Hvis man har problemer med at høre, kan man uden henvisning kontakte en ørelæge. Ørelægen kan ved at undersøge øret og ved høretest finde årsagen til hørenedsættelsen. Han kan herefter som regel foreslå én eller i nogle tilfælde flere behandlingsmuligheder.
Lægen vil stille spørgsmål om hørenedsættelsen. Om den er er udviklet gradvist gennem årene eller om den er opstået pludseligt. Om der er smerter i øret eller og om øret har været ømt. Om man har været forkølet. Om der er øresusen (tinnitus) og om der har været svimmelhedstilfælde. Om man har været udsat for kraftig støj. Om der er andre i familien, der har dårlig hørelse som det er tilfældet ved arvelig hørenedsættelse.
Dernæst vil han kigge i øret. Der anvendes oftest et øremikroskop, der giver en god forstørrelse. Trommehinden er normalt grålig, men ved mellemørebetændelse er den rød og hævet. Trommehinde er suget indad når der er undertryk i mellemøret. Længerevarende undertryk kan medføre væske i mellemøret og kan ofte anes bag trommehinden.
Er ørelægen i tvivl om der er undertryk eller væske kan han måle det ved en enkel test (tympanometri). Hørelsen måles herefter. Høretærsklen bestemmes af hvor svage toner, man kan høre ved forskellige tonedybder (toneaudiometri). Små børn kan ikke medvirke til denne form for høretest. De største af småbørnene kan testes ved hjælp af velkendte lyde (legeaudiometri), men undersøgelsen er usikker og der er for få år siden kommet en ny målemetode der bygger på noget, der kaldes otoakustisk emission. Metoden er baseret på en ret ny viden om at det indre øre selv udsender nogle lyde (emissioner) og at disse kan måles og give viden om hørefunktionen hos specielt spædbørn og småbørn.
Der er ved hørenedsættelse i princippet to typer behandling:
høreapparatbehandling
operation
Høreapparatbehandlingen foregår enten gennem offentlig høreklinik eller via én af de private høreapparatudbydere.
Hvornår tilbydes høreapparatbehandling?
Når hørelidelsen er lokaliseret i høresneglen, som det er tilfældet ved for eksempel aldersbetinget hørenedsættelse og støjskade. I nogle få tilfælde er hørefunktionen for dårlig til at høreapparat kan hjælpe.
Ved lidelser i øregang, trommehinde eller mellemøre, hvor operation af én eller anden grund ikke kan tilbydes.
Hvornår kan der tilbydes operation?
Ved forsnævring af øregangen.
Hul på trommehinden. Hullet lukkes ofte med et stykke muskel-sene, som tages fra området lige over eller bag øret.
Væske eller kraftigt undertryk i mellemøret kan behandles med trommehindedræn. Man vil som regel kontrollere øret i en periode, før der lægges dræn for at sikre, at tilstanden er kronisk og ikke blot en kortvarig følge efter forkølelse.
Manglende dele af mellemøreknoglekæden kan som regel opereres ved at 'ommøblere' på de resterende mellemøreknogler eller ved anvendelse af en form for protese.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis der er konstateret væske eller undertryk i mellemøret kan man selv forsøge at klare problemet ved trykudligning. Det gør man ved at tage en dyb indånding og herefter presse med lukket mund, mens man holder sig for næsen, som man gør efter flyvning eller dykning. Øvelsen skal udføres mange gange om dagen og skal helst resultere i en boblelyd eller et klik i øret. Børn der er få små til at lave denne øvelse kan ofte opnå samme virkning ved hjælp af en såkaldt Otovent. Det er en lille ballon, der kan blæse næsen op. (kan købes på apoteket).