gentagne undersøgelser. Det er vigtigt at huske, at dette ikke
er ensbetydende med, at smerten ikke eksisterer. Al smerte skal tages alvorlig,
uanset om årsagen er kendt eller ej!
|
Sammenhæng mellem psykisk og fysisk smerte
Udover de fysiske gener i form af begrænsninger og ubehag har
kronisk smerte det med at ”spilde over” til andre domæner af dagligdagen. Psyke
og krop er tæt knyttet sammen og kan ikke undgå at påvirke hinanden. Et
eksempel på dette kan være, når sorg og tab beskrives som gørende ”ondt” – det
vil sige, at den psykiske tristhed kan oversættes til en fysisk oplevelse.
Eller når den psykiske smerte rent faktisk helt konkretiserer sig fysisk: I
perioder med høj følelsesmæssig stress kan vi for eksempel opleve
muskelspændinger, mavepine og hovedpine
|
Den biopsykosociale model
Inden for tværfaglig behandling af smerte plejer man at henvise
til den Biopsykosociale model. Modellen hentyder til, at man som smertepatient
bliver ramt på flere fronter: biologisk, psykisk og socialt. Lad os kigge
nærmere på, hvad der kan ske, når en tilfældig person bliver
smertepatient:
-
Biologisk: Smerteoplevelsen er som
udgangspunkt meget anstrengende. Smerte er en ubehagelig oplevelse, som vi
helst vil være foruden. Vi ved, at hjernen udskiller mere stresshormon, når
smertecentrum er konstant aktiveret, hvilket sker i tilfælde af kronisk
smerte.
-
Psykisk: Denne ubehagelige oplevelse har
umiddelbare psykiske konsekvenser. Vi bliver bange, kede af det, irriterede og
rastløse, når vi oplever smerte. Idet at smerten fanger en stor del af vores
opmærksomhed, kan den give problemer med hukommelse og koncentration. Mange
oplever at de bliver hidsige, opfarende og har svært at overskue ellers
forholdsvis lette opgaver. Adskillige studier viser, at kronisk smerte og
depression er tæt knyttede til hinanden. Således har man kraftigt øget risiko
for at få en depression, hvis man i forvejen har smerte. Der er også en del
forskning, der peger på, at man har større risiko for at udvikle en kronisk
smertelidelse, hvis man i lang tid har en ubehandlet depression. Endvidere
påvirker smerte ens søvn, hvilket leder til endnu mindre overskud og kræfter.
Angsten for, om smerten nu kan signalere noget farligt, og den dårlige
samvittighed over for de opgaver, man ikke kan varetage, leder til tristhed og
en følelse af at være utilstrækkelig.
-
Socialt: Mange smertepatienter kan ikke
længere arbejde i det omfang, de før har gjort. I forbindelse med smertens
udbrud bliver mange sygemeldt, hvilket naturligvis kan være en lettelse, når
man har det meget dårligt, men også en stor bekymring: hvornår kan jeg vende
tilbage? Hvem passer mine opgaver, mens jeg er væk? Vil min stilling stadig
være der, når dette er overstået? Kan jeg klare 37 timers arbejde? Hvad sker
det med min økonomi? Også derhjemme kan lignende problemstillinger melde sig.
Hvem skal nu klare den opgave, når jeg ikke kan? Hvordan påvirker det resten af
familien, at jeg er passiv? Hvordan vil min identitet og rolle som
ægtefælle/forælder nu komme til at se ud? Hvad med mine fritidsinteresser og
aktiviteter, som jeg er så glad for? Hvis man mister de roller, man ellers
plejer at have, giver det et hak i selvtilliden som i mange tilfælde kan lede
til isolation og ensomhed. Mange oplever endvidere, at ”systemet” er tungt at
danse med. Med forskellige henvisninger og ventetider kan der nemt gå et år
eller mere, før alle undersøgelser er færdiggjorte. På det tidspunkt er man
måske blevet afskediget og skal se sig om efter for eksempel flexjob,
arbejdstræning og revalidering.
|
Hvad kan man selv gøre for at opnå et godt liv?
-
Afklaring er alfa og omega. Vær sikker på, at du har forstået
dine undersøgelser og konklusionerne af disse. Sørg for en god dialog med
sundhedspersonale, og vær ikke bange for at spørge, hvis det er noget du ikke
forstår. Vælg praktiserende læge med omhu! Vælg én, som du kommunikerer godt
med og føler dig tryg ved. Hvis du er tryg med, at du er godt undersøgt og
optimalt behandlet (selvom dette betyder, at man ikke fundet den præcise årsag
til smerten), behøver du ikke at være angst for selve smerten.
-
Hav som mål, at smerten skal påvirke dig mindst muligt. Sørg
for at være i så god fysisk form som muligt (spis sundt, oprethold gode
søvnvaner, sørg for at få den motion, du kan holde til, dyrk og plej de
interesser og venskaber, der gør dig glad). Sørg også for, at du ved mindste
mistanke om depression drøfter sagen med din læge.
-
Få afklaring på din sociale situation, og find ud af i hvilket
omfang og med hvad, du kan arbejde. Langt de fleste har det bedst med at
arbejde i et eller andet omfang, men dette behøves ikke nødvendigvis være
lønnet arbejde. Det kan for eksempel dreje sig om at sidde i børnehavens eller
bridgeklubbens bestyrelse og have en opgave der.
-
Gør brug af de tilbud, der findes inden for sundhedssystemet og
patientforeninger,
for eksempel fysioterapi, støttegrupper eller psykologsamtaler.
-
Sørg for, at balancen i familien bliver opretholdt. Nægt at
blive i en passiv sygerolle! Man kan godt være en aktiv og glad person, selvom
smerten sætter begrænsninger.
-
Find ud af, hvor din smertegrænse går, og tilpas dine
aktiviteter til denne. Måske kan du ikke feste igennem i otte timer uden at
skulle ligge i sengen i tre dage bagefter – men måske kan du klare at være med
til festen i tre timer? Og måske behøver du ikke pudse alle husets vinduer den
samme dag?
At havne i en kronisk smertetilstand er en rystende oplevelse,
som ikke overraskende har følger på mange områder. Det er helt forståeligt, at
mange personer oplever, at livet afsporer helt. Det er dog vigtigt at huske på,
at man med den rette hjælp kan komme langt i sit arbejde med at lade smerten
fylde mindst mulig. Ved så vidt muligt have en opsamlende sundhedskontakt (for
eksempel din egen praktiserende læge) kan situationen gøres langt mere
overskuelig.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
