Annonce
Hovedpine og migræne
Hovedpine kan ofte forebygges

Sund kost, motion, søvn og en god arbejdsstilling kan ofte forebygge den almindelige spændingshovedpine, som de fleste af os oplever fra tid til anden. Medicin er ikke eneste løsning. Tværtimod kan medicin give hovedpine

Når vi har ondt i hovedet, og det har 98 af 100 danskere mindst en gang i livet, tager de fleste af os en hovedpinepille. Men faktisk kan hovedpinen ofte forebygges med motion, sund kost og en god arbejdsstilling, så man kan undgå den kemiske løsning. Den er nemlig ikke uden problemer. Mellem en og to procent – 50.000-100.000 patienter – har nemlig hovedpine på grund af hovedpinemedicin!

Det fortæller professor overlæge dr.med. Rigmor Højland Jensen fra Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, men hun understreger samtidig kraftigt, at det altså ikke er alle patienter, der kan undvære medicin. Heller ikke selvom de lever sundt.

Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de tidligere numre og tilmelde dig på Sygeforsikringen danmarks hjemmeside.
Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage nyhedsbrevet.

Forgiftningshovedpine

En fjerdedel af de patienter, der kommer på Dansk Hovedpinecenter, har forgiftningshovedpine, fordi de har taget for meget smertestillende og/eller hovedpinemedicin. De har måske oplevet, at deres hovedpine eller migræne er blevet gradvist forværret og mere og mere hyppig, og for at klare familie og arbejde har de øget forbruget af medicin. Og så er der risiko for at udvikle medicinfremkaldt hovedpine.

Den eneste måde at behandle sådan en hovedpine på er et totalt ophør med medicin i en periode på to måneder, så man får brudt den onde cirkel. Det kan være en meget svær proces, og Dansk Hovedpinecenter har ligefrem oprettet en Hovedpineskole, hvor patienterne får støtte under afvænningsforløbet og støtte til at forebygge, at de igen lander i et overforbrug.

- Det er paradoksalt, at patienterne kan gå så længe med hovedpine, og når vi så hjælper dem ud af medicinen, får de det bedre, siger Rigmor Jensen. Hun understreger, at medicin for hovedpine kun må tages i kortere perioder, og det synes hun, at en del medicinalfabrikanter forsømmer at oplyse på deres produkter.

Den oplysning, hun efterlyser, er, at stærk medicin som migrænemedicin højst må tages 10 dage om måneden, mens almindelige smertestillende midler som for eksempel panodil højst må tages 15 dage.

Spændingshovedpine

De mest almindelige typer hovedpiner er spændingshovedpine og migræne. Spændingshovedpinen er ret almindelig. En dansk undersøgelse har vist, at 78 procent af befolkningen har eller har haft spændingshovedpine. Så længe hovedpinen kommer mindre end 15 dage om måneden eller sjældnere, kaldes den episodisk og opfattes som regel ikke som et stort problem.

Men tre procent – 150.000 danskere – lider af kronisk hovedpine. Det vil sige, at de har hovedpine hver eller hver anden dag, og det er ifølge Rigmor Jensen et ”kæmpeproblem”. Ikke alene for den enkelte, hvor hovedpinen nærmest kan være invaliderende, men også i et samfundsmæssigt perspektiv, for hovedpine koster 870 tabte arbejdsdage per år per 1000 indbyggere.

Den episodiske hovedpine rammer mænd og kvinder lige ofte, mens dobbelt så mange kvinder som mænd lider af kronisk hovedpine, oplyser Rigmor Jensen.

Hvorfor får man hovedpine?

Antallet af hovedpinetilfælde er steget med 30 procent over de sidste 12 år, siger Rigmor Jensen. Og det er ikke noget dansk fænomen. Sådan ser der også ud i resten af verden. Man ved ikke nøjagtigt hvorfor, men sandsynligheden taler for, at arbejde foran computeren har en stor del af skylden. For en af de væsentligste årsager til hovedpine er en forkert arbejdsstilling. Andre er stress, uregelmæssige måltider, for lidt søvn, mangel på væske, for lidt motion eller rygning og alkohol.

