Annonce

Den Motiverende Samtale

Samtalen som redskab

Den motiverende samtale skal styrke troen på at forandring er mulig.
Den motiverende samtale er en veldokumenteret metode til at øge rygerens motivation til at ændre livsstil. Samtalen hjælper rådgiveren til at skabe et rum, hvor rygerens personlige holdninger for og imod rygeadfærden afklares.

Rådgiveren bygger den motiverende samtale på nogle grundprincipper: En empatisk, respektfuld og ikke-formynderisk holdning, afklaring af ambivalens, undgåelse af modstand samt at styrke troen på, at forandring er mulig. Udgangspunktet for samtalen er rådgiverens vurdering af, hvor i ophørsprocessen rygeren befinder sig. Teknikken er specielt velegnet til individuel samtale med rygeren i overvejelsesfasen.

Motivationen er afgørende

Når man taler om rygestop, dukker ordet motivation næsten altid op og tillægges afgørende betydning. Motivation opstår og styrkes i samspillet med andre mennesker og er ikke kun noget, man finder i sig selv. For eksempel kan det at tale med en ven, som er holdt op med at ryge, være med til at starte overvejelser om selv at forsøge.

Motivation er ikke et spørgsmål om enten/eller, men et dynamisk begreb, som udvikles og ændres over tid – det er det, som afgør, om man planlægger, indgår i og gennemfører en ændring. Motivation er en tilstand af parathed eller et ønske om forandring, som kan skifte fra et tidspunkt til et andet og fra situation til situation.

Moraler virker ikke

At motivere er ikke det samme som at overtale eller tvinge nogen til noget. Når man hjælper med at afklare og øge motivation, er det vigtigt ikke at være moraliserende og manipulerende. Ansvaret for den enkeltes valg af livsstil skal lægges over på personen selv.

Lyt til rygeren

Empati er evnen til at leve og føle sig ind i andre mennesker og at tage udgangspunkt i en andens situation, holdninger og overvejelser. Rådgiveren skal ikke være optaget af at få sine egne holdninger igennem. Den empatiske rådgiver lytter til rygerens historie, men identificerer sig ikke med det fortalte.

En ambivalent følelse

Ønsket om at holde op med at ryge følges ofte med modsatrettede holdninger, tanker og følelser. Denne opvejning af for og imod kaldes ambivalens og er en normal og sund psykisk mekanisme, som virker under enhver moden beslutningsproces. Ambivalens viser sig for eksempel ved, at man i nogle situationer taler om det positive ved at ryge, mens man i andre situationer taler negativt om røgen og afhængigheden.

En væsentlig del af den motiverende samtale er at tydeliggøre ambivalensen. En metode til hjælp er at tage et stykke papir, slå en streg ned over midten og skrive fordele øverst i det ene felt og ulemper i det andet. Herefter skrives alle grunde til at ville ændre på situationen på den ene side, og alle grundene til ikke at ville på den anden. Rygeren kan eventuelt sætte ring om de tre vigtigste grunde på hver liste. Papiret er et godt udgangspunkt for den videre samtale.

Forandring er truende

Når menneskets personlige balance trues ved opfordring til forandring, kan der opstå modstand. Forandring opleves som truende, hvis man ikke er parat. Den utidige opfordring starter ofte et modangreb, som rådgiveren oplever som modstand - for eksempel at rygeren benægter risikoen ved rygning. Grundprincipperne i den motiverende samtale er et godt udgangspunkt for at undgå modstand. Opstår den alligevel, tages dette først og fremmest som et signal om, at man som vejleder enten går for hurtigt frem eller ikke er opmærksom på den andens situation. Man kan så med fordel stoppe op, skifte strategi og tilpasse sig rygerens parathed til forandring. Ellers ender dialogen som ufrugtbar konfrontation.

Samtalens teknikker er:

  • åbning

  • refleksion

  • opsummering

  • håbet

  • alternativer

  • opfølgning

Det er vigtigt, at rådgiveren ikke selv på forhånd betragter samtalen om rygning som tabubelagt. Så bliver det rådgiverens personlige barriere, som hindrer samtalen i at skride frem. At begynde med et åbent spørgsmål er ofte den bedste måde, for eksempel: 'Har du lyst til at tale med mig om dine rygevaner?'

På en ny måde

Målet for den motiverende samtale er at få diskussionen for og imod rygning flyttet ind i den person, man taler med. Opgaven er at skabe et rum, hvor rygeren kan diskutere med sig selv, om det ville være en idé at blive røgfri. Refleksion er et godt redskab, når de to sider fra ambivalenspapiret skal i dialog. I den motiverende samtale bruges omformuleringer som simple refleksioner. Refleksionen er hverken et spørgsmål eller en fortolkning, men snarere en ny måde at give det tilbage, som den anden har sagt.

