 | |
| Sendt til tælling af migræne |
|
|
|
Maj Britt Jensen må slippe jobbet og overlade børn og
hjem til manden, når migræneanfaldet med næsten usvigelig sikkerhed kommer i
forbindelse med menstruationen. Hendes mor har det på samme måde, så hun ser
nærmest hovedpine og migræne som en naturlig ting i et
kvindeliv.
34-årige Maj Britt Jensen, social- og sundhedsassistent, må som
regel hive et døgn ud af kalenderen hver måned. I det døgn forsvinder hun ind i
et mørkt værelse, fordi lys og lyde er uudholdelige, og samtidig kæmper hun med
en voldsom hovedpine, kvalme og opkastninger.
Hendes migræneanfald kommer altid i forbindelse med
menstruationen, og på den måde deler hun skæbne med mange andre kvinder, som
også har hormonfremkaldt migræne. Og lige som de fleste andre lever hun med
det. Sådan er det bare, og sådan har det været i snart mange år.
Maj Britt Jensen har altid lidt af hovedpine – i hvert fald så
længe, hun kan huske tilbage. Det samme gjorde hendes mor, så for hende er
hovedpine nærmest en helt naturlig ting i et kvindeliv. Hun klarede sig i mange
år med almindelig håndkøbsmedicin, men efter at hun fik sit første barn,
ændrede hovedpinen voldsomt karakter. Hun fik sit første migræneanfald.
Det skete 10 km oppe i luften på en indenrigsflyvning i USA,
hvor hun rejste alene med et lille barn. Hun ved stadig ikke, hvordan hun
overhovedet kom igennem den tur. Det eneste, hun rigtig husker, er, at hun
nærmest kravlede ud i gaten og kastede barnet i faderens arme.
|
Medicinen tager toppen
 |
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
Det var her, Maj Britt Jensen opsøgte lægen første gang, for
som hun siger ”man går jo ikke til lægen med hovedpine, selvom man har det
tit”. Hun fik migrænemedicin, og det får hun stadig hos sin praktiserende læge.
|
|
|
Hun får medicin af typen NASID, der er en forkortelse af
non-steroide anti-inflammatoriske midler. Det er den samme medicin, der bruges
til gigtpatienter. Hun tager pillerne, når hun mærker, at migrænen er på vej.
Medicinen fjerner ikke migrænen, men den tager toppen af den. Ofte så meget, at
hun faktisk kan gå på arbejde og vente med at trække stikket ud, til hun kommer
hjem. Men medicinen virker ikke forebyggende på den måde, at hun får færre
anfald.
Maj Britt Jensen har aldrig overvejet at opsøge en specialist.
Og dog.
- Når jeg ligger der for nedrullede gardiner, tænker jeg da, at
nu skal jeg altså også have gjort noget rigtigt ved det, men så forsvinder det
jo igen, og så bliver det ikke rigtig til mere, siger hun.
Hun har i den grad vænnet sig til migræneanfaldene og til den
hovedpine, der ofte optræder ind imellem anfaldene. Men hun synes også, at hun
er blevet godt hjulpet af medicinen og ikke mindst af den hormonspiral, hun fik
efter fødslen af barn nr. to.
- Hvis det var hver eneste dag, og hvis ikke mine anfald var så
sammenhængende med menstruationen, så ville jeg nok gøre mere. Men netop fordi
de hænger så nøje sammen med den, så regner jeg vel heller ikke med, at der kan
gøres ret meget mere ved det. Hun har faktisk aldrig diskuteret med sin læge,
om den vurdering holder, for som hun siger ”jeg er så vant til at have det
sådan her”.
|
Migrænen sætter dagsordenen
Maj Britt Jensen har en travl hverdag med to børn på syv og
halvandet, mand og fuldtidsarbejde som afdelingssouschef på et plejehjem. Hun
bliver ikke hjemme fra arbejdet på grund af den almindelige hovedpine, men når
migrænen viser sig, kan hun blive nødt til at overgive sig.
