 | |
Af Raben Rosenberg, professor,
dr. med., speciallæge i psykiatri
|
Psykiske sygdomme er kendetegnet ved særlige psykiske symptomer,
som i meget betydelig grad påvirker helbredstilstand, livskvalitet og social
funktionsevne. Symptomerne kan være meget forskellige.
Psykoser
Ved sindssygdomme (psykoser) optræder der hallucinationer, det
vil sige abnorme sanseindtryk på syns-, hørelses-, smags-, berørings-,
følesansen samt, vrangforestillinger, det vil sige forestillinger, der ikke
stemmer overens med virkeligheden eller desorientering, hvor den syge ikke
kender tid eller sted og er usikker over for egne personlige forhold. Der
foreligger således en markant realitetsforstyrrelse, og den syges adfærd er
klart afvigende fra det normale.
Psykiske lidelser
Ved andre psykiske lidelser, for eksempel nervøse lidelser,
ses symptomer, som i lettere grad findes hos alle mennesker - for eksempel
angst, nedsat humør, tvangstanker og overforbrug af alkohol. Det er først, når
symptomerne er så udtalte, at de påvirker helbredstilstanden og den sociale
funktionsevne, at man kan tale om en psykisk sygdom. Der er derfor en glidende
overgang mellem det normale og det sygelige.
|
Hvor stor er risikoen for en psykisk lidelse?
Risikoen for på et eller anden tidspunkt i livet at få en
alvorlig psykisk lidelse er omkring 10 procent, nemlig cirka 3 procent for at
få en psykose, 3 procent for at få en nervøs lidelse og cirka 3-4 procent for
at en svær personlighedsforstyrrelse og/eller misbrug. På et givet tidspunkt er
der cirka 50.000 sindssyge personer.
|
Hvad er årsagen til psykisk lidelse?
Psykiske sygdomme forstås idag som et uhensigtmæssigt samspil
mellem arvelig (genetisk) disposition og psykologiske, sociale og biologiske
miljøforhold under hele livsforløbet, det vil sige fra graviditet, opvækst og
senere i livet til alderdommen.
|
De psykiske lidelser
Psykiske lidelser inddeles i en forskellige grupper.
Organiske tilstande
Her er årsagen en kendt hjernelidelse. Ved akutte skadelige
påvirkninger optræder der svækkelse af bevidstheden, og man har svært ved at
orientere sig i tid og sted (delirium). Ved kroniske tilstande, svækkes de
intellektuelle evner og personligheden (demens)
Misbrug
Misbrug omfatter misbrug og afhængighed af alkohol og
rusmidler (det vil sige hash, kokain og heroin) samt komplikationer
hertil.
Affektive tilstande
Affektive tilstande omfatter depression med sænket
stemningsleje - og det modsatte mani med løftet humør og ukritisk og ustyret
adfærd.
Nervøse tilstande
Nervøse tilstande (tidligere også kaldet neuroser) er præget
af angst, fobier, tvangstanker eller tvangshandlinger med videre. Man har
indsigt i symptomernes irrationelle eller overdrevne karakter, men evner ikke
uden behandling af ændre herpå.
Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser omfatter især nervøse spisevægring
(anorexia) eller tvangsmæssig overspisning og opkastning (bulimi). Tilstandene
kan være livstruende, især anorexi.
Personlighedsforstyrrelser
Her er der vedvarende og karakteristiske personlighedsædringer
fra det i kultursammenhængen forventede, der vanskeliggør individets funktion i
dagligdagen, i arbejdssituationen eller i andre sociale sammenhænge.
Afvigelserne vedørerer især erkendelse og holdning, følelsesliv, impulskontrol
og behovstilfredsstillelse samt interpersonelle forhold
|
De typiske behandlingsmetoder
Behandlingen af psykiske lidelser sker ved forskellige
biologiske, psykologiske og sociale metoder.
De biologiske behandlingsmetoder retter sig mod
en eventuel tilgrundliggende legemlig sygdom eller påvirkning med alkohol eller
andre narkotiske stoffer. Psykofarmaka spiller en vigtig rolle, dvs.
lægemidler, der specifikt påvirker højere psykiske funktioner som følelsesliv
og stemningsleje.
Psykoterapi er betegnelsen for forskellige
psykologiske metoder til behandling af psykiske lidelser. Blandt de vigtigste
metoder er kognitiv adfærdsterapi baseret på psykologiske indlæringsteorier og
psykodynamisk terapi baseret på Freuds tænkning. Der er dog kun begrænset dokumentation for effekten af sidstnævnte.
Den sociale behandling spænder fra pædagogiske
tiltag over udbedring af økonomiske og boligmæssige forhold til arbejdsmæssig
genoptræning og omskoling. Behandling af psykiske lidelser er kendetegnet ved
en tværfaglig indsats med deltagelse af en række andre faggrupper end
psykiatere, især sygeplejerske, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeuter og
ergoterapeuter. Behandling af psykiske lidelser foregår især i decentrale
distriktpsykiatriske enheder, men også under kortvarig indlæggelse på hospital
Ambulant behandling sker især hos praktiserende speciallæger og hos kliniske
psykologer med egen praksis
|
Udsigt for fremtiden
Der foregår en intensiv forskning i behandling og forebyggelse
af psykiske lidelser og der er inden for de sidste årtier sket væsentlige
fremskridt i vor forståelse af psykiske lidelsers årsager og udvikling. Øget
indsigt heri er nødvendig for mere effektiv behandling. Samtidigt er der
heldigvis sket holdningsændringer, således at mennesker med psykisk sygdom ikke
mødes med så mange fordomme og omgæres af så mange myter som tidligere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.11.2009
|
| |
|
Borderline og psykiaterbesø...