Klient: 'Jeg kan slappe af, når jeg tager mig en smøg.'

Rådgiver: 'Det giver dig ro, når du ryger.'

Ved dobbeltsidet refleksion stilles to udsagn fra hver side af ambivalensen sammen. Indholdet hentes fra det, rygeren selv har sagt. I dette eksempel anerkendes det vanskelige ved situationen uden at moralisere eller komme med anbefalinger.

Rådgiver: 'På den ene side synes du ikke, du kan undvære at ryge, når du er stresset. På den anden side er du bekymret over, hvad rygning gør ved dit helbred. Det må være svært.'

Det er karakteristisk for refleksioner, at de ofte besvares med et spontant ja eller nej efterfulgt af videre udforskning af emnet. Ofte kommer der herved fokus på den anden side af ambivalensen. En anden fordel ved refleksioner er, at teknikken tvinger vejlederen til både at lytte og sætte ord på det, han eller hun opfatter.

Adfærden i fokus

Opsummering kan med fordel indeholde ambivalens, selvmotiverende udsagn (de årsager til rygestop, som rygeren selv har nævnt) og en oversigt over helbredsmæssige problemer, som rygningen eventuelt har medført. Det er vigtigt med en grundig opsummering, når ambivalensen er gennemarbejdet. Nu skal det nemlig overvejes, om de dilemmaer, som er kommet frem, skal føre til en ændret adfærd. Derfor er det overordnede formål med opsummeringer at samle så mange grunde til forandring som muligt, samtidig med at man anerkender ambivalens og tilbageholdenhed.

Styrk håbet

Få mennesker ændrer rygevaner, hvis de ikke har en tro på, at de kan, og på at de vil få et bedre liv bagefter. Troen på, at man kan, er derfor en vigtig faktor i forhold til motivation. Troen på at kunne ændre rygevaner er forankret i tidligere erfaringer og præstationer (eller nederlag) og hænger nøje sammen med forventningen om, hvor svært eller let det vil blive.

En rådgiver kan øge troen på, at ændring er mulig, ved:

  • At hjælpe med grundig forberedelse.

  • At spørge om kendskab til andres succes.

  • At spørge til egen succes på andre områder.

  • At hjælpe med planlægning og eventuel træning af strategier til at klare rygestoppet.

  • At give udsigt til fremtidig rådgivning og støtte.

  • At aftale støttende foranstaltninger (netværk).

Det kan også styrke motivationen at tale om, hvordan man kan erstatte det, man synes er positivt ved rygning.

'Er der andre måder, du kan holde vægten på end ved at ryge?'

Ligeledes kan det være vigtigt at drøfte mulighederne for at dæmpe ubehag i den periode, hvor rygestoppet er svært.

'Hvad kunne du gøre, som ville få dig til at tænke på noget andet, når rygetrangen kommer?'

Motivation ændres ikke nødvendigvis synligt i løbet af en enkelt samtale. Måske skal de første samtaler gå med bare at tale om selve rygevanerne og ambivalensen uden overhovedet at komme ind på muligheden for ændring. Det betyder, at man må være indstillet på at tage emnet op under flere samtaler.

Det personlige i højsædet

I forhold til rygeren, der ikke er indstillet på rygestop (er før-overvejer), er et personligt helbredsfeedback ofte det input, der med tiden fører til ønsket om forandring. Et personligt feedback uden at moralisere eller virke fordømmende er den bedste måde at sætte processen i gang på. Hvis et menneske allerede er motiveret for forandring (er i forberedelsesfasen), er det vigtigt at tilbyde en mere konkret rådgivning, end metoden til motiverende samtale lægger op til. Det kan være at fastsætte en stopdato, drøfte erstatningsaktiviteter, belønning og så videre

Balancegangen er vigtig

Paratheden til at blive røgfri kan ses som en personlig balance, med grundene for og imod på hver sin vægtskål. For rygeren i overvejelsesfasen er der begrundelser på begge sider, men grundene til at ryge vejer stadig mest. Forsøger rådgiveren at ændre den personlige balance ved at lægge vægt på den letteste vægtskål - altså komme med gode argumenter for at holde op med at ryge - vil resultatet oftest være, at rygeren for at holde balancen må lægge mere vægt på sine grunde til fortsat at ryge. Så opstår der en ufrugtbar argumentering.

Under den motiverende samtale placerer rådgiveren sig neutralt. Fra denne position undersøges begge sider af balancesystemet. Det er ud fra den neutrale, udforskende position, at der langsomt over tid kan fjernes lidt fra den ene side af vippen og lægges lidt til på den anden side. Man må som rådgiver stole på, at rygerens egen sunde fornuft vil tage overhånd under arbejdet med at belyse ambivalensen. Sker dette ikke, må man acceptere, at en usund livsstil i sidste ende er den enkeltes personlige valg.

Sidst opdateret: 01.01.2002