Mand og børn må passe sig selv, mens hun så langt som
overhovedet muligt forsøger at passe sit job, og først ”går i hi”, når hun
kommer hjem. Inden migræneanfaldet har hun som regel haft hovedpine et par
dage, men hun er slet ikke i tvivl om, hvad der er det ene, og hvad der er det
andet. Migrænesmerterne dunker løs i takt med pulsen, kvalmen og opkastningerne
er voldsomme, og selvom hun ligger i et mørkt værelse, vil hun helst have
solbriller på. Det døgn, det som regel varer, overtager hendes mand ansvaret
for hjem og børn.
- Jeg kan ikke noget som helst. Jeg giver simpelthen op. Sådan
er det, siger Maj Britt Jensen.
|
Motion og sund kost forebygger
Hun har affundet sig med både hovedpinen og migrænen, men det
betyder ikke, at hun har givet op over for den. Hun forsøger at forebygge især
hovedpinen med masser af væske, regelmæssig motion, sund kost, og så er hun
holdt op med at ryge.
Det sidste har hjulpet på både den almindelige hovedpine og
migrænen, og det samme har motionen.
- Når jeg er flittig med motionen, har jeg færre hovedpiner og
også færre menstruationssmerter og migræneanfald. Så jeg prøver virkelig at få
løbet nok. Men det skal gøres uden for anfaldene. Jeg kan ikke løbe, når
hovedpinen først er der. Det gør den bare værre, og så får jeg helt sikkert
migræne. Men motionen sætter gang i et eller andet, der virker.
|
Hormonerne styrer migrænen
Selvom Maj Britt Jensen aldrig er blevet undersøgt af en
specialist, er hun helt overbevist om, at hendes migræne er hormonelt betinget.
Hun havde ikke et eneste anfald under de to graviditeter, og hun har heller
aldrig haft migræne uden for menstruationerne. Hendes læge er enig i, at det er
hormonerne, der styrer hendes migræne, og det er på hans initiativ, at Maj
Britt Jensen har fået den hormonspiral, som har hjulpet på styrken af
migræneanfaldene.
Maj Britt Jensen har levet med hovedpine i mange år og ser sådan
på det, at hun er heldig, når migrænen springer en måned over. Men hun er glad
for, at det første rigtige migræneanfald fik hende til at opsøge en læge, som
gav hende den medicin, der gør anfaldene til at leve med. Han har dog aldrig
foreslået hende at gå videre i systemet til en specialist, men hun er da
overbevist om, at hvis hun insisterede, ville hun øjeblikkeligt få en
henvisning.
Det har hun så ikke insisteret på. Og hvorfor ikke?
- Ja det skyldes vel travlhed, og så at jeg nok er lidt sløv
omkring mit eget helbred. Det ville være noget helt andet, hvis et af mine børn
blev ramt af sygdom. Så skulle jeg nok få gjort noget, siger hun.
Til gengæld har hun læst meget om migræne, og den viden, hun har
opnået ved det, har fået hende i gang med motionen, den sunde kost og masser af
væske.
Måske ville hun komme af sted til en specialist, hvis hendes
læge direkte opfordrede hende til det. Hun ved det faktisk ikke. For det første
har hun levet med hovedpinen ”altid”, og for det andet har hun en høj
smertetærskel. Men hun er dog ikke i tvivl om, at hun ville opsøge en
specialist, hvis migræneanfaldene kom oftere.
Og pudsigt nok, men måske alligevel ikke så underligt med hendes
sundhedsfaglige baggrund, vil hun da bestemt opfordre andre til at blive
ordentligt undersøgt. Og ikke mindst til at dyrke motion og lade være med at
ryge, fordi hun selv har så gode erfaringer med det.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.08.2008
|
| |
|
Ondt i brystet 