En del patienter oplever også, at mad eller drikke udløser deres hovedpine. Det gælder især hos mennesker med migræne, hvor nogle får anfald efter at have indtaget for eksempel kaffe, chokolade, te, ost eller alkohol. Kunstige sødemidler kan give hovedpine, ligesom nogle får hovedpine af at spise fødevarer, der indeholder nitrit, som findes i for eksempel pølser.

For kvinder gælder det særligt, at hormoner spiller en rolle. Kvinder kan opleve, at hovedpine udløses på de tidspunkter, hvor deres hormonbalance forandres. Det kan være, når menstruationerne begynder eller slutter, når de har ægløsning, eller når de er i overgangsalderen.

Hovedpine kan forebygges

Meget hovedpine kan forebygges ved, at man forsøger at leve et sundt liv. Men, understreger Rigmor Jensen, hovedpine er en biologisk sygdom. Og det hjælper bestemt ikke på den, at man får dårlig samvittighed over, at man lever forkert. Det bedste, man kan gøre, er at forsøge at finde frem til årsagen og så sørge for at få gjort noget ved det, for eksempel at skabe en god arbejdsstilling, få passende søvn, undgå alkohol og rygning og lade være med at blive for stresset.

En halv million har migræne

En halv million danskere lider af migræne, som adskiller sig fra spændingshovedpine ved at være ledsaget af kvalme eller opkastninger, lyd- og lysoverfølsomhed og ved en dunkende halvsidig smerte i takt med pulsen. Til sammenligning føles spændingshovedpine som regel som en dobbeltsidig, strammende smerte. Derudover lindres spændingshovedpine ofte ved, at man går en rask tur, hvorimod fysisk aktivitet forværrer migrænen.

Man kender ikke årsagen til migræne. Men man ved, at de store blodkar uden på hjernen udvider sig under et anfald. Det er formentlig denne udvidelse af blodkarrene, som fremkalder smerten, men det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der får anfaldet til at starte og også til at stoppe igen.

Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af migræne. Der er ofte en familiær disposition for migræne, især for migræne med aura, men en egentlig arvegang er ikke fastlagt.

Der er to typer migræne – migræne med med og uden aura.


    Migræne uden aura

    Migræne uden aura er karakteriseret ved relativt langvarige – mellem en og tre dage - og svære anfald af hovedpine med ledsagesymptomer, det vil sige kvalme, opkastninger og lyd- og lysfølsomhed. Den type rammer mest kvinder. Anfaldene kommer ofte i forbindelse med menstruationen.


    Migræne med aura

    Migræne med aura er karakteriseret ved forbigående neurologiske symptomer, hyppigst synsforstyrrelser med zig-zagstriber, blinde, slørede pletter i synsfeltet, hvor kanten er lysende og flimrende og eventuelt føleforstyrrelser i kinden, tungen eller i arme og ben. I sjældnere tilfælde kan der også opstå lammelser og afasi, det vil sige besvær med at finde ord.

    Symptomerne kan være skræmmende ved de første anfald, men de varer som regel ikke mere end 20 minutter. Som regel får patienten en lettere hovedpine lige efter aurafasen, men den er sjældent så kraftig og så plagsom som ved migræne uden aura.


    Hvad kan fremkalde migrænen?

    De fleste med migræne oplever, at forskellige føde- eller drikkevarer som for eksempel ost, lakrids, chokolade eller rødvin kan fremkalde deres anfald. Disse specielle, provokerende faktorer varierer meget fra patient til patient.

    Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation, oplyser Rigmor Jensen.

    Hendes råd er derfor også, at man bør undgå de ting, man ved, fremkalder et anfald. Det gælder også for eksempel rygning, alkohol og for lidt eller for meget søvn, fordi man også ved, at det kan fremprovokere migræne.

