 | |
Af Martin Døssing, speciallæge
i lungemedicin
|
Der er tætte relationer mellem en lang række
kræftsygdomme og rygning. Nogle kræftformer såsom lungekræft og strubekræft ses
næsten kun hos rygere. Men selv om man er begyndt at ryge, er det ikke for
sent. Man ved med sikkerhed, at risikoen for at få lungekræft og en lang række
andre kræftformen mindskes dag for dag efter rygestop.
 |
 |
| Næsten hver femte storryger vil dø af lungekræft. |
|
|
|
Det er de tobaksbetingede kræftsygdomme som næst efter
hjerte-karsygdommene slår flest rygere ihjel. I Danmark dør ca. 4.000 mennesker
årligt af tobaksbetinget kræft.
Det er dog ikke alle kræftformer, der hænger sammen med rygning.
Den helt store ryger-relaterede dræber er lungekræft, som også på verdensbasis
er den kræftform, der slår flest mennesker ihjel - både mænd og
kvinder.
Men også andre former for kræft koster dødsfald, der måske kunne
have været undgået, hvis rygningen var blevet lagt på hylden i tide. Det drejer
sig om kræft i strube, svælg, mund, spiserør, bugspytkirtel, blære og
livmoderhals
|
Hver femte storryger dør af lungekræft
Hvert år dør 3.500 danskere af lungekræft, hvilket svarer til
ca. fem procent af alle dødsfald. Hver tiende gennemsnitsryger og næsten hver
femte storryger (en der ryger over 15 cigaretter om dagen) vil dø af
lungekræft.
Sammenhængen mellem rygning og lungekræft er meget tydelig. Hvis
alle holdt op med at ryge, ville lungekræft blive en sjælden diagnose. Mens det
som nævnt er 20% af alle storrygere, som får lungekræft, er det kun 0.5% af
aldrig rygerne, der får lungekræft.
En ryger, hvis nærmeste pårørende har fået konstateret
lungekræft, har en ekstra stor risiko for at få lungekræft. Der er derfor
særlig god grund til at holde op med at ryge, hvis en i familien får
konstateret lungekræft.
|
Mængden af tobak er vigtig
Der er en tæt sammenhæng mellem risikoen for lungekræft og den
dosis tobak, det enkelte menneske har været udsat for. Jo flere cigaretter man
ryger om dagen, og jo flere år man har røget - desto større er risikoen for
også at få lungekræft. Tommelfinger-reglen siger, at 10 cigaretter tidobler
risikoen, 20 cigaretter tyvedobler risikoen og så videre. Tilsvarende øges
risikoen jo dybere rygeren inhalerer, og jo tidligere i livet man begynder at
ryge.
|
Andre former for kræft
Lungekræft er langt den vigtigste af de tobaksbetingede
kræftsygdomme. Men der findes også række andre kræftformer, som optræder
hyppigere hos rygere end hos folk, der aldrig har røget. Det drejer sig
om:
-
kræft i strubehovedet
-
kræft i mundhulen og svælget
-
kræft i spiserøret, bugspytkirtelen, blæren og
livmoderhalsen.
Den del af disse kræftlidelser, som skyldes tobaksrygning, er
væsentlig mindre end for lungekræftens vedkommende. For eksempel kan man regne
ud, at cirka 40 procent af alle blærekræft-tilfælde og cirka 15 procent
tilfælde af kræft i bugspytkirtelen skyldes rygning. I nogle tilfælde bliver
rygning dog frikendt som årsag til kræft.
|
Tobaksrygning forårsager næppe
-
brystkræft
-
tyktarmskræft
-
lymfekirkelkræft
Og måske har tobaksrygning ligefrem en beskyttende virkning i
forhold til kræft i livmoderen - om end denne effekt er beskeden.
|
Ingen effektiv screening endnu
Lungekræfts kedelige rekord som den kræftsygdom, der slår flest
ihjel, har fået mange til at overveje om sygdommen kan forebygges. Det bedste
ville være helt at undgå lungekræft. Men det vil sandsynligvis også redde liv,
at sygdommen opdages tidligt. Såkaldt kemoprofylakse, hvor storrygere indtager
et kemisk stof for at forebygge lungekræft, har desværre ikke båret frugt.
Heller ikke regelmæssig kontrol med et røntgenbillede af brystkassen eller
undersøgelse af spytprøver for kræftceller har kunnet redde liv blandt
storrygerne.
