Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Sport og motion

Typiske skiskader

Nogle af de mest almindelige skiskader er forstuvninger og vrid i knæled, ankler og håndled. Deciderede brud er heldigvis sjældnere, ligesom kraniebrud og hjernerystelse.

Opdateret: 25. November 2019

Hvad er de typiske skiskader?

Det er lidt vanskeligt at sige præcis hvilken skiskade, der er den hyppigste. Det er lidt afhængig af hvilke statistikker, man kigger i. Hvis man kigger på oplysninger fra forsikringsselskaber, så er knæskader dominerende. Men, det viser de skader, der har medført behov for hjælp. Rigtig mange skader bliver klaret af den tilskadekomne selv og måske egen læge senere.

Der er rigtig mange alvorlige knæskader forbundet med både alpint skiløb, langrend og snowboard. Men, der er helt sikkert også mange, der slår hænder/håndled og skulder, når de falder og måske prøver at tage fra i faldet. Især snowboard medfører skader på hænder og arme. Men, hvilke typer skader er det så der rammer de enkelte dele af kroppen?

Hovedet

Hvis man går kroppen igennem oppefra, er hovedet og ansigtet det første sted, som kan rammes af skader. Mange oplever at få buler og skrammer i ansigtet ved styrt, det kan bl.a. være på grund af tryk fra skibrillen, at man når nogle smårifter. Ved alvorlige styrt med høj fart, kan man dog risikere både hjernerystelse og kraniebrud, men disse skader er heldigvis sjældne hos almindelige amatør-løbere. Risikoen er dog bestemt til stede. Hvis man bliver ramt af en anden skiløber, kan man være helt uforberedt og slå hovedet direkte i jorden, selvom man nærmest står stille, når man rammes. Man bør altid køre med hjelm, dette kan forebygge svære skader ved slag mod hovedet. Heldigvis er dette blevet mere og mere almindeligt.

Brud på kravebenet

Brud på kravebenet sker oftest ved, at skiløberen falder direkte ned på skulderen.

Der kommer smerte og eventuelt en fornemmelse af skurren ved brudstedet, når man bevæger armen eller skulderen. Nogle gange brækker selve kravebenet ikke, men ledbåndene mellem kravebenet og skulderbladet brister. Så ser man som regel enden af kravebenet ‘stikke op’ under huden.

Man kan ikke gøre så meget selv, når skaden sker. Hvis det er muligt, kan man binde armen op i en form for slynge og herefter søge lægehjælp. Behandlingen vil oftest være en slynge eller bandage. Der er kun yderst sjældent brug for en akut operation.

Håndskader

De typiske håndskader ved skiløb er overrivning eller forstuvning (overstrækning) af ledbåndene i fingre og håndled. Ved alpint skiløb er det især et af ledbåndene ved tommelfingerens rod, der er udsat. Skaden opstår, fordi folk ikke sætter hånden rigtigt gennem stroppen til skistaven. Derved fanges tommelfingeren af remmen i forbindelse med styrt eller ubalance, og ledbåndet rives over. Denne skade kan næsten helt undgås, hvis man bruger staven rigtigt, så det er vigtigt at få lært.

Læs også: Sådan holder du staven rigtigt.

Hvis man forstuver tommelfingeren, må man hjem og få is på. Herefter kan man stille og roligt kontakte en læge og få vurderet, om der er tale om en banal forstuvning, eller om der er revet et ledbånd over - en skade som oftest kræver operation.

Ved forstuvning af de øvrige fingre gælder det samme princip. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at operere, men oftest kan man klare sig med en skinne eller forbinding, som stabiliserer leddet.

Ved snowboard er det mere selve håndleddet, der er udsat for skader.

Indstil bindingerne rigtigt og undgå knæskader

Vridskader i knæleddet er også en hyppig skiskade, som nok aldrig helt kan undgås, men ordentlig indstilling af bindingerne nedsætter risikoen. Ofte sker vriddet i knæet nemlig først, når man er faldet. Det skyldes, at den ene ende af skien fanges i sneen og vrider underbenet i én retning, mens resten af kroppen vrider den modsatte vej. Det går oftest ud over knæet, men der kan dog også forekomme brud på underbenet i stedet.

Noget af dette kan man undgå ved at indstille sine skibindinger, så skien falder af ved en tilstrækkelig stor belastning. Men bindingerne skal selvfølgelig heller ikke være så løse, at skien falder af hele tiden, dette øger også risikoen for skader. Hvis man ikke selv kan indstille sine bindinger, bør man få hjælp til det. Hvis man kun sjældent er afsted på ski (som de fleste danskere) bør bindingen nok indstilles lidt ” til den løse side).

