 | |
| Hovedpine kan ofte forebygges |
|
|
|
Sund kost, motion, søvn og en god arbejdsstilling kan
ofte forebygge den almindelige spændingshovedpine, som de fleste af os oplever
fra tid til anden. Medicin er ikke eneste løsning. Tværtimod kan medicin give
hovedpine
|
Når vi har ondt i hovedet, og det har 98 af 100 danskere mindst
en gang i livet, tager de fleste af os en hovedpinepille. Men faktisk kan
hovedpinen ofte forebygges med motion, sund kost og en god arbejdsstilling, så
man kan undgå den kemiske løsning. Den er nemlig ikke uden problemer. Mellem en
og to procent – 50.000-100.000 patienter – har nemlig hovedpine på grund af
hovedpinemedicin!
Det fortæller professor overlæge dr.med. Rigmor Højland Jensen
fra Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, men hun understreger samtidig
kraftigt, at det altså ikke er alle patienter, der kan undvære medicin. Heller
ikke selvom de lever sundt.
|
 |
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Forgiftningshovedpine
En fjerdedel af de patienter, der kommer på Dansk
Hovedpinecenter, har forgiftningshovedpine, fordi de har taget for meget
smertestillende og/eller hovedpinemedicin. De har måske oplevet, at deres
hovedpine eller migræne er blevet gradvist forværret og mere og mere hyppig, og
for at klare familie og arbejde har de øget forbruget af medicin. Og så er der
risiko for at udvikle medicinfremkaldt hovedpine.
Den eneste måde at behandle sådan en hovedpine på er et totalt
ophør med medicin i en periode på to måneder, så man får brudt den onde cirkel.
Det kan være en meget svær proces, og Dansk Hovedpinecenter har ligefrem
oprettet en Hovedpineskole, hvor patienterne får støtte under
afvænningsforløbet og støtte til at forebygge, at de igen lander i et
overforbrug.
- Det er paradoksalt, at patienterne kan gå så længe med
hovedpine, og når vi så hjælper dem ud af medicinen, får de det bedre, siger
Rigmor Jensen. Hun understreger, at medicin for hovedpine kun må tages i
kortere perioder, og det synes hun, at en del medicinalfabrikanter forsømmer at
oplyse på deres produkter.
Den oplysning, hun efterlyser, er, at stærk medicin som
migrænemedicin højst må tages 10 dage om måneden, mens almindelige
smertestillende midler som for eksempel panodil højst må tages 15
dage.
|
Spændingshovedpine
De mest almindelige typer hovedpiner er spændingshovedpine og
migræne. Spændingshovedpinen er ret almindelig. En dansk undersøgelse har vist,
at 78 procent af befolkningen har eller har haft spændingshovedpine. Så længe
hovedpinen kommer mindre end 15 dage om måneden eller sjældnere, kaldes den
episodisk og opfattes som regel ikke som et stort problem.
Men tre procent – 150.000 danskere – lider af kronisk hovedpine.
Det vil sige, at de har hovedpine hver eller hver anden dag, og det er ifølge
Rigmor Jensen et ”kæmpeproblem”. Ikke alene for den enkelte, hvor hovedpinen
nærmest kan være invaliderende, men også i et samfundsmæssigt perspektiv, for
hovedpine koster 870 tabte arbejdsdage per år per 1000 indbyggere.
Den episodiske hovedpine rammer mænd og kvinder lige ofte, mens
dobbelt så mange kvinder som mænd lider af kronisk hovedpine, oplyser Rigmor
Jensen.
|
Hvorfor får man hovedpine?
Antallet af hovedpinetilfælde er steget med 30 procent over de
sidste 12 år, siger Rigmor Jensen. Og det er ikke noget dansk fænomen. Sådan
ser der også ud i resten af verden. Man ved ikke nøjagtigt hvorfor, men
sandsynligheden taler for, at arbejde foran computeren har en stor del af
skylden. For en af de væsentligste årsager til hovedpine er en forkert
arbejdsstilling. Andre er stress, uregelmæssige måltider, for lidt søvn, mangel
på væske, for lidt motion eller rygning og alkohol.