Det er endnu uafklaret, om CT-scanning vil kunne bruges til at
screene for lungekræft og dermed nedsætte dødeligheden blandt storrygerne. Hvis
CT-scanning viser sig at kunne redde nogle af rygerne, er det næste spørgsmål,
om de menneskelige omkostninger ved screeningen er for stor. Op mod 40 procent
vil nemlig være såkaldt falsk positive. Det vil sige, at de ved CT-scanningen
får konstateret en plet på lungen, men yderligere undersøgelser viser, at det
ikke er lungekræft.
|
Rygestop er den bedste forebyggelse
Indtil videre er rygestop det eneste, som effektivt kan
forebygge lungekræft - eller endnu bedre aldrig at begynde på at ryge. Risikoen
for at få lungekræft falder jævnt efter rygestop.
-
efter 5-10 år er den halveret
-
og efter 15 år er risikoen nedsat med cirka 10
gange.
For storrygeren betyder det, at han går fra at have 20 gange så
stor risiko for lungekræft som en ikke-ryger, til kun have to gange så stor
risiko. Indtil der er fundet en effektiv screeningsmetode til lungekræft, en
effektiv forebyggende kur eller en helt tredje form for forebyggelse, kommer
rygeren desværre til at leve med en vis øget risiko resten af sit liv. Men
risikoen bliver mindre for hvert år, der går efter et rygestop. Jo tidligere i
sit liv rygeren holder op med at ryge, jo mindre risiko er der for, at han
senere i livet udvikler lungekræft. For de øvrige kræftsygdomme er det ikke
undersøgt til bunds, hvad der sker med risikoen efter rygestop. Men bedst
undersøgt er:
-
blærekræft
-
strubekræft
-
spiserørskræft.
Her viser det sig, at kræftrisikoen falder efter nogenlunde
samme mønster som for lungekræfts vedkommende.
|
Væk med vanen
Hvis man har fået kræft i hovedet eller halsen, er det
veldokumenteret, at der er større chance for at blive helbredt, hvis man også
holder op med at ryge. De mest positive resultater viser, at chancerne for
helbredelse fordobles, hvis man kombinerer strålebehandling med
rygestop.
Hvis man har fået lungekræft, er det mindre sikkert, om rygestop
øger chancen for at blive helbredt. Det er dog helt sikkert, at rygestop
nedsætter risikoen for at få lungebetændelse eller andre infektionssygdomme
oven i kræften. Og rygestop vil også forbedre funktionen af hjerte og
kredsløb.
|
Risikoen nedsættes
Hvis lægerne vurderer, at lungekræftpatienten har en chance for
at blive helbredt ved operation, er det vigtigt at holde op med at ryge før
denne. Rygestop vil nemlig nedsætte risikoen for komplikationer som
lungebetændelse og sammenklappede lunger. Det er også muligt, at overlevelsen
efter kombinationen strålebehandling og kemoterapi bedres, hvis man holder op
med at ryge. Det er mere tvivlsomt, om rygestop påvirker chancen for
overlevelse, hvis man har såkaldt småcellet lungekræft og skal behandles med
kemoterapi.
|
Ekstra hårdt hvis man er syg
Et tilbud om rygestop opfattes af nogle kræftpatienter som et
tegn på, at der stadig er håb. At det kan nytte noget at kæmpe videre. På den
anden side kræver det meget at holde op med at ryge, når man lige har fået en
kræftdiagnose. Måske har rygeren netop nu mere brug for cigarettens beroligende
virkning end nogensinde tidligere i sit liv. Et mislykket forsøg på rygestop
kan i den situation føles særligt smertefuldt og i uheldigste fald medvirke
til, at kræftpatienten ender i en depression.
|
|
|
|
|
Kilder
Browman GP, Wong G, Hodson I, Sathya J. Russel R, McAlpine
L, Skigley P, Levine MN. Influence of cigarette smoking on teh efficacy of
radiation therapy in head and neck cancer. New Engl J Med
1993;328:159-63
Peto R, Darby S, Deo H, Silcocks P, Whitney E, Doll R.
Smoking, smoking cessation, and lung cancer in UK since 1950: combination of
national statistics with two case-control studies. Brit Med J
2000;321:323-9
The health benefits of smoking cessation. A report of the
Surgeon General. U.S. Department of Health and Human Services. DHHS Publikation
No (CDC) 90-8416, 1990
|
|
Sidst opdateret: 03.10.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
