 | |
| Kroniske smerter i muskler og sener |
|
|
Af Henning Bliddal, Professor,
overlæge dr.med. i reumatologi
|
Hvad er kroniske smerter i muskler og sener?
Størstedelen af befolkningen har en eller flere muskler, hvor
der til stadighed er visse gener. I de fleste tilfælde ved man, hvad der får en
let gene til at blusse op og kan undgå for eksempel at tage fat eller løfte på
en bestemt måde. Man kan ikke her skelne mellem muskel- og senesmerter, og det
kan være svært at finde ud af, om problemet omfatter et eller flere led i
området. Der er helt typisk problemer, når musklen skal i gang efter stilstand,
mens det går bedre ved nogen bevægelse uden belastning.
|
Hvorfor opstår der smerter i muskler og sener?
En muskel eller sene gør typisk ondt efter uvant arbejde. Det
kendes fra ømheden dagen efter en forløftning eller hårdt arbejde/træning.Hvis
man fejlbelaster en muskel eller en sene kan det måske ende med at give
kroniske smerter. I senen kan der ligefrem komme en slags
betændelsesforandringer ved lang tids forkert eller for hård belastning. Det
kan hænge sammen med en fejl i det led, musklen/senen betjener, og her kan
smerter i leddet endda stråle ud i musklen – det kaldes meddelt smerte. Ved
alle længere varende eller uforklarede smerter i muskler og sener skal man
sikre sig, at det ikke skyldes en sygdom, der involverer hele kroppen, for
eksempel kan stofskiftesygdomme give muskelsmerter.
|
Hvor opstår der typisk smerter i muskler og sener?
Muskel-senesmerter er langt hyppigst i ryggen, men også skuldre,
albuer, hofter og knæ giver anledning til disse gener. Når man skal finde frem
til, hvad der er galt, er det vigtigt at afklare, om problemerne sidder i et
afgrænset område, eller om der er udbredte smerter, som ved for eksempel
fibromyalgi, hvor der er ømhed og smerter i muskler over det meste af kroppen.
|
Hvordan føles de?
Smerter i muskler er trykkende, dybe, men der kan også være en
mere skarp smerte ved en særligt uheldig bevægelse. Ved for eksempel et hold i
nakken kan man stille hovedet i en måske akavet skæv position for at undgå den
skarpe smerte – så bliver de øvrige muskler anspændte, og problemet kan
inddrage nye områder. Også i det tilfælde er det fornuftigt at prøve at bevæge
området forsigtigt igennem for at undgå denne spredning af problemet. Ved både
akut forværring og særlig kraftig, dyb muskelsmerte, kan man blive alment
dårlig og give for eksempel kvalme.
|
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Det er vigtigt at finde frem til kilden til en smerte, som kan
være lokal i muskel/sene eller meddelt – det vil sige, at patienten oplever, at
det gør ondt et andet sted, end der hvor smerten stammer fra. I undersøgelsen
vil man derfor søge efter et sted, hvorfra den sædvanlige smerteoplevelse
stammer:
-
I muskulaturen leder man efter trigger–punkter
(udløser-punkter), som er særligt ømme steder, eventuelt med en
spændingsreaktion i musklen, når man trykker på den. Afhængigt af hvor øm
patienten er, trykkes der godt til. Så godt, at det svarer til, hvis man
trykker på en fingerspids, til neglen bliver hvid.
-
I sener er der tilsvarende lokaliserede fortykninger, eventuelt
små knuder, som kommer i det kroniske forløb.
-
I achillessenen skal man udelukke fibersprængning som årsag til
problemet.
|
Hvordan behandles kroniske smerter i muskler og sener?
Når en muskelsmerte er kronisk, det vil sige, at den har varet i
seks måneder, er ikke kun musklen ændret, men hele funktionen omkring den, det
vil sige også nervesystemets måde at opfatte bevægelsen på. Derfor kan man kun
løse problemet ved egen bevægelse/øvelser. Al anden behandling, for eksempel
massage, manipulation, akupunktur, blokader etc., kan hjælpe umiddelbart, men
har ikke samme langtidseffekt. Man kan med andre ord ikke regne med, at andre
får ens muskelsmerter væk; det er eget bord. Bevægelse, øvelser, træning er
valg nummer 1, gerne stimuleret af en kyndig fagperson. Der er visse muligheder
for at dæmpe smerterne med medicin, men muskelsmertens dybe karakter gør den
ret modstandsdygtig. Smertelindringen er ofte ledsaget af bivirkninger i form
af sløvhed. Psykologiske mekanismer til at dæmpe smerte med, for eksempel
afledning, kan derfor få stor betydning.
|
Udsigten for fremtiden
Hvis man for fundet frem til, hvor smerten stammer fra, er der
også i kroniske tilfælde rimelige chancer for at finde årsagen og rette
behandlingen specifikt mod den. Det går måske ikke helt over, men man har gode
muligheder for betydelig bedring. En smerte i et større område som for eksempel
en arm eller et ben kan dæmpes ved ergonomi, det vil sige ændringer i den måde,
man belaster sin krop på. Her gælder alle trick med hjælpemidler og ændringer i
arbejdsmønstre mm. Jo mere smerten har spredt sig, desto mindre sandsynligt er
det at finde den slags løsninger. Ved længere varende smerter, for eksempel
årelange, skal man ikke regne med at finde én enkelt behandling, som kan vende
skidt til godt. Pengene er også her givet bedre ud på træning, som i alle
tilfælde giver udbytte i form af en bedre funktion.
|
Hvad kan man selv gøre?
De fleste vil ved kronisk smerte kunne finde visse faktorer, der
udløser eller forværrer problemerne. Det gælder så om at enten undgå eller
ændre disse, så hverdagen ikke byder på tilbagefald. Som nævnt ovenfor er
træning en god idé, og her skal man være opmærksom på, at smerter ofte fører
til dårlig form. Det betyder, at de smertende muskler efterhånden bliver
svækkede og har mindre udholdenhed. Hvis man så beslutter sig til at træne, er
det klogt at gå langsomt og forsigtigt frem, det vil sig ikke give den en
skalle. Hvis man alligevel udfører for hårdt fysisk arbejde, vil den i forvejen
ømme muskel i tillæg få træningsømhed. Blot slår det meget hårdere ved kronisk
muskelsmerte og kan føre til, at man ligger brak i måske en uge efter
træningen, der så nærmest kommer til at virke negativ. Man taler om
post-exercise intollerans. Med andre ord er det bedre at træne lidt og hyppigt
med gradvis øgning af intensitet.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 14.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
