Hvad er stiv storetå?
En stiv storetå (hallux rigidus) er en tilstand hvor storetåen ikke kan bøjes opad, eller i hvert fald ikke så meget som man skulle kunne. Dette er et problem, fordi man ved normal gang bøjer storetåen opad når træder hen over forfoden. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, får man en ændret belastning på foden.
Hvorfor får man stiv storetå?
Som regel skyldes tilstanden en eller anden grad af slidgigt i storetåens grundled. Derved kommer der nogle små udbygninger på knoglerne på oversiden, på hver sin side af leddet. Disse knogleudbygninger støder så mod hinanden og forhindrer opadbøjningen af storetåen.
Tilstanden er som regel en følge af skader på leddet eller lang tids overbelastning af leddet, som ved sportsgrene, hvor man laver en stor belastning af forfoden, f.eks. ved fodbold.
Hvad er symptomerne på stiv storetå?
Oftest er det smerter omkring selve storetåens grundled, der er problemet. Endvidere kommer der fortykkelse omkring leddet, som også kan medføre ømhed ved tryk fra sko. Tåen bliver mere og mere stiv. Stivheden og smerterne kan gøre det svært at gå og løbe.
Efterhånden kan man også begynde at få nogle smerter på ydersiden af foden. Disse opstår fordi man ved gang ikke længere kan bevæge foden normalt hen over storetåen, derved "ruller" man ud mod ydersiden og får øget belastning af foden her.
Med tiden kan der opstå smerter i hvile.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen er relativt enkel at stille. Lægen kan se og mærke fortykkelsen omkring leddet. Når lægen undersøger bevægeligheden i tåen, kan man se, at tåen ikke kan bøjes tilstrækkelig bagud (opad).
Man behøver ikke noget røntgenbillede for at stille diagnosen.
Hvis patienten har så mange gener, at operation overvejes, bør man tage et røntgenbillede for at se forholdene i og omkring leddet.
Hvordan behandles stiv storetå?
Specialfodtøj
I de lette tilfælde kan der være lindring ved at benytte fodtøj med stiv bund. Derved bøjes storetåen ikke så langt opad som i en sko med blød bund.
Man kan også benytte sig af en såkaldt gængesål. En gængesål er en sål, som bevirker at man "ruller" frem over tåen/foden, således at man ikke får samme belastning på storetåens led og dermed ikke har behov for at storetåen kan bøje opad. (Princippet for en gængesål benyttes i de såkaldte MBT-sko).
Operation
I mere udtalt tilfælde kan det være nødvendigt at operere tåen. Operationstypen afhænger af, hvor udtalte forandringerne er:
Ved lettere grader af slidgigt fjernes det knoglevæv, der har dannet sig omkring leddet samt noget af den syge brusk opadtil i leddet. Der fjernes en "kile" på hver side af leddet – en såkaldt cheilektomi. Bevægeligheden bliver sjældent helt normal igen, men smerterne forsvinder.
Ved sværere tilfælde af slidgigt, hvor forandringerne ikke kun sidder "i kanten af leddet", kan man vælge nogle andre behandlingsmetoder.
Man kan vælge at lave det, der hedder Kellers operation. Ved denne operation fjerner man et stykke af storetå-knoglen, således at der bliver mere plads i leddet. Man vil i en periode kunne opleve at tåen føles lidt løs i leddet. Det har også fået det lidt urimelige tilnavn "en dingletå", men tåen hænger altså ikke og dingler.
Man kan også vælge at stivgøre leddet. Når leddet gøres helt stift, bliver det smertefrit.
Hvorvidt man skal vælge den ene eller den anden operation er afhængig af alder og funktionsniveau.
Man kan i dag også vælge at indsætte et kunstigt led i storetåen. Men hvis man forventer at have store belastninger på sin tå, skal man nok ikke vælge denne løsning. Det er også usikkert hvor lang tid, det kunstige led holder.
Udsigt for fremtiden
I de lette tilfælde, kan man opnå en normal eller næsten normal gang ved anvendelse af stivbundet fodtøj eller gængesål. Men det forhindrer ikke, at der kan ske en udvikling i slidgigten.
Ved cheilektomi bliver de fleste symptomfrie, men der kan ske en fortsat udvikling i slidgigten, så det bliver nødvendigt med en ny operation på et tidspunkt.
Ved Kellers operation bliver langt de fleste symptomfri, men der kan med tiden opstå en fejlstilling i storetåen hos nogle. Dette kan så korrigeres, enten ved indlæg eller operation på strækkesenen. Man kan til dels forebygge dette ved at lave træning med tåen/foden dagligt.
De fleste bliver glade for en stivgørende operation, men der kan gå op til et halvt år inden man bliver helt smertefri. Nogle (op til 20%) vil føle sig generede af den skrue, der er isat ved operationen. I så fald kan den fjernes ved en ganske lille operation.
Ved operation med indsættelse af et kunstigt led mangler langtidserfaringer. Men leddet tillader ikke de store belastninger.