Annonce
Regler og rettigheder
Hvordan foregår et dødsboskifte?
Af Helen Vang Siegumfeldt, advokat og journalist

Når der sker et dødsfald, skal skifteretten have besked. Det enten være bedemanden eller familien som sørger for det.

Boet skal gøres op, og der skal skiftes med arvingerne. Ordet 'skifte' er et gammelt dansk ord og betyder 'at dele et bo'. Når man skifter, gør man boet op i penge og fordeler arven. Et bo består aktiver og passiver (groft sagt ejendele og gæld).

Den myndighed, som tager sig af dette, er skifteretten, som er en særlig afdeling af byretten. Skifteretten indkalder de efterladte til et møde, hvor der vejledes og skifteretten får et overblik over arvinger og aktiver og passiver hos den afdøde. Skifteretten indhenter en attest fra Skat og kontrollerer om der foreligger et testamente.

Ved et dødsfald ”spærres” den afdødes konto og alle ejendele skal blive i boet indtil Skifteretten har givet lov til at fjerne noget.

Banken er forpligtet til at spærre alle afdødes konti, så snart den får beskeden om dødsfaldet. Hvis der er tale om konti som også tilhører en efterlevende ægtefælle eller som normalt har været ægteparrets budgetkonto, der betaler løbende udgifter – kan der blive behov for at gøre en undtagelse.

Pas godt på tingene

De fysiske ejendele der er, har man pligt til at opbevare på 'betryggende vis', indtil skifteretten har bestemt, hvad der skal ske med dem. 'Betryggende vis' betyder, at man for eksempel ikke må fjerne eller ødelægge ting fra dødsboet

Man må altså ikke hente sin afdøde tantes fjernsyn ind i sin egen stue, før skifteretten har givet lov til det. Heller ikke selvom det kun er et lån, fordi ens eget er brændt sammen. Men det er i orden at sende tingene sendt til opbevaring eller opbevare dem hjemme, hvis de står i en lejlighed, som hurtigt skal ryddes.

Husk, at der nemt opstår misforståelser, så sørg for at forhøre dig hos skifteretten og de øvrige familiemedlemmer, før du fjerner noget. Ved du, at der er en fare for, at nogen fjerner eller ødelægger ting fra boet, skal man melde det til skifteretten.

Hospitaler og plejehjem må heller ikke udlevere afdødes ejendele, før skifteretten har givet tilladelse til det. Det er som regel ikke særlig svært at få sådan en tilladelse, hvis man henvender sig til skifteretten.

Skifteretten vejleder

Ifølge Lov om skifte af dødsboer har efterladte krav på at blive vejledt af skifteretten. Benytter de efterladte denne mulighed og bruger de værktøjer, som ligger på De danske domstoles hjemmeside www.domstol.dk, kan der potentielt spares nogle udgifter i forbindelse dødsboskiftet.

Mange efterladte foretrækker dog at overlade sagen til en bobehandlende advokat, som varetager kontakten til skifteretten og Skat, og som kan sikre, at der beregnes de korrekte afgifter til staten, og at afdødes eventelle nedfældede ønsker imødekommes. Det kan også være bestemt i et testamente, at en særlig udpeget advokat skal være ansvarlig for bobehandlingen.

Det indledende møde i Skifteretten finder typisk sted tre til fire uger efter dødsfaldet. Formålet med mødet er at finde ud af, hvordan arve- og formueforholdene er. Er der skrevet testamente, levede afdøde med særeje, er der særlivsarvinger og hvordan der skal skiftes? Her kan pårørende stille sine spørgsmål til skifteretten.

Skifteretten kan ved samme lejlighed forklare de forskellige former for skifte. Er man i tvivl om, hvilken type skifte der er det bedst, kan man bede om at få beslutningen udsat. Skifteretten kan også her se, om der er behov for en advokat til familien.

Når skifteformen er besluttet af skifteretten, skal der indrykkes proklama i Statstidende. Proklama er en meddelelse om, at pågældende er død og en opfordring til, at eventuelle kreditorer anmelder deres krav i boet inden 8 uger fra offentliggørelsen i Statstidende. Anmeldes kravet for sent, vil det som udgangspunkt bortfalde.

