Annonce
Til kamp mod kræften
Af Martin Døssing, speciallæge i lungemedicin

Der er tætte relationer mellem en lang række kræftsygdomme og rygning. Nogle kræftformer såsom lungekræft og strubekræft ses næsten kun hos rygere. Men selv om man er begyndt at ryge, er det ikke for sent. Man ved med sikkerhed, at risikoen for at få lungekræft og en lang række andre kræftformen mindskes dag for dag efter rygestop.

© Geir Haukursson, NetDoktor
Næsten hver femte storryger vil dø af lungekræft.

Det er de tobaksbetingede kræftsygdomme som næst efter hjerte-karsygdommene slår flest rygere ihjel. I Danmark dør ca. 4.000 mennesker årligt af tobaksbetinget kræft.

Det er dog ikke alle kræftformer, der hænger sammen med rygning. Den helt store ryger-relaterede dræber er lungekræft, som også på verdensbasis er den kræftform, der slår flest mennesker ihjel - både mænd og kvinder.

Men også andre former for kræft koster dødsfald, der måske kunne have været undgået, hvis rygningen var blevet lagt på hylden i tide. Det drejer sig om kræft i strube, svælg, mund, spiserør, bugspytkirtel, blære og livmoderhals.

Hver femte storryger dør af lungekræft

Hvert år dør 3.500 danskere af lungekræft, hvilket svarer til cirka fem procent af alle dødsfald. Hver tiende gennemsnitsryger og næsten hver femte storryger (en der ryger over 15 cigaretter om dagen) vil dø af lungekræft.

Sammenhængen mellem rygning og lungekræft er meget tydelig. Hvis alle holdt op med at ryge, ville lungekræft blive en sjælden diagnose. Mens det som nævnt er 20 procent af alle storrygere, som får lungekræft, er det kun 0.5 procent af aldrig rygerne, der får lungekræft.

En ryger, hvis nærmeste pårørende har fået konstateret lungekræft, har en ekstra stor risiko for at få lungekræft. Der er derfor særlig god grund til at holde op med at ryge, hvis en i familien får konstateret lungekræft.

Mængden af tobak er vigtig

Der er en tæt sammenhæng mellem risikoen for lungekræft og den dosis tobak, det enkelte menneske har været udsat for. Jo flere cigaretter man ryger om dagen, og jo flere år man har røget - desto større er risikoen for også at få lungekræft. Tommelfinger-reglen siger, at 10 cigaretter tidobler risikoen, 20 cigaretter tyvedobler risikoen og så videre. Tilsvarende øges risikoen jo dybere rygeren inhalerer, og jo tidligere i livet man begynder at ryge.

Andre former for kræft

Lungekræft er langt den vigtigste af de tobaksbetingede kræftsygdomme. Men der findes også række andre kræftformer, som optræder hyppigere hos rygere end hos folk, der aldrig har røget. Det drejer sig om:

  • kræft i strubehovedet

  • kræft i mundhulen og svælget

  • kræft i spiserøret, bugspytkirtelen, blæren og livmoderhalsen.

Den del af disse kræftlidelser, som skyldes tobaksrygning, er væsentlig mindre end for lungekræftens vedkommende. For eksempel kan man regne ud, at cirka 40 procent af alle blærekræft-tilfælde og cirka 15 procent tilfælde af kræft i bugspytkirtelen skyldes rygning. I nogle tilfælde bliver rygning dog frikendt som årsag til kræft.

Tobaksrygning forårsager næppe

  • brystkræft

  • tyktarmskræft

  • lymfekirkelkræft

Der er dog undersøgelser, som viser en betydeligt øget hyppighed af en bestemt for for arvelig brystkræft hos rygere, ligesom en stor undersøgelse blandt amerikanske sygeplejersker viser at 18 procent af tyktarmskræft skyldes rygning. Livmoderkræft ses sjældnere hos rygere end ikke ikke rygere. Forklaringen er uklar.

Ingen effektiv screening endnu

Lungekræfts kedelige rekord som den kræftsygdom, der slår flest ihjel, har fået mange til at overveje om sygdommen kan forebygges. Det bedste ville være helt at undgå lungekræft. Men det vil sandsynligvis også redde liv, at sygdommen opdages tidligt. Såkaldt kemoprofylakse, hvor storrygere indtager et kemisk stof for at forebygge lungekræft, har desværre ikke båret frugt. Heller ikke regelmæssig kontrol med et røntgenbillede af brystkassen eller undersøgelse af spytprøver for kræftceller har kunnet redde liv blandt storrygerne.

