 | |
| Hjertepatienter har alt at vinde |
|
|
Af Martin Døssing, speciallæge
i lungemedicin
|
Rygere har større risiko for at falde om af en blodprop
end ikke-rygere. Derfor er det en god ide at lægge tobakken på hylden. En
ekstra motivation til at blive fra smøgerne som hjertepatient er, at sexlivet
ofte forbedres betydeligt.
 |
 |
| De fleste oplever en forbedret livskvalitet, når de holder op
med at ryge. |
|
|
|
Hjerte-karsygdomme
Blodprop i hjertet, hjerneblødning og andre hjerte-karsygdomme
koster hvert år ca 18.000 danskere livet. Hjerte-karsygdomme er de væsentligste
årsager til død og sygelighed i den danske befolkning. En tredjedel af disse
dødsfald skyldes tobaksrygning.
Sammen med tobaksrygning udgør sukkersyge, forhøjet blodtryk og
højt kolesterol de fire vigtigste risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Det
skyldes, at alle fire faktorer øger risikoen for åreforkalkning dramatisk.
Størstedelen af de patienter, som får blodprop i hjertet før deres 50 års
fødselsdag, er rygere. Overvægt og manglende fysisk aktivitet er også risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.
|
Dårlig iltforsyning
Hjertepatienter, som har smerter i brystet ved anstrengelse, har
også meget at vinde ved rygestop. Årsagen til smerten er, at hjertemuskelen
under anstrengelse får for lidt blod - og dermed for lidt ilt til at udføre sit
arbejde: Nemlig at pumpe blodet ud i kroppen, så muskler og organer kan
fungere.
Hos storrygeren er cirka otte procent af blodlegemerne 'optaget'
af den giftige luftart kulilte. Kulilten binder flere hundrede gange lettere
til de røde blodlegemer end ilten. Dertil kommer, at kulilten får de røde
blodlegemer til at binde ilten stærkere end normalt. Det gør, at blodlegemerne
har sværere ved at afgive ilt til de væv i organismen, som behøver
det.
Endelig virker kulilte en lille smule hæmmende på
hjertemuskelens pumpefunktion. Den hjertepatient, som stadig ryger, får derfor
en ekstra dårlig ilt-forsyning til hjertemuskelen, som tilmed pumper dårligere.
Herved får hjertepatienten lettere ondt i brystet ved anstrengelse. Så den
bedste løsning er at holde op med at ryge.
|
Sexlivet kan kompensere
Mange hjertepatienter oplever næsten øjeblikkelig bedring, når
de holder op med at ryge. De behøver ikke længere bruge så meget hjertemedicin,
og de kan bedre klare fysisk anstrengelse. De fleste oplever, at de får bedre
livskvalitet. En af de ting, der betyder meget, er, at hjertepatienten nu kan
gennemføre et samleje uden at opleve forstyrrende brystsmerter.
Årsagen til, at samlivet nu fungerer bedre, skyldes, at hjertets
ilt-forsyning allerede i det første døgn efter rygestop øges ganske betydeligt.
Netop sådan en oplevelse af et bedre samliv kan medvirke til, at
hjertepatienten hurtigere kommer sig over det tab i livskvalitet, som skyldes
savnet af cigaretterne.
|
Medicin påvirkes af røg
Forhøjet blodtryk er en vigtig risikofaktor for åreforkalkning
og dermed hjerte-karsygdomme. Ofte behandles det forhøjede blodtryk med
medicin, men hvis man stadig ryger, er pengene til piller givet dårligt ud. En
person, som ryger og har forhøjet blodtryk, nedsætter kun sin risiko for
hjerte-karsygdomme en lille smule ved at tage blodtryksnedsættende medicin. Kun
hvis personen også holder op med at ryge, er der noget reelt at vinde ved at få
blodtrykket ned med medicin.
Tobaksrygning svarer i risiko til at blodtrykket sættes op med 40 mm Hg. Et rygestop vil for patienten med forhøjet blodtryk vil derfor svare til at sætte blodtrykket ned med 40 mm. Til sammenligning kan det nævnes at det ofte kræver flere forskellige blodtrykslægemidler at nedsætte blodtrykket med 20 mm Hg
|
Hasardspil med helbredet
Både sukkersyge og rygning øger risikoen for åreforkalkning.
Kombinationen af de to er det rene hasardspil med helbredet.
Sukkersyge-patienter, der ryger, har en betydeligt øget risiko for at få
sukkersyge-nyrer, som er en frygtet komplikation til sukkersyge og som ofte
ender med dialyse og nyretransplantation. Risikoen for sukkersyge-nyrer hænger
direkte sammen med hvor meget, og hvor længe man har røget.
En anden frygtet komplikation til sukkersyge er dårlig
blodforsyning til benene, som kan ende med koldbrand og amputation. Stort set
alle sukkersygepatienter, som er yngre end 60 år og får amputeret et ben, er
rygere. Sukkersygepatienten har derfor - ligesom patienten med forhøjet
blodtryk - en særlig god grund til at lægge cigaretterne på hylden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 19.03.2009
|
| |
|
Benzodiazepiner 
