 | |
| Diabetesfoden - hvordan påvirker diabetes fødderne? |
|
|
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d., speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Hvilke komplikationer medfører sukkersyge (Diabetes) for
fødderne?
Diabetesforhøjet
blodsukker eller blodglukose) skyldes en for lille insulinproduktiojn fra
bugspytkirtlen ofte samtidig med nedsat følsomhed for insulin i kroppens
celler. Det kan enten være
type 1 diabetes
(ungdoms-diabetes) eller
type 2 diabetes
(aldersdiabetes). Dårligt reguleret blodglukose kan desværre få
konsekvenser for benene og ikke mindst fødderne.
Nervesystemet kan
gradvist ødelægges i de små og fineste forgreninger, der ligger længst væk fra
hjerne og rygmarv. Også
blodkredsløbets små og
større forgreninger - arterier og hårkar - kan efterhånden ødelægges.
Fødderne rammes først og hårdest, da de har de længste forsyningsveje fra
hjertet. Endelig kan der opstå fejlstillinger i knoglerne. Knoglestrukturen kan
desuden - i sjældne tilfælde - destrueres og foden bliver til en såkaldt
Charcot-fod (se nedenfor). Disse skader på fødderne kaldes diabetiske
senkomplikationer (diabetisk øjensygdom,
nervebetændelse,
åreforkalkning,
nyresygdom) .
Det er vigtigt at kende årsager og virkninger for at kunne
forebygge disse komplikationer, så de ikke fører til amputation.
|
Hvad gør diabetisk nervesygdom ved fødderne?
I fødderne kan både følenerverne (sanseorganerne) og de nerver
der styrer svedkirtler og andre vævsstrukturer ødelægges på grund af det
forhøjede blodglukoseniveau. Herved ophæves følesansen gradvist og umærkeligt.
Det betyder, at musklerne, huden og svedkirtlerne ikke får de rigtige
styreimpulser, der er nødvendige for gangfunktionen og fodens øvrige
funktioner.
Det betyder også helt konkret, at man for eksempel ikke kan
mærke, hvis foden udsættes for uhensigtsmæssige påvirkninger. Det kan være
påvirkninger fra sten eller andre fremmedlegemer i skoene, eller tryk fra
skoene selv. Man vil heller ikke kunne mærke, hvis der er sår på fødderne. Da
føleforstyrrelserne kommer gradvist (ligesom høre- og synsnedsættelse), er man
ikke klar over, at det sker.
|
Hvad gør diabetisk karsygdom ved fødderne?
Dårligt reguleret blodglukose påvirker også over en årrække både
de små og store blodkar i benene og specielt i fødderne. Det betyder, at
blodkarrene forkalker og gør det sværere for blodet at passere. Herved går
vævet i fødderne til grunde. Der opstår lettere sår, der vanskeligt heler op.
Hvis man ikke mere har normal følesans, har man derfor svært ved at mærke
sårene, især under fodsålerne.
Ofte vil den nedsatte eller ophævede følesans bevirke, at
gangmønstret ændres. Herved kan man komme til at overbelaste visse områder af
huden, specielt i fodsålen. Er skoene for smalle over forfoden og ude ved
tæerne, vil det typisk kunne give tryksår, da blodet trykkes væk fra huden.
Ofte heler sår vanskeligere hos diabetikere end hos ikke-diabetikere. Sår på
fødderne skal altid undersøges, for at årsagerne kan findes og
fjernes.
|
Hvordan stilles diagnosen diabetisk nervesygdom?
Diagnosen
diabetisk nervesygdom eller
neuropati sstilles hos en fodterapeut eller læge ved hjælp af en grundig
undersøgelse og eventuelt et elektrisk måleinstrument, det såkaldte
biothesiometer. Det måler, hvor meget der skal til, før følenerverne påvirkes,
så de registrerer noget. Der kan også anvendes forskellige trådformede
måleinstrumenter (monofilament), der bøjes, når det trykkes mod
huden.
|
Hvordan forebygger man diabetiske fodsår?