En del patienter oplever også, at mad eller drikke udløser deres
hovedpine. Det gælder især hos mennesker med migræne, hvor nogle får anfald
efter at have indtaget for eksempel kaffe, chokolade, te, ost eller alkohol.
Kunstige sødemidler kan give hovedpine, ligesom nogle får hovedpine af at spise
fødevarer, der indeholder nitrit, som findes i for eksempel pølser.
For kvinder gælder det særligt, at hormoner spiller en rolle.
Kvinder kan opleve, at hovedpine udløses på de tidspunkter, hvor deres
hormonbalance forandres. Det kan være, når menstruationerne begynder eller
slutter, når de har ægløsning, eller når de er i overgangsalderen.
|
Hovedpine kan forebygges
Meget hovedpine kan forebygges ved, at man forsøger at leve et
sundt liv. Men, understreger Rigmor Jensen, hovedpine er en biologisk sygdom.
Og det hjælper bestemt ikke på den, at man får dårlig samvittighed over, at man
lever forkert. Det bedste, man kan gøre, er at forsøge at finde frem til
årsagen og så sørge for at få gjort noget ved det, for eksempel at skabe en god
arbejdsstilling, få passende søvn, undgå alkohol og rygning og lade være med at
blive for stresset.
|
En halv million har migræne
En halv million danskere lider af migræne, som adskiller sig fra
spændingshovedpine ved at være ledsaget af kvalme eller opkastninger, lyd- og
lysoverfølsomhed og ved en dunkende halvsidig smerte i takt med pulsen. Til
sammenligning føles spændingshovedpine som regel som en dobbeltsidig,
strammende smerte. Derudover lindres spændingshovedpine ofte ved, at man går en
rask tur, hvorimod fysisk aktivitet forværrer migrænen.
Man kender ikke årsagen til migræne. Men man ved, at de store
blodkar uden på hjernen udvider sig under et anfald. Det er formentlig denne
udvidelse af blodkarrene, som fremkalder smerten, men det er en ændret
elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der får anfaldet til at starte og også
til at stoppe igen.
Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af migræne. Der er ofte
en familiær disposition for migræne, især for migræne med aura, men en egentlig
arvegang er ikke fastlagt.
Der er to typer migræne – migræne med med og uden aura.
Migræne uden aura
Migræne uden aura er karakteriseret ved relativt langvarige –
mellem en og tre dage - og svære anfald af hovedpine med ledsagesymptomer, det
vil sige kvalme, opkastninger og lyd- og lysfølsomhed. Den type rammer mest
kvinder. Anfaldene kommer ofte i forbindelse med menstruationen.
Migræne med aura
Migræne med aura er karakteriseret ved forbigående
neurologiske symptomer, hyppigst synsforstyrrelser med zig-zagstriber, blinde,
slørede pletter i synsfeltet, hvor kanten er lysende og flimrende og eventuelt
føleforstyrrelser i kinden, tungen eller i arme og ben. I sjældnere tilfælde
kan der også opstå lammelser og afasi, det vil sige besvær med at finde
ord.
Symptomerne kan være skræmmende ved de første anfald, men de
varer som regel ikke mere end 20 minutter. Som regel får patienten en lettere
hovedpine lige efter aurafasen, men den er sjældent så kraftig og så plagsom
som ved migræne uden aura.
Hvad kan fremkalde migrænen?
De fleste med migræne oplever, at forskellige føde- eller
drikkevarer som for eksempel ost, lakrids, chokolade eller rødvin kan fremkalde
deres anfald. Disse specielle, provokerende faktorer varierer meget fra patient
til patient.
Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation,
oplyser Rigmor Jensen.
Hendes råd er derfor også, at man bør undgå de ting, man ved,
fremkalder et anfald. Det gælder også for eksempel rygning, alkohol og for lidt
eller for meget søvn, fordi man også ved, at det kan fremprovokere
migræne.
|
Hortons hovedpine
Hortons hovedpine, også kaldet klyngehovedpine, rammer oftest
mænd. Der findes omkring 5.000 hortonpatienter i Danmark, og 85 procent af dem
er mænd. Hovedpinen kommer i perioder eller klynger, som navnet siger, af en
til to måneders varighed med måneders eller års mellemrum.
