Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Høretab

Høretab er betegnelsen for, at man hører dårligt på enten det ene eller begge ører. Man kan have midlertidigt eller vedvarende høretab eller hørenedsættelse, det afhænger af årsagen.


Opdateret: 24. April 2017

Hvad er høretab?

Høretab er betegnelsen for, at man hører dårligt på enten det ene eller begge ører. Man kan have midlertidigt eller vedvarende høretab eller hørenedsættelse, det afhænger af årsagen.Forbigående høretab kan for eksempel skyldes, at man er forkølet, da hævelse af slimhinderne lukker det eustakiske rør til, så der dannes undertryk og eventuelt væske i mellemøret.Vedvarende høretab kan blandt andet skyldes gentagne betændelsestilstande. Med alderen hører man ofte dårligere, og cirka 40 procent af befolkningen over 65 år har betydeligt nedsat hørelse.

Hvorfor får man nedsat hørelse/høretab?

De hyppigste årsager til hørenedsættelse er:

Blokeret øregang og øregangsbetændelse

  • Ørevoks eller fremmedlegeme, der aflukker og tilstopper øregangen.
    Dette kan behandles ved skylning, hvor den praktiserende læge skyller ørevoksproppen ud. Ørelægen vil derimod oftest suge ørevoksen ud.

  • Øregangsbetændelse og andre lidelser, som forsnævrer øregangen behandles oftest med oprensning med sug og lokalbehandling med øredråber eller salvemecher, som består af gazestrimler med salve, som lægges i øregangen. I sjældne tilfælde kan fortykkelse af knoglevæggen i øregangen (exostoser) medføre vedvarende hørenedsættelse, hvor behandlingen er kirurgisk, det vil sige at der kræves en lille operation.

Lidelser i trommehinde og mellemøre

  • Hul i trommehinden, som kan behandles ved en mindre operation.

  • For slap eller for stiv trommehinde, som kan ske som følge af arvævsdannelse i forbindelse med hyppig eller langvarig mellemørebetændelse.

  • Væske eller kraftigt undertryk i mellemøret, som for eksempel ved mellemørebetændelse. Ses ofte hos børn i vuggestue-, eller børnehavealderen, men kan også forekomme hos voksne.Længerevarende væske og tilbagevendende mellemørebetændelse behandles mest effektivt med trommehindedræn. Akut mellemørebetændelse kan behandles med antibiotika. Forandringer i mellemøret efter kronisk mellemørebetændelse kræver et noget større kirurgisk indgreb.

Her kan du læse mere om dræn i ørerne

  • Manglende dele af de tre mellemøreknogler som følge af for eksempel kronisk mellemørebetændelse. Behandlingen kræver et noget større kirurgisk indgreb.

  • Forkalkninger i mellemøret som for eksempel ved otosclerose.Otosclerose, som skyldes forkalkning af stigbøjlen, kan behandles med høreapparat og i det sene stadie ved at indoperere en lille protese. I mange tilfælde fører operationen til normal hørelse.

  • Benæder (cholesteatom) er en lille godartet hudvækst i mellemøret eller på en knogle i det indre øre. Det kan dog forårsage nedbrydning af knoglen, hvorved der opstår et hul til det indre øre eller hjernen.Behandlingen består i at fjerne hudvæksten ved operation.

Lidelser i øresneglen og hørenerven

  • Arvelige lidelser i øresneglen

  • Ménierès sygdom samt andre sjældnere lidelser, som man ofte ikke kender årsagen til

  • Lidelser i hjernen, for eksempel åreforkalkning

  • At lyden ikke ledes normalt ind til øresneglen (det lydopfattende organ)

  • Lidelser i hjernen

  • Lidelser i hørenerven. Høretab på grund af lidelser i hørenerven er sjældne. Den almindeligste af disse er en godartet knude på hørenerven (Schwannom).kan behandles ved operation, men ofte kan man nøjes med at observere om knuden vokser. Hvis man skal opereres, foregår det på en øre-næse-halskirurgisk afdeling.