Det er endnu uafklaret, om CT-scanning vil kunne bruges til at screene for lungekræft og dermed nedsætte dødeligheden blandt storrygerne. Hvis CT-scanning viser sig at kunne redde nogle af rygerne, er det næste spørgsmål, om de menneskelige omkostninger ved screeningen er for stor. Op mod 40 procent vil nemlig være såkaldt falsk positive. Det vil sige, at de ved CT-scanningen får konstateret en plet på lungen, men yderligere undersøgelser viser, at det ikke er lungekræft.

Rygestop er den bedste forebyggelse

Indtil videre er rygestop det eneste, som effektivt kan forebygge lungekræft - eller endnu bedre aldrig at begynde på at ryge. Risikoen for at få lungekræft falder jævnt efter rygestop.

  • efter 5-10 år er den halveret

  • og efter 15 år er risikoen nedsat med cirka 10 gange.

For storrygeren betyder det, at han går fra at have 20 gange så stor risiko for lungekræft som en ikke-ryger, til kun have to gange så stor risiko. Indtil der er fundet en effektiv screeningsmetode til lungekræft, en effektiv forebyggende kur eller en helt tredje form for forebyggelse, kommer rygeren desværre til at leve med en vis øget risiko resten af sit liv. Men risikoen bliver mindre for hvert år, der går efter et rygestop. Jo tidligere i sit liv rygeren holder op med at ryge, jo mindre risiko er der for, at han senere i livet udvikler lungekræft. For de øvrige kræftsygdomme er det ikke undersøgt til bunds, hvad der sker med risikoen efter rygestop. Men bedst undersøgt er:

  • blærekræft

  • strubekræft

  • spiserørskræft.

Her viser det sig, at kræftrisikoen falder efter nogenlunde samme mønster som for lungekræfts vedkommende.

Væk med vanen

Hvis man har fået kræft i hovedet eller halsen, er det veldokumenteret, at der er større chance for at blive helbredt, hvis man også holder op med at ryge. De mest positive resultater viser, at chancerne for helbredelse fordobles, hvis man kombinerer strålebehandling med rygestop.

Hvis man har fået lungekræft, er det mindre sikkert, om rygestop øger chancen for at blive helbredt. Det er dog helt sikkert, at rygestop nedsætter risikoen for at få lungebetændelse eller andre infektionssygdomme oven i kræften. Og rygestop vil også forbedre funktionen af hjerte og kredsløb.

Risikoen nedsættes

Hvis lægerne vurderer, at lungekræftpatienten har en chance for at blive helbredt ved operation, er det vigtigt at holde op med at ryge før denne. Rygestop vil nemlig nedsætte risikoen for komplikationer som lungebetændelse og sammenklappede lunger. Det er også muligt, at overlevelsen efter kombinationen strålebehandling og kemoterapi bedres, hvis man holder op med at ryge. Det er mere tvivlsomt, om rygestop påvirker chancen for overlevelse, hvis man har såkaldt småcellet lungekræft og skal behandles med kemoterapi.

Ekstra hårdt hvis man er syg

Et tilbud om rygestop opfattes af nogle kræftpatienter som et tegn på, at der stadig er håb. At det kan nytte noget at kæmpe videre. På den anden side kræver det meget at holde op med at ryge, når man lige har fået en kræftdiagnose. Måske har rygeren netop nu mere brug for cigarettens beroligende virkning end nogensinde tidligere i sit liv. Et mislykket forsøg på rygestop kan i den situation føles særligt smertefuldt og i uheldigste fald medvirke til, at kræftpatienten ender i en depression.

Links

Du kan læse mere om kræft og rygningKræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Læs mere om KRÆFT


Kilder
Browman GP, Wong G, Hodson I, Sathya J. Russel R, McAlpine L, Skigley P, Levine MN. Influence of cigarette smoking on teh efficacy of radiation therapy in head and neck cancer. New Engl J Med 1993;328:159-63

Peto R, Darby S, Deo H, Silcocks P, Whitney E, Doll R. Smoking, smoking cessation, and lung cancer in UK since 1950: combination of national statistics with two case-control studies. Brit Med J 2000;321:323-9

The health benefits of smoking cessation. A report of the Surgeon General. U.S. Department of Health and Human Services. DHHS Publikation No (CDC) 90-8416, 1990


Sidst opdateret: 04.03.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Følg med i debatten

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark