Annonce

Psykiske lidelser

Psykiske sygdomme er kendetegnet ved særlige psykiske symptomer, som i meget betydelig grad påvirker helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne. Symptomerne kan være meget forskellige.

Psykoser

Ved sindssygdomme (psykoser) optræder der hallucinationer, det vil sige abnorme sanseindtryk på syns-, hørelses-, smags-, berørings-, følesansen samt, vrangforestillinger, det vil sige forestillinger, der ikke stemmer overens med virkeligheden eller desorientering, hvor den syge ikke kender tid eller sted og er usikker over for egne personlige forhold. Der foreligger således en markant realitetsforstyrrelse, og den syges adfærd er klart afvigende fra det normale.

Psykiske lidelser

Ved andre psykiske lidelser, for eksempel nervøse lidelser, ses symptomer, som i lettere grad findes hos alle mennesker - for eksempel angst, nedsat humør, tvangstanker og overforbrug af alkohol. Det er først, når symptomerne er så udtalte, at de påvirker helbredstilstanden og den sociale funktionsevne, at man kan tale om en psykisk sygdom. Der er derfor en glidende overgang mellem det normale og det sygelige.

Hvor stor er risikoen for en psykisk lidelse?

Risikoen for på et eller anden tidspunkt i livet at få en alvorlig psykisk lidelse er omkring 10 procent, nemlig cirka 3 procent for at få en psykose, 3 procent for at få en nervøs lidelse og cirka 3-4 procent for at en svær personlighedsforstyrrelse og/eller misbrug. På et givet tidspunkt er der cirka 50.000 sindssyge personer.

Hvad er årsagen til psykisk lidelse?

Psykiske sygdomme forstås idag som et uhensigtmæssigt samspil mellem arvelig (genetisk) disposition og psykologiske, sociale og biologiske miljøforhold under hele livsforløbet, det vil sige fra graviditet, opvækst og senere i livet til alderdommen.

De psykiske lidelser

Psykiske lidelser inddeles i en forskellige grupper.

Organiske tilstande

Her er årsagen en kendt hjernelidelse. Ved akutte skadelige påvirkninger optræder der svækkelse af bevidstheden, og man har svært ved at orientere sig i tid og sted (delirium). Ved kroniske tilstande, svækkes de intellektuelle evner og personligheden (demens)

Misbrug

Misbrug omfatter misbrug og afhængighed af alkohol og rusmidler (det vil sige hash, kokain og heroin) samt komplikationer hertil.

Affektive tilstande

Affektive tilstande omfatter depression med sænket stemningsleje - og det modsatte mani med løftet humør og ukritisk og ustyret adfærd.

Nervøse tilstande

Nervøse tilstande (tidligere også kaldet neuroser) er præget af angst, fobier, tvangstanker eller tvangshandlinger med videre. Man har indsigt i symptomernes irrationelle eller overdrevne karakter, men evner ikke uden behandling af ændre herpå.

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser omfatter især nervøse spisevægring (anorexia) eller tvangsmæssig overspisning og opkastning (bulimi). Tilstandene kan være livstruende, især anorexi.

Personlighedsforstyrrelser

Her er der vedvarende og karakteristiske personlighedsædringer fra det i kultursammenhængen forventede, der vanskeliggør individets funktion i dagligdagen, i arbejdssituationen eller i andre sociale sammenhænge. Afvigelserne vedørerer især erkendelse og holdning, følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse samt interpersonelle forhold

De typiske behandlingsmetoder

Behandlingen af psykiske lidelser sker ved forskellige biologiske, psykologiske og sociale metoder.

De biologiske behandlingsmetoder retter sig mod en eventuel tilgrundliggende legemlig sygdom eller påvirkning med alkohol eller andre narkotiske stoffer. Psykofarmaka spiller en vigtig rolle, dvs. lægemidler, der specifikt påvirker højere psykiske funktioner som følelsesliv og stemningsleje.

Psykoterapi er betegnelsen for forskellige psykologiske metoder til behandling af psykiske lidelser. Blandt de vigtigste metoder er kognitiv adfærdsterapi baseret på psykologiske indlæringsteorier og psykodynamisk terapi baseret på Freuds tænkning. Der er dog kun begrænset dokumentation for effekten af sidstnævnte.

Den sociale behandling spænder fra pædagogiske tiltag over udbedring af økonomiske og boligmæssige forhold til arbejdsmæssig genoptræning og omskoling. Behandling af psykiske lidelser er kendetegnet ved en tværfaglig indsats med deltagelse af en række andre faggrupper end psykiatere, især sygeplejerske, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Behandling af psykiske lidelser foregår især i decentrale distriktpsykiatriske enheder, men også under kortvarig indlæggelse på hospital Ambulant behandling sker især hos praktiserende speciallæger og hos kliniske psykologer med egen praksis

Udsigt for fremtiden

Der foregår en intensiv forskning i behandling og forebyggelse af psykiske lidelser og der er inden for de sidste årtier sket væsentlige fremskridt i vor forståelse af psykiske lidelsers årsager og udvikling. Øget indsigt heri er nødvendig for mere effektiv behandling. Samtidigt er der heldigvis sket holdningsændringer, således at mennesker med psykisk sygdom ikke mødes med så mange fordomme og omgæres af så mange myter som tidligere.

Læs mere om PSYKISKE PROBLEMER

Sidst opdateret: 24.11.2009