 | |
Af Anders Damgaard, sygeplejerske, cand.mag.
|
Hvilke skader giver snowboardkørsel?
Snowboard er blevet fantastisk populært indenfor de seneste par
år og er nu den hurtigst voksende alpine idrætsform. Snowboard er tillige
blevet en olympisk disciplin. Skader fra snowboardkørsel forekommer hyppigere
end andre alpine skiskader. Dette gælder særligt for nybegyndere, det vil
sige de første syv dage, man løber på snowboard.
Skadetyperne ved snowboard er helt anderledes end de skader, som
forekommer hos almindelige skiløbere. Skader på hænder, håndled, underarm,
albue, overarm og skulder er de hyppigste skader for snowboardudøvere.
Derefter følger hovedskader og skader på hofte, lår, knæ, ankel og fod . En
snowboardkører har desuden næsten dobbelt så stor risiko for at pådrage sig
et brud som en almindelig skiløber.
|
Skader på hænder, arme og skuldre
Håndledsbrud: Skader på arme og hænder
skyldes enten et fald, hvor man tager fra med hånden, eller et direkte slag
mod hånden eller skulderen. Man har beregnet, at disse fald forårsager cirka
95.000 håndledsbrud i hele verden per sæson! Håndledsbruddene kan undgås,
hvis man forsøger at falde med hånden knyttet, eller endnu bedre, hvis man
bruger en håndledsbeskytter En håndledsbeskytter koster et par hundrede
kroner. Håndledsbruddene behandles normalt med gips i et par uger, men nogle
gange må de opereres.
Skulderskader: Skulderen er særlig udsat, da
den kan slås af led ved et fald. Sædvanligvis bliver ledhovedet på overarmen
slået fremover og bliver liggende foran ledskålen. Dette er meget
smertefuldt, og som oftest må man have en eller anden form for bedøvelse for
at få sat skulderen på plads igen. Dette skal gøres af en lægevagt eller
på et sygehus.
De fleste har gavn af et optræningsprogram efter en skade på
skulderen. Men hos nogle, fortrinsvis yngre og meget aktive skiløbere, kan det
være nødvendigt med en operation inden for et par dage. Der er desværre
ingen garanti for, at skulderen ikke går af led igen, efter at
optræningsprogrammet er gennemført. I disse tilfælde kan man udføre en
operation for at stabilisere skulderen. Resultatet af disse operationer er
normalt gode.
Falder man direkte på skulderen, kan leddet mellem kravebenet
og skulderbladet (akromioklavikulærleddet) skades, fordi ledbåndene går i
stykker. Ved alvorlige skader af denne art, kan det være nødvendigt at
operere. Et fald, hvor man rammer skulderleddet, kan give et brud på
overarmsknoglen (humerus) eller kravebenet (clavicula). Som oftest behandles
disse brud med en bandage eller en slynge. Bruddene vokser typisk sammen på
tre-seks uger. En måde at undgå skulderskader på, er at falde med armene ned
langs siden. Men det er nok lettere sagt end gjort!
Albueskader forekommer hyppigere hos snowboardkørere end hos
almindelige skiløbere. Her kan albuebeskyttere hjælpe.
|
Skader på ben og fødder
Ankelskader: Risikoen for at pådrage sig en
ankelskade er afhængig af, hvilken slags støvle man anvender. Støvler er
normalt af den stive eller bløde type. De stive støvler bruges af de mere
erfarne udøvere. Disse støvler beskytter ankelleddet i større grad end de
bløde støvler, som anbefales til nybegyndere, idet bløde støvler gør
brættet lettere at manøvrere på. Der findes også de såkaldte
hybrid-støvler, som kombinerer en stiv indre sko med en blød ydre skal, eller
støvler, som er stive forneden og bløde øverst.
Der findes flere slags bindinger, som i modsætning til alpinski
ikke udløses ved et fald. Ankelskaderne forekommer særligt ved en landing
efter et hop, hvor foden bliver komprimeret og vredet i ankelleddet. Dette kan
føre til ledbåndsskader, særligt på ydersiden af ankelleddet. Det kan også
medføre en mere alvorlig tilstand, som kaldes snowboardkørerankel
(snowboarders ankle). Det er et brud på rullebenet (talus), som sidder foran
på foden lige under skinnebenet. Et sådant brud kan tit være svært at se
på røntgenbilleder. Ofte må der tages specielle
CT-scanningsbilleder for at se
bruddet, og det kan blive nødvendigt at operere.
Hvis en snowboardkører fortsat har smerter, og ikke kan belaste
foden en uge efter en ankelskade, skal man være særligt på vagt. Ubehandlet
kan denne skade nemlig føre til betydelige følgevirkninger. Førstehjælp ved
ankelskader foregår efter
RICE-princippet.
Lår- og lægskader: Et direkte slag mod låret
eller læggen opstår enten efter et sammenstød med en fast genstand eller en
anden skiløber. Skaden kan variere fra et uskyldigt slag med lidt hævelse til
et mere alvorligt brud. Brud på lårbenet skal oftest behandles med operation,
hvor man opererer et langt søm ind i lårbenet. Brud på skinnebenet og
lægbenet kan nogle gange behandles med gips, hvis bruddet er pænt, andre
gange må det behandles med operation. De fleste af disse skader rammer det
forreste ben, som oftest er det venstre.
Knæskader: Knæskader ses mere sjældent hos
snowboardkørere end hos almindelige skiløbere. Knæet er mindre udsat for
vridning, når begge benene står fast. Knæskaderne hos snowboardkørere
opstår for det meste i skiliften, hvor man kun står med en fod på brættet.
En unormal bevægelse af brættet kan give en vridning i knæet. Dette kan
forårsage ledbåndsskader i knæet, ofte skader på det indre sideledbånd
eller det forreste korsbånd samt skader på brusk og menisk. Hvis man er
nybegynder, er det bedre at bede om at få nedsat fart på skiliften (selv om
dette kan opleves som pinligt), end at falde og blive liggende foran
køen.
|
Skader på hovedet
Snowboardkørere kan også risikere skader på hovedet.
Nybegyndere på snowboard falder tit bagover og slår baghovedet. Et slag mod
hovedet eller en
hjernerystelse er for det meste
ufarligt. Eftersom farten er højere på et snowboard end på almindelige ski,
øges også risikoen for alvorlige hovedskader. I en undersøgelse fra Nagano i
Japan har man undersøgt 143 skader som følge af snowboardkørsel. Ingen af
dem, der var kommet til skade havde brugt hjelm. Der er ingen tvivl om, at en
hjelm beskytter, men dette anses af mange for at være meget lidt trendy. Det
er dog også meget lidt trendy af få en alvorlig hovedskade.
|
Ryg og nakkeskader
Disse skader er heldigvis sjældne. De opstår på tre
måder:
-
Ved fald efter et mislykket hop, hvor man lander forkert på
nakken eller ryggen. Hvis man derpå har nedsat følesans i arme eller ben, er
det en alvorlig tilstand. Man skal derfor kun bevæge sig, hvis det er
nødvendigt og få hentet hjælp hurtigst muligt
-
Efter et hurtigt stop, hvor man lander lige på enden. Stødet
overføres op gennem ryggen, og dette kan give brud på halebenet eller
ryghvirvler.
-
Andre mindre alvorlige snowboardskader skyldes sædvanligvis
slag, oftest mod brystet, hoften eller bagdelen. Der findes dog
beskyttelsesindlæg, der forebygger denne slags skader.
Efter et oplæg af: Ove Austgulen, overlæge
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.02.2001
|
| |
|
Removyl VIRKER IKKE