Hovedpinen starter typisk i 20-40 års alderen. Man ved ikke,
hvad der er årsagen til den, men syv procent har familiemedlemmer, der også
lider af Hortons hovedpine.
Ved klyngehovedpine sidder smerterne bag det ene øje. De
beskrives ofte som en kniv, der er stukket ind i øjet og drejes langsomt rundt.
Smerterne kan ikke behandles med hverken almindelig eller stærk smertestillende
medicin. Derimod er inhalation af ilt eller indsprøjtning af migrænemedicin
effektivt.
|
Behandling nytter
Det gælder for Hortons som for alle andre hovedpiner, at man
skal sørge for at få stillet en diagnose. Så gå til lægen, hvis det gør ondt.
Behandlingen af forskellige typer hovedpine er meget forskellig, men vigtigst
er det, at de fleste kan behandles. Ikke nødvendigvis så man slipper for
smerterne, men de kan mildnes.
Således kan langt de fleste hovedpine-patienter hjælpes med en
effektiv smertebehandling, når anfaldene kommer. Men visse patienter er dog
fortsat svære at behandle tilfredsstillende, og der kendes endnu ingen
behandling, der kan kurere migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine,
oplyser Rigmor Jensen.
|
| Hvornår er hovedpine
farlig |
Hovedpine er så almindelig, at de færreste
opsøger lægen, fordi det gør ondt. Men der er tilfælde, hvor man skal gå til
lægen straks, fordi symptomerne kan være tegn på alvorlig sygdom. Så kontakt
lægen, hvis du oplever:
• pludselig stærk hovedpine,
kvalme eller opkastninger
• bevidsthedsændring (søvnighed/sløvhed,
svær at vække eller komme i kontakt med)
• høj feber og stivhed i
nakken (nakken kan ikke bøjes, så hagen når ned på brystet)
•
kramper
• synsforstyrrelser eller synsproblemer
•
problemer med at styre eller føle arme og/eller ben. |
|
| Hovedpine i tal
|
• 98 procent af alle voksne mennesker har oplevet
hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv.
• Hver 4. kvinde
og hver 10. mand har eller har haft migræne.
• 10 procent af
befolkningen har hovedpine en eller flere gange om ugen.
• Tre
procent af befolkningen lider af kronisk hovedpine, det vil sige hovedpine hver
eneste dag eller mere end hver anden dag året igennem.
• Hovedpine
og migræne er årsag til 20 procent af al sygefravær.
Kilde: professor Rigmor Jensen, Dansk Hovedpinecenter
|
|
| Årsager til
hovedpine |
Den episodiske spændingshovedpine kan
provokeres af:
• stress
• bekymringer
•
dårlig arbejdsstilling
• dårligt søvnmønster
•
muskelspændinger i nakke/skulder og tyggemuskulaturen.
Den kroniske hovedpine er kun meget sjældent fremkaldt
af stressfaktorer, men skyldes formentlig en fejlkodning, der medvirker
overfølsomhed i hjernens smerteopfattelse. Den præcise årsag til smerterne
kendes endnu ikke, men skyldes formentlig en kombination af arv og miljø.
Kilde: professor Rigmor Jensen, Dansk Hovedpinecenter
|
|
Gode råd
-
Brug ikke for meget smertestillende medicin.
-
Dyrk motion.
-
Lad være med at ryge, og pas på med alkohol.
-
Tjek din arbejdsstilling – sidder skuldrene oppe omkring
ørene?
-
Spis sundt og varieret.
-
Få søvn nok – men pas på med at sove for meget, det kan også
give hovedpine.
-
Lad være med at blive for stresset – husk at slappe
af.
-
Før eventuelt dagbog over dine hovedpiner, så du kan se, om der
er noget bestemt, der fremkalder dem.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.08.2008
|
| |
|
Langtidsvirkninger af kemoterapi... 
