Annonce

Tobak giver blodpropper

Rygere har generelt lettere ved at få en blodprop end ikke-rygere. Og hangen til tobak kan være med til at udvikle en blodprop i hjertet 10 år tidligere, end hvis man ikke røg. Årligt dør cirka 6.000 danskere af tobaksbetingede åreforkalkningssygdomme.

Rygere udvikler åreforkalkning tidligere end ikke-rygere.
Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Det begynder allerede i 18-20 års alderen. Men rygere udvikler åreforkalkning tidligere end ikke-rygere. I Danmark dør cirka 6.000 mennesker om året af tobaksbetingede åreforkalkningssygdomme. Blandt andet udvikler en ryger i gennemsnit en blodprop i hjertet 10 år tidligere end ikke-rygere. Blodpropper i hjertet og hjernen er nogle af de hyppigste årsager til pludselig uventet død. Rygningen påvirker organismens evne til at danne blodpropper, fordi antallet af blodplader og blodpladernes evne til at klumpe sammen øges. Samtidig forringes organismens evne til at opløse propper. Derfor har rygeren en betydelig risiko for at få blodpropper.

Endelig påvirker rygningen et enzym i karvæggen (NO-reduktase) som har stor betydning for karvæggens styrke til blandt andet at forhindre kolesterol i at trænge ind i karvæggen og aflejres til en kolesterolbyld. Hos gravide rygere kan man direkte måle, at mængden af det nyttige karvægsenzym er nedsat i de kar som er ansvarlig for blodforsyningen til fosteret, som er medvirkende til at forringe blodforsyningen til fosteret.

Ældre rygere i farezonen

Blodprop i hjertet er en tilstopning af en af de blodårer, som forsyner hjertemuskelen med blod. Hos personer på under 50 år skyldes størstedelen af blodpropperne i hjertet rygning. Men jo ældre personen med blodprop i hjertet er, jo større sandsynlighed er der for, at andre faktorer også spiller ind.

Det hjælper at stoppe

Generelt ses blodpropper cirka to til fire gange så hyppigt hos rygere som hos ikke-rygere. Omkring 1/3 af alle blodpropper i hjertet skyldes tobaksrygning. Den pludselige aflukning af et af blodkarrene til hjertemuskelen udløser oftest voldsomme smerter i brystet, åndenød og kvælningsfornemmelse. Og cirka halvdelen dør næsten øjeblikkeligt.

Rygestop er suverænt den mest effektive forebyggende indsats over for hjertepatienten. Hvis en ryger overlever en bloprop og holder op med at ryge, vil risikoen for at få en ny, dødelig blodprop halveres i løbet af to år. Også med hensyn til blodprop i hjernen, kan et rygestop have en gavnlig effekt.

Koldbrand i benet

Blodprop i benet skyldes gradvis aflukning af den store blodåre, som forsyner benet med blod. I begyndelsen medfører det smerter i benene, når man går. Smerterne forsvinder, når man står stille, for atter at komme, når man igen begynder at gå. Efterhånden bliver smerterne værre, og til sidst er de også til stede i hvile. En blodprop oven i åreforkalkningen kan forværre tilstanden pludseligt. På dette stadium af sygdommen er der risiko for koldbrand, som kan ende med amputation.

Sukkersyge og røg

Patienter, som får amputeret benene på grund af åreforkalkningssygdom, før de fylder 60 år, og som samtidig har sukkersyge, er stort set alle sammen rygere. Rygning er også mistænkt for at øge risikoen for blodprop i øjet , men der er ikke megen nøjagtig viden herom.

Læs mere om RYGESTOP

Sidst opdateret: 04.03.2009