Følesansen og fodpulse skal regelmæssigt undersøges og vurderes
hos en statsautoriseret fodterapeut, på et diabetesambulatorium eller
diabetescenter.
Hvad kan du selv gøre?
Inspicer fødderne dagligt, eksempelvis morgen og aften. Det kan
også være nødvendigt, hvis man lige har købt nye sko - se nedenfor. Føddernes
underside kan efterses for sår og trykmærker med et lille spejl. Man kan bruge
det spejl, som man bruger til at se sig selv i nakken med for at se frisuren
bagfra.
Det værste, der kan ske, når følesansen er nedsat og når der er
forkalkning i blodkredsløbet, er koldbrand. Koldbrand vil sige, at der kommer
så lidt blod til fødderne, at vævet dør og bliver sort.
Sorte sår skal altid undersøges og vurderes af en læge, helst en
karkirurg. Hvis fodterapeuten ser et sådant sår, vil han/hun øjeblikkeligt
henvise til en læge eller diabetescenter. Man skal medbringe det fodtøj, som
man har benyttet i den senere tid, da sår som det viste ofte kan skyldes tryk
fra fodtøjet.
Hvis man ikke reagerer på fodsår, kan de i sidste instans føre
til større eller mindre amputationer i fødderne. Derfor er det vigtigt med
forebyggelse så tidligt som muligt. Kontakt fodterapeuten eller lægen, hvis du
er i tvivl.
|
Hård hud, ligtorne og sår under fødderne
Hård hud og ligtorne er ændringer af
den naturlige hud som følge af ydre faktorer. Derfor skal sådanne ændringer
altid undersøges og vurderes, for at årsagerne kan findes. Desuden skal de
behandles, så ændringerne ikke bliver kroniske. Det kan føre til sår eller
eventuelt give anledning til infektioner.
Man skal aldrig selv behandle hård hud og ligtorne med sakse,
knive, fodhøvle eller andet, der kan lædere huden. Brug heller ikke de
forskellige typer af ligtorneplastre og andet, da det kan give skader på huden,
hvor de sidder.
Årsagen skal findes og fjernes. De fleste tilfælde skyldes tryk
fra for smalt fodtøj.
|
Hvordan forebygges fodsår?
God
blodsukkerregulation
er det vigtigste.
Regelmæssig og daglig motion er
medvirkende til et stabilt blodsukker. De store muskler i benene udgør legemets
største muskelmasse, der er med til at forbrænde blodsukkeret på en stabil
måde. God gangfunktion aktiverer desuden kredsløbet, og holder det i god stand.
Rygestop er vigtig.
Rygning forværrer kredsløbet i benene betydeligt. Risikoen for at få sat fod
eller ben af mangedobles hvis man ryger.
Er kredsløbet blevet så dårligt, at man ikke kan gå ret langt
uden smerter, er man blevet såkaldt "vindueskigger". Her er det vigtigt at gå
ud over smertegrænsen, for at provokere kredsløbets små forgreninger til at
søge nye veje og omveje som erstatning for de tillukkede blodkar. Gå en god, og
så rask som mulig, formiddags-, eftermiddags- og aftentur hver dag. Gå et
stoppested mere, inden du tager bussen. Men rådfør dig i alle tilfælde med
lægen eller fodterapeuten. Inspicer endvidere fødderne, hver gang du har købt
nye sko, og har brugt dem en eller nogle timer i starten. Får du begyndende
hård hud, ligtorne eller sår skal årsagerne fra fodtøjet findes. Ellers kan det
gå galt. Se nedenfor om krav til fodtøj.
|
Hvad er Charcot-fod?
En sjælden, men meget alvorlig senkomplikation, er den såkaldte
Charcot-fod. Forskellige ændringer i kredsløbet inde i knoglerne udvasker kalk
fra knoglerne samtidig med en slags betændelsesreaktion i foden. Herved bliver
fodens knogler så skøre, at de kan brække ved selv den mindste påvirkning.
Dette kræver øjeblikkelig indgriben af lægerne og diabetesteamet, da tilstanden
ubehandlet kan medføre at foden falder sammen og man udvikler en ”gænge-fod”.