  • Aldersdegeneration i øresneglen. Aldersbetinget hørenedsættelse (presbyacusis), som skyldes aldersdegeneration i øresneglen, er den hyppigste årsag til hørenedsættelse hos ældre.

Hvornår skal jeg reagere, hvis jeg oplever nedsat hørelse?

Det er vigtigt at søge ørelæge ved:

  • Akut indsættende høretab

  • Hørenedsættelse, der er ledsaget af andre symptomer som for eksempel kraftig øresusen og svimmelhed.

  • Høretab i forbindelse med skader, for eksempel på grund af fremmedlegemer i øret eller trykpåvirkning under flyvning eller dykning.

  • Mistanke om hørenedsættelse hos børn i mere end 3-4 uger

Man bør overveje at få undersøgt hørelsen:

  • Ved tiltagende høreproblemer, der vanskeliggør kommunikation med familie og venner eller på arbejdspladsen.

  • Hvis andre gør opmærksom på, at man har et høreproblem.

Hvordan undersøger lægen for høretab?

Der findes flere forskellige typer af høreprøver. Nogle prøver kræver, at den person, der bliver undersøgt, medvirker aktivt, mens andre er automatiserede. Nogle prøver viser, om et høretab skyldes problemer i mellemøret, mens andre viser, om høretabet findes i det indre øre eller i hørenerven. Nogle er ganske simple, mens andre kræver meget avanceret elektronisk udstyr.

Læs mere om de forskellige høreprøver her: Høreundersøgelser.

Behandlingsmuligheder

Hvis man får en henvisning af ørelægen til høreapparatbehandling, kan man frit vælge, om man vil:

  • Modtage behandling og få høreapparater gratis fra det offentlige sygehusvæsen eller hos speciallæger med aftale om offentlig høreapparatbehandling

  • Søge tilskud i Regionen til at købe høreapparater hos en privat, godkendt høreklinik

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå høretab/bedre mit høretab?

De fleste årsager til høretab kan man ikke selv forebygge. Det gælder dog ikke støjskader, som kan forebygges ved brug af høreværn. Der findes både passive (ørepropper) og aktive (elektroniske) høreværn.

Støjskader: Grænsen for, hvornår øret tager skade, afhænger af lydstyrken og varigheden af støjen. Øret kan tåle at blive udsat for op til 85 dB (for eksempel trafikstøj i byer) i 40 timer pr. uge, men tager skade allerede efter 2 timer, når det udsættes for 100 dB (for eksempel et trykluftsbor). Denne grænse overskrides let ved brug af blandt andet vinkelsliber, slagboremaskine og motoriserede haveredskaber så som plæne- og hækkeklipper.

Men også høj musik kan skade nervevævet i øresneglen. I Europa er der sat et maksimum for, hvor høj lyden i en MP3-spiller må være. Grænsen er sat ved 100dB. Hvis du lytter til musik ved denne lydstyrke i mere end 2 timer om ugen, vil hørelsen kunne skades. Lydniveauet for tilhørerne ved en udendørs rockkoncert kan nå op på 105 dB, mens lydniveauet på et diskotek kan nå helt op på 110 dB. Denne lydstyrke kan øret kun tåle at være udsat for i et kvarter. Gentagne overskridelser af støjgrænserne medfører en gradvis forværring af høreskaden og kan med tiden resultere i svære høretab og tinnitus. Hvis du har fået et høretab, så kontakt eventuelt Høreforeningen, hvor du kan få viden, støtte og vejledning.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Et høretab, som skyldes skader i øresneglen, er normalt uopretteligt. Det skyldes, at nervevævet ikke kan gendannes, når først skaden er sket. Der forskes i behandling af skader i øresneglen med genterapi og stamceller, men en behandling med disse metoder ligger flere år ud i fremtiden.

Vaccination mod luftvejsbakterier (pneumokokker), som kan give mellemørebetændelse og høretab, er allerede i dag en del af børnevaccinationsprogrammet. Forskningsresultater giver håb om, at man i fremtiden også vil kunne vaccinere mod andre typer bakterier, som kan medføre mellemørebetændelse.

Mellemørebetændelse

Hvad kan man gøre ved høretab?

Hørehandicap og varigt høretab

 

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons