 | |
| 50 plus med tjek på tilværelsen |
|
|
Af Anne Leonora Blåkilde, folklorisk og forfatter
|
Flere modne mennesker
Den gennemsnitlige levealder og den generelle sundhedstilstand i
Danmark er steget så voldsomt i de seneste 100 år, at vi ser en enorm vækst i
antallet af ældre mennesker, der er friske, sunde og lever længere. Samtidig er
de store årgange, som blev født i 1940erne, på vej ind i livets efterår, og det
gør antallet af ældre, friske mennesker endnu større. Det dobbelte fænomen, at
der både bliver flere, som bliver ældre, og flere der bliver endnu ældre,
betegnes ofte som "Det aldrende samfund."
Det, som normalt kaldes ældregruppen er en stor gruppe, ikke
mindst fordi den rummer alle fra cirka 60 til 100 år. Det er ikke så mærkeligt,
at disse mange mennesker vil være meget forskellige, både med hensyn til
udseende, sundhedstilstand, velstand, adfærd og livsformer. Ikke desto mindre
er det meget udbredt, at man i den danske kultur har temmeligt fastlåste
forestillinger om, hvad det vil sige at være ældre.
|
De aktive ældre
Mennsker over 50 har et meget højt aktivitetsniveau - derfor er
det i dag netop meget vanskeligt at finde modne mennesker, der er i besiddelse
af en gyngestol og som sidder og triller tommelfingre.
Billedet af den gamle i gyngestolen er måske 50-75 år gammelt -
og altså en opfattelse af ældre, der er ganske forældet. Opfattelsen af det at
være 'gammel' eller 'ældre' halter altså bagefter den virkelighed, vi lever i,
og som hele tiden forandrer sig. Gennemsnitslevealderen sitger deusden mere og
mere, og 65-årige i 2006 ser ikke ud som 65-årige gjorde det i
1960'erne
|
Det gamle ældrebillede
Bondesamfundet
I rigtig gamle dage blev de færreste mennesker gamle, og de
blev mere nedslidte end i dag. Nogle af de gamle mænd var respekterede som
jordejere eller patriarker, nogle af de gamle kvinder på grund af deres viden
om gode husgeråd, urtemedicin eller magiske forholdregler, men mange gamle blev
også behandlet dårligt og en del endte på fattiggården. Der var stor forskel på
at være rig gammel og fattig gammel.
Det 20.århundrede
Da samfundet blev moderne, blev det gammeldags at være gammel
og dermed forældet. Velfærdsstaten blev opbygget blandt andet til at sørge for
de gamle, som ikke længere behøvede hverken at bo hos deres børn eller komme på
fattiggård. Der blev lavet alderdomshjem, som senere kaldtes plejehjem. Gamle
mennesker blev som regel opfattet som nogen, det var lidt synd for, og som man
skulle tage sig af. Af samme grund var det ikke så populært at blive gammel.
Det er stadig noget, de fleste helst vil undgå, skønt de gerne vil leve længe.
Den uønskede alderdom
Derfor taler vi som regel om alderdom som noget, vi ønsker at
undgå eller slet ikke bryder os om. Hr. Hansen er 80, men ligner en på 60,
siger vi, når vi gerne vil rose Hr. Hansen for et udseende, der ikke røber hans
alder. Hr. Hansen er endda en særligt attraktiv type, for han ser ikke alene
yngre ud, end han er, han opfører sig også som en på 60, skønt han er 80 år
gammel, fordi han er ungdommelig, men absolut ikke alderdomlig eller decideret
forældet og gammeldags.
Den måde, vi taler om alderdom og det at blive gammel på,
afslører vores negative holdning, så hvem ønsker at gå ind i alderdommen uden
at vise afstand til de gamle ældrebilleder af forfald, sygdom, svækkelse og
ynk?
|
Det nye ældrebillede
Sundhed og vitalitet
Virkeligheden i dag viser et meget broget ældrebillede.
Faktisk er det masser af forskellige ældrebilleder. De fleste ældre mennesker
demonstrerer sundhed og vitalitet. Ældre i dag organiserer sig i mange
forskellige foreninger, organisationer og sociale sammenhænge. Det er længe
siden, at den eneste fællesnævner for ældre menneskers samvær var banko på
byens hotel eller peddirør på plejehjemmet. I dag mødes man i sammenhænge, der
giver mening for den enkelte og modsvarer de mange forskellige interesser, man
kan have også som ældre.
Frivilligt arbejde
Rigtig mange ældre bidrager til andres gavn og glæde ved at
indgå i forskellige former for frivilligt arbejde, lige fra socialt arbejde til
politik, bestyrelsesposter, lokalhistorie og meget andet. Alene det at deltage
i fælles aktiviteter bidrager til samfundets samlede fortjeneste ved at give
meningsfuldt indhold i livet, som formodentlig er med til at holde depressioner
og sygdomme på afstand.
Frihed og forbrug
Mange ældre i dag er i besiddelse af penge, ligesom mange
mennesker fra de øvrige generationer er det. De adskiller sig fra tidligere
tiders ældre ved, at de finder det rimeligt, at de bruger pengene selv frem for
at spare op til de næste generationer. Det kan de med rimelighed gøre, fordi
velfærdsstatens politik har haft som formål at gøre hver enkelt borger
uafhængig af stand og familie. Sådan var det ikke tidligere, da forældre måtte
sørge for at akkumulere formue til de kommende generationers overlevelse og
standard. Derfor er mange ældre i dag i stand til at rejse og dyrke oplevelser,
men der er også en stor del af ældregruppen, navnlig enlige kvinder, som ikke
har så mange penge, og faktisk kan have svært ved for eksempel at tilbyde
børnebørn at tage en tur i Tivoli.
|
Ældre er forskellige
Det er meget vigtigt at huske, at ældregruppen ikke eksisterer.
Ældre mennesker udgør nemlig ikke en gruppe af ens mennesker, men er meget
forskellige. Forskelligheden udvikler sig endnu mere over et livsløb, og for
dem, der lever med sygdomme, lav indkomst, besværlige liv eller ensomhed, kan
livets efterår være en tung aldersfase at komme til, ligesåvel som det kan være
en dejlig tid for dem, der har råd til et velbjerget liv med mange oplevelser,
er sunde og har et godt netværk. På den måde adskiller nutiden sig ikke fra
gamle dage.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.05.2006
|
| |
|
HJÆLP!!!!