Et diabetesteam er en behandlergruppe bestående af diabeteskyndig læge,
fodterapeut, sygeplejerske og diætist, der arbejder sammen.
|
Hvad kan en fodterapeut hjælpe med, hvis man har
diabetes?
Fodterapeuten undersøger fødderne og fører journal over
føddernes tilstand, behandler neglene, de eventuelle hårdhudsdannelser og
ligtorne, der kræver behandling. Fodterapeuten vurderer endvidere fodtøjet, og
rådgiver med hensyn til fremtidigt fodtøj. Skoene må ikke belaste hud og negle
eller hæmme den naturlige gangfunktion. Er der trykudsatte områder på huden,
laver fodterapeuten forskellige aflastninger. Det kan være aflastende
indlægssåler efter såkaldt funktionelt aftryk. Det er et skummateriale, der
lægges ned i fodtøjet. Når man har gået på dette i eksempelvis en uge, viser
der sig et såkaldt "sladreaftryk". Dette aftryk fortæller fodterapeuten om
føddernes belastninger under gang og løb. Man skal dog være klar over, at ikke
alt fodtøj egner sig til indlægssåler. Derfor er det en god ide, at få
fodtøjsvejledning inden man køber sko, samt at få dem godkendt af
fodterapeuten, inden de tages i brug. Få en aftale med skohandleren om, at det
kan tages retur, hvis det ikke godkendes. Det er en god ide, at låne et par
filtsåler og lægge i skoene, mens de prøves i forretningen. Er der plads til
filtsålerne, er der også plads til de indlægssåler, som fodterapeuten laver.
|
Hvilke tilskud yder sygeforsikringen tit
fodbehandling?
Den offentlige sygesikring yder tilskud til fodbehandling hos en
statsautoriseret fodterapeut, der er tilsluttet overenskomsten med
sygesikringen. Lægen skal først skrive en henvisning (S 55), der sammen med
sygesikringskortet medbringes til fodterapeuten ved første konsultation og
behandling. Tilskuddet fra den offentlige sygesikring udgør 60% af
behandlingsprisen. Under normale omstændigheder fratrækkes dette tilskud
således, at man kun betaler egenandelen til fodterapeuten. Men grundet
sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mellem den offentlige Sygesikring og
Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, skal man indtil videre selv
hente sit retmæssige tilskud på kommunekontoret. Når overenskomsten igen er på
plads, vil forholdene atter være som først beskrevet. Er der behov for
håndsyede sko, kan fodterapeuten også være behjælpelig med vejledning til de
krav, der skal stilles til disse.
|
Gode råd vedrørende fodtøj
-
Sko skal først og fremmest være fodformede, lige som handsker
er håndformede.
-
Sko skal indvendigt være cirka 7-8 mm længere end foden, når
man står fuldt belastet. Denne ekstra plads i længden er nødvendig, fordi foden
bliver længere sidst på dagen. Men også for at give plads til belastninger,
samt til at foden kan rutsche lidt frem og tilbage. Der skal også være plads
til, at neglene er lidt længere, når man ikke lige netop har klippet dem.
Undertiden skal der også være plads til lidt tykkere strømper
-
Der skal være god plads over forfoden, hvor foden er bredest.
Ellers kan det give det tryksår på yder- eller indersiden.
-
Sko skal have snørelukke, så de kan holdes godt fast over
vristen. Da hyttesko ikke kan holdes fast over vristen, holdes de stramt fra
hæl til tæer. De bliver herved for korte, hvilket kan medføre sår på
tæerne.
-
Sko skal være lavet af naturmaterialer ind mod foden. Slidsålen
må gerne være af kunstmaterialer, blot den er bøjelig der, hvor tæerne
bøjes.
-
Tøm altid skoene for sten og andre fremmedlegemer, inden du
tager dem på.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Bent R. Nielsen,, ledende fodterapeut og Jan
Erik Henriksen, loverlæge, klinisk lektor,
ph.d. speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Sidst opdateret: 07.05.2008
|
| |
|
Alt uændret m.h.t. delekærv... 