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine, også kaldet klyngehovedpine, rammer oftest mænd. Der findes omkring 5.000 hortonpatienter i Danmark, og 85 procent af dem er mænd. Hovedpinen kommer i perioder eller klynger, som navnet siger, af en til to måneders varighed med måneders eller års mellemrum.

Hovedpinen starter typisk i 20-40 års alderen. Man ved ikke, hvad der er årsagen til den, men syv procent har familiemedlemmer, der også lider af Hortons hovedpine.

Ved klyngehovedpine sidder smerterne bag det ene øje. De beskrives ofte som en kniv, der er stukket ind i øjet og drejes langsomt rundt. Smerterne kan ikke behandles med hverken almindelig eller stærk smertestillende medicin. Derimod er inhalation af ilt eller indsprøjtning af migrænemedicin effektivt.

Behandling nytter

Det gælder for Hortons som for alle andre hovedpiner, at man skal sørge for at få stillet en diagnose. Så gå til lægen, hvis det gør ondt. Behandlingen af forskellige typer hovedpine er meget forskellig, men vigtigst er det, at de fleste kan behandles. Ikke nødvendigvis så man slipper for smerterne, men de kan mildnes.

Således kan langt de fleste hovedpine-patienter hjælpes med en effektiv smertebehandling, når anfaldene kommer. Men visse patienter er dog fortsat svære at behandle tilfredsstillende, og der kendes endnu ingen behandling, der kan kurere migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine, oplyser Rigmor Jensen.

Hvornår er hovedpine farlig
Hovedpine er så almindelig, at de færreste opsøger lægen, fordi det gør ondt. Men der er tilfælde, hvor man skal gå til lægen straks, fordi symptomerne kan være tegn på alvorlig sygdom. Så kontakt lægen, hvis du oplever:

• pludselig stærk hovedpine, kvalme eller opkastninger
• bevidsthedsændring (søvnighed/sløvhed, svær at vække eller komme i kontakt med)
• høj feber og stivhed i nakken (nakken kan ikke bøjes, så hagen når ned på brystet)
• kramper
• synsforstyrrelser eller synsproblemer
• problemer med at styre eller føle arme og/eller ben.


Hovedpine i tal
• 98 procent af alle voksne mennesker har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv.
• Hver 4. kvinde og hver 10. mand har eller har haft migræne.
• 10 procent af befolkningen har hovedpine en eller flere gange om ugen.
• Tre procent af befolkningen lider af kronisk hovedpine, det vil sige hovedpine hver eneste dag eller mere end hver anden dag året igennem.
• Hovedpine og migræne er årsag til 20 procent af al sygefravær.

Kilde: professor Rigmor Jensen, Dansk Hovedpinecenter


Årsager til hovedpine
Den episodiske spændingshovedpine kan provokeres af:
• stress
• bekymringer
• dårlig arbejdsstilling
• dårligt søvnmønster
• muskelspændinger i nakke/skulder og tyggemuskulaturen.

Den kroniske hovedpine er kun meget sjældent fremkaldt af stressfaktorer, men skyldes formentlig en fejlkodning, der medvirker overfølsomhed i hjernens smerteopfattelse. Den præcise årsag til smerterne kendes endnu ikke, men skyldes formentlig en kombination af arv og miljø.

Kilde: professor Rigmor Jensen, Dansk Hovedpinecenter


Gode råd

  • Brug ikke for meget smertestillende medicin.

  • Dyrk motion.

  • Lad være med at ryge, og pas på med alkohol.

  • Tjek din arbejdsstilling – sidder skuldrene oppe omkring ørene?

  • Spis sundt og varieret.

  • Få søvn nok – men pas på med at sove for meget, det kan også give hovedpine.

  • Lad være med at blive for stresset – husk at slappe af.

  • Før eventuelt dagbog over dine hovedpiner, så du kan se, om der er noget bestemt, der fremkalder dem.


Sidst opdateret: 08.08.2008










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark