Fugle basker rundt og bygger rede, isboder slår dørene
op for forfriskninger og forårsfornemmelser. Træerne står med sprængfærdige
knopper og struttende rakler. Men for mere end hver tiende dansker stopper
idyllen brat hér. Foråret betyder nemlig flere uger med kløe i næsen og
rindende øjne. Årets første lune måneder er høfeberens
højtid.
Christian Hede Andersen er én af de mange tusinde danskere, som
lider af
høfeber. Han er 34 år
og arbejder som systemkonsulent i en stor IT-virksomhed i København. Han har
haft høfeber i 12 år.
"Jeg konstaterede det første gang efter en længere cykeltur i
Frankrig i sommeren 1987. Mine øjne begyndte at løbe i vand og de blev
irriterede", fortæller han.
Christian Hede Andersen havde ellers været afsted flere gange på
lignende ture uden problemer, så han kontaktede sin læge efter hjemturen. Og
diagnosen var klar: "Jeg havde høfeber, det var lægen ikke et sekund i tvivl
om", siger han og smiler med øjnene missende mod forårssolen.
|
Priktest efter et par år
De første par år holdt Christian sine symptomer nede med
forskellige antihistaminer. Pillerne hjalp ham til at holde foråret ud. Men
efter et par år med piller, næsepray og andre remedier valgte han at få
foretaget en priktest. Grunden var kæresten - eller rettere hendes
katte.
"Da min kæreste og jeg flyttede sammen for et par år siden, blev
jeg pludselig nødt til at tage
antihistaminer på tidspunkter af
året, hvor jeg normalt ikke havde fundet det nødvendigt tidligere. Så jeg
valgte at få lavet en
priktest for at finde ud af, hvad jeg
var allergisk overfor", forklarer han.
Christians læge henviste ham til en allergolog, som foretog
testen. Underarmen blev prikket, og da græs og kat blev tilsat i bittesmå
mængder, reagerede Christian rigtig kraftigt.
"Lægen fandt ud af, at jeg har den højest tænkelige
allergiske reaktion
overfor græs. På en skala fra et til seks ligger min på en klar sekser. Og
allergien overfor katte er næsten lige så høj", fortæller han. Så kærestens
katte røg ud af hjemmet, mens Christian valgte at gå igennem en
hyposensibiliseringskur eller
immunterapi, som det også
hedder.
|
Forventningsfuldt forår
Kuren går ind og påvirker immunsystemet. Små doser af det, man
ikke kan tåle, bliver i faste intervaller sprøjtet ind i kroppen. Det sker i en
periode på op til fem år. I starten skal der stikkes hver uge i 16 uger,
derefter hver anden måned. Og det der bliver proppet i kroppen, er for
Christians vedkommende, ganske enkelt græs og kat i flydende form.
"Jeg er færdig med den ugentlige græssprøjte i denne uge, mens
kat vist har et par uger endnu", fortæller Christian og ruller ærmerne op og
peger på en næsten usynlig bule på armen.
"Jeg bliver altid stukket i underarmen. Græs i højre arm og kat
i venstre. Det hæver en lille centimeter, hver gang jeg bliver stukket og så
klør det en smule. Men man vænner sig til det", siger han.
Der er en helbredelsesprocent på godt 80 for græsallergikere, så
Christian ser frem til denne sommer.
"Det bliver da sjovt at se, om det allerede virker. Selvfølgelig
er der flere år tilbage af min kur, men jeg er da spændt på at se, hvordan jeg
vil reagere, når græssæsonen for alvor sætter ind. Det ville da være dejligt at
slippe for at øjnene løber i vand", smiler Christian.
Bag ham er der en dame, der nyser. Måske skulle hun følge
Christians råd om at gå ind i et køligt, mørkt rum. Skylle sig i ansigtet og
bare lade de ophovne øjne slappe af. Det har hjulpet ham - inden han gik igang
med kuren.
|
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