Knæskader

Når man vrider sit knæ, kan der opstå forskellige skader afhængigt af, hvor kraftigt vridet er. Lige fra en let forstuvning til overrivning af ledbånd og korsbånd samt ødelæggelse af menisk og eventuelle knoglebrud.

Hvis man ikke kan styre knæet når skaden er sket, enten på grund af smerter eller løshed, bør man tilkalde hjælp til at komme hjem eller til lægen. Hvis du prøver at løbe af sted på et ustabilt knæ, risikerer du at komme yderligere til skade. Der er heller ikke nogen grund til at ligge i sneen og prøve at undersøge sit knæ, man bliver bare kold.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandler man en knæskade?

Når du er kommet indenfor, kan knæet behandles efter RICE princippet. Hvis knæet er voldsomt hævet, bør man kontakte en læge (men gå roligt i gang med RICE behandlingen først), da der kan være sket større skader, som kræver skinnebehandling eller lignende. Hvis der ingen hævelse er, så læg is på og se, hvordan det går. Der er sjældent så meget man kan/bør gøre ved en akut knæskade. Men det kan være på sin plads at få udelukket eventuelle brud og måske få en skinne på ved tydelig instabilitet.

Så længe der er smerter i knæet, skal man ikke ud på ski igen, da man kan forværre en eventuel minimal skade. Endvidere kan det være svært at styre et sådant knæ, og der er stor risiko for at falde igen og pådrage sig nye skader.

Man kan også vride i knæet uden at styrte, hvis man er ved at miste balancen eller hvis den ene ski fanges af sne eller i et andet skispor. Risikoen for knæskader mindskes, hvis man sørger for at træne sine muskler omkring knæet, hvilket er med til at stabilisere leddet, samt sørger for at have trænet balancen ordentligt.

Læs mere om træning til skiferien

Ankelskader

Langrendsløbere er også udsat for at kunne vride i anklen. Derved kan der enten opstå forvridninger eller brud i anklen. Hvis man vrider anklen, skal man behandle skaden ved hjælp af RICE princippet. Derved kan man mindske hævelsen og smerterne. Hvis anklen ser underlig ud, eller man har voldsomme smerter, skal man selvfølgelig søge læge. Hvis man blot har ondt, kan man prøve RICE-behandlingen og se, hvordan det går. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om en forstuvning.

Man skal ikke ud og løbe på ski igen, så længe man har ondt i anklen. Dels har man forøget risiko for at komme til skade, dels kan man forøge den irritation, der er i anklen og derved forlænge sygeperioden.

Der kan faktisk også opstå ankelskader ved alpint skiløb. Disse sker oftest, hvis man ikke har spændt sin støvle ordentligt. Man kan faktisk også pådrage sig et brud på skinnebenet, lige hvor støvlen slutter. Dette kræver akut lægehjælp.

Genoptræning af den forstuvede ankel

Selv om leddet er holdt op med at gøre ondt efter en forstuvning, er det stadig ustabilt, fordi ledbåndene er blevet overstrakt. Samtidig er de receptorer (følere) i ledkapslen, som fortæller hjernen, om leddet er på vej ud i en yderstilling, blevet forstrukket. Det øger risikoen for en ny forstuvning, fordi receptorerne ikke fortæller hjernen, at bevægelsen skal stoppes. Normalt trækker musklerne sig sammen ved en refleks i sådan en situation.

På baggrund af dette kan man komme ind i en ond cirkel af forstuvninger og løse ankelled, og i den situation har man brug for træning for at komme i gang igen.

Ved en mindre skade kan man tape ankelleddet ind med sportstape. Det sikrer leddets stabilitet, uden at man mister bevægeligheden. Desuden kan optræning på vippebræt være en god måde at få balancen og koordineringen i anklen tilbage. Træning på vippebræt er godt, men kan ikke gøre det alene. Der skal også mere funktionel træning til.

Andre skader

Enhver kan få en fibersprængning et eller andet sted, især hvis man er træt. Skulle dette ske, skal man også i dette tilfælde behandle det skadede sted efter RICE princippet. Når man skal i gang igen, er det vigtigt at være forsigtig og varme op, da der går adskillige uger (ca. seks uger) før de overrevne fibre er vokset sammen igen.

Alle kan ligeledes risikere at pådrage sig knoglebrud enten på arme eller ben. Skulle det ske, drejer det sig om at holde det skadede sted i ro. Hvis det er muligt, få det stabiliseret med skinne eller lignende og søg derefter lægehjælp. Det vil oftest være nødvendigt at få hjælp til at komme videre. Sørg for ikke at komme til at fryse i ventetiden.

OG, alkohol og skiløber hører ikke sammen.

Regler og rettigheder


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons