 | |
| Søvnens særheder under lup |
|
|
Af Line Nordbo Witzel, journalist, NetDoktor
|
Døren lukker i med et tungt bump. De ekstra blyforstærkninger
skal holde lyden ude. Men enkelte stemmer og skridt trænger alligevel igennem
til det lille rum med den høje hospitalsseng. En stol ruller hen over gulvet
ovenover, men det synes ikke at genere den korthårede kvinde, der ligger under
dynen. Hun har elektroder i hovedbunden og ansigtet. Tre orange, to sorte, en
grøn og fire hvide ledninger lænker hende til en lille maskine ved sengens
hovedgærde. Øjnene er lukkede. Og lyset fra en enkelt hvid lampe trækker
skygger over hendes næse og afslappede kinder.
NetDoktor er taget på besøg i søvnens verden. Eller ihvertfald
i en verden hvor søvnens finurligheder bliver kortlagt på grafer og
computerskærme. Rigshospitalets Neurofysiologiske afdeling huser én af de få
søvntest-afdelinger, der findes i Danmark. Det er her, folk med soveproblemer
kan få svar på, om de bare er almindelige sovetryner eller faktisk har en
seriøs sove-sygdom.
Hende der ligger i test-sengen i dag skal undersøges for
narkolepsi. En sygdom, der får folk
til at skvatte i søvn flere gange om dagen uden nogen grund. Testen går igang.
Det er Anne Bodil Petersen der skal sørge for, at testen forløber, som den
skal. Hun er ledende neurofysiologisk assistent på afdelingen og har arbejdet
med søvntests siden 1988.
"Det er vigtigt, at vi kører det samme mønster for hver
patient. Det er den eneste måde vi kan sammenligne prøverne på. Derfor møder de
altid her mandag morgen klokken otte, fortæller hun.Med sig har den der skal
undersøges et søvnskema, der i detaljer beskriver hvordan personens søvnmønster
har været ugen op til testen. Dét skal sammen med dagens undersøgelse afsløre,
om der er tale om en sygdom".
Maja Dart er 36 år. Det er hende, der skal ligge under dynen
på test-laboratoriet hele dagen. Hun håber på, at kunne få et svar på, hvorfor
hun så ofte falder i søvn til møder og på skolebænken. Hun læser til Social- og
sundhedsassistent, og det er generende for hendes omgivelser, at hun så ofte
falder i søvn.
"Det var faktisk min lærer, der satte mig i gang med
undersøgelserne", siger hun. Man kan dog ikke komme til afdelingen uden en
henvisning fra en neurolog eller en anden ekspert fra hospitalsvæsenet, derfor
har hun været igennem flere lægebesøg, før hun endte på neurofysiologisk
afdeling.
Anne Bodil Petersen har sprittet hendes hovedbund og ansigt af
og fæstnet de mange elektroder med gulligt voks. Øjnenes bevægelser bliver
målt, sammen med hjernens aktivitet og kæbernes afslapning. EEG´et - den
elektroniske måling af hjerneaktiviteten - kan afsløre hvornår søvnen
indtræffer. Øjenbevægelserne kan afsløre hvornår Maja får REM-søvn og
elektroderne ved hendes hage kan afsløre om hun mister tonus, det vil sige
mister kontrollen over muskulaturen. Med godt to timers mellemrum skal hun nu
gennemgå fire identiske test af 20 minutters varighed.
|
Døs og dyb søvn
Maja Dart ligger lidt uroligt. Næsen bliver kløet. Hun gaber.
Alle hendes bevægelser giver vilde udslag på den gamle graf-maskine. De små
pinde kradser ivrigt hen over papiret, der ruller med 30 mm i sekundet hen over
maskinens flade bord. Efter 20 minutter bliver hun vækket. Anne Bodil har under
hele forløbet noteret tider og reaktioner med en blyant. Maja har døset lidt.
Men søvnen indtraf ikke.
" Den første test er altid lidt anderledes end de andre tre. Det
er første gang man er her. Man skal vænne sig til lydene, og det at man ligger
et helt andet sted, end man plejer", fortæller Anne Bodil Petersen Døser de
besøgende mere end 30 sekunder begynder Anne Bodil Petersen at tælle minutterne
derefter som søvn, hun registrerer også hvornår, den første REM-søvn
indtræffer.
Noget af det elektroderne skal tjekke hos Maja Dart er hendes
muskulatur. Hun skal undersøges for narkolepsi, og folk med denne sygdom har
nogle generelle træk. De kan miste kontrollen med deres muskler, de kolapser
simpelthen. Det kan ske hvis de griner, græder eller bliver ophidsede. Det
heddder også kataplektiske anfald. De har stærke drømmebilleder og hurtigere
REM-søvn end andre. Det er det testene kan afsløre. Den næste test skal sættes
igang klokken 10.15.
|
Pris og ressourcer
Det koster 7.500 kroner at foretage en test som Maja er igennem
nu. På Rigshospitalets neurofysiologiske afdeling gennemgår mellem to og tre
personer den om måneden. "Det er jo ikke mange, når man tænker på hvor mange
der har søvnproblemer. Og vi mister da en masse fordi de almindeligt
praktiserende læger først skal henvise til en neurolog, som derefter skal
henvise til os", siger overlæge på afdelingen Hans Høgenhaven. Han er forundret
over, at der ikke er et centralt sted, hvor søvn er i højsæde. "Vi burde da
mindst have ét centralt søvncenter i Danmark. Vi har gode forskere på området,
men de er spredt, ligesom afdelingerne, overalt i landet. Som det er nu bliver
det venstrehåndsarbejde. Vi har brug for en landspolitisk beslutning, så vi kan
få et egentligt forskningscenter op at stå", siger Hans Høgenhaven.I mens
fortsætter rutinen i det lille tætte test-lokale.
|
Prøverne fortsætter
Maja Dart vender sig om på siden for tredje gang og efter de små
farvepinde har tegnet kurrver på papiret i godt fire minutter falder hun i
søvn. Anne Bodil Petersen markerer med sin blyant, hvornår det sker og holder
øje med minutterne. Majas papirgraf viser efter kort tid, at hun har REM-søvn.
Det varer få sekunder ad gangen, men dukker op flere gange efter hinanden. Der
er ikke noget at se i hendes ansigt, men elektroderne på hendes hovede
afslører, hvad der foregår inde bag hjerneskallen.
Anne Bodil er tydeligt overrasket. "Jeg havde faktisk ikke
regnet med, at det her ville ske. Så nu bliver det spændende at se, om hun
reagrerer på samme måde til den sidste test", siger hun. Det er nermlig sådan
at hvis personen har REM-søvn i mindst to ud af de fire test, så er
sandsynligheden for at den undersøgte har narkolepsi stor. Otte ud af ti der
gennemgår testen på Rigshospitalets neurofysiologiske afdeling har faktisk en
sove-sygdom.
|
Den sidste test
Maja Darts allersidste test sættes igang. Lyset bliver slukket
og der bliver sagt godnat. Hun falder i søvn. En dyb søvn. Men kurverne på
maskinen viser ingen tegn på REM-søvn. En uro med seks dalmantinere glider
ligeså stille rundt over sengens fodende. Og Maja bliver vækket efter endnu 20
minutter i sengen. Hendes stemme er søvndrukken og ansigtet har mærker efter
elektroderne, da hun sætter sig op i sengen. En lang dag med søvn og ventetid
er ovre.
På gulvet bag ved den gamle EEG-scanner ligger godt 15
centimeter papir i en halvmeters bredde. Det skal nu kigges igennem. Anne Bodil
Petersen skal sammen med overlæge Hans Høgenhaven afkode graferne og
diagnostisere Maja Dart. Resultatet vil hun få om et par dage.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