Det ”nemme” skifte

Ved omkring halvdelen af alle dødsfald gennemføres der efterfølgende ikke et egentligt boskifte i juridisk forstand. Skifteretten ”udleverer” boet til de efterladte, som så får lov at dele. Det sker enten ved de såkaldte boudlæg eller ved at enken ”hensidder i uskiftet bo” (punkt 3)

Boudlæg bruges, hvis der er færre midler end 40.000 kroner (tal for år 2013) i boet, efter at man har betalt begravelse og andre udgifter til boets afslutning. Denne form for skifte sker ved omkring en tredjedel af alle dødsfald.

De værdier, der herefter måtte være til overs, bliver ikke fordelt efter arveloven. I stedet går det hele til den, der modtager boudlægget. Betingelsen er, at denne forpligter sig til at ”ryddeliggøre boet” Modtageren af boet vil være den eller de personer, som skifteretten skønner er den 'nærmest efterladte'.

Juridisk set vil et boudlæg sætte et eventuelt testamente ud af kraft. Tvangsarvinger, det vil sige afdødes børn og ægtefælle, har heller ikke krav på at arve. Til gengæld har den, der får boudlægget, pligt til at sørge for, at boet ryddes. Hvis betingelserne for boudlæg efter loven om skifte af dødsboer er til stede, kan det ikke skiftes på anden måde. Der skal betales en retsafgift på 500 kroner.

Ægtefælleudlæg

Er der tale om, at en ægtefælle ønsker boudlæg, er blanketten til ”ægtefælleudlæg” her. Den skal udfyldes og sendes til Skifteretten.

Den skal sendes sammen med en formueoversigt, der også ligger i blanketform, og der er en vejledning til, hvordan man laver en formueoversigt selv.

Ægtefælleudlæg kan være et alternativ til at sidde i uskiftet bo. Når man har overtaget boet efter sin afdøde ægtefælle efter reglen om ægtefælleudlæg, skal man ikke absolut skifte med børnene, hvis man indgår nyt ægteskab.

Hvis det senere viser sig, at afdøde var forgældet, kan man anmode skifteretten om, at boet tages under fornyet behandling ved en bobestyrer. Man slipper i så fald for gælden, men skal samtidig tilbagelevere det, man har modtaget fra boet.

Ved ægtefælleudlæg skal man være opmærksom på, at når den længstlevende dør, skal boet fordeles mellem dennes livsarvinger. Det vil sige, at børn efter den, som døde først, ingenting arver, med mindre den længstlevende betænker dem i et testamente. Dette får ingen betydning, hvis alle børn i ægteskabet var fællesbørn

Er ægtefællernes samlede formue under 660.000 kr. (2011-tal), kan den efterladte ægtefælle få den samlede formue udleveret, uden at afdødes børn – både fællesbørn og særbørn – skal have nogen arv.

Ved den samlede formue forstås begge ægtefællers aktiver minus gæld. I beregningen skal også indgå de livsforsikringer og pensioner, som den længstlevende ægtefælle får udbetalt i anledning af dødsfaldet. Den efterlevendes fuldstændige særeje skal derimod holdes helt udenfor skiftet.

Ved ægtefælleudlæg overtager ægtefællen ligeledes afdødes gæld. Derfor er det også her vigtigt at undersøge gældens omfang.

Øvrige Boudlæg

Øvrige pårørende, hvis der ikke er efterlevende ægtefælle, kan anmode om boudlæg med denne her blanket.

Uskiftet bo

Man kan også undgå et egentligt skifte - med de udgifter/afgifter det kan medføre - er at lade den efterlevende ægtefælle ” hensidder i uskiftet bo.” Hvis man sidder i uskiftet bo, fortsætter man i praksis sin tilværelse som før. Det er en betingelse, at efterlevende ikke har aftalt fuldstændigt særeje med den afdøde.

Den efterladte ægtefælle har ret til at overtage hele fællesboet og afdødes skilsmissesæreje uden at skifte (udbetale arv til) med børnene. Hvis man sidder i uskiftet bo, fortsætter man i praksis sin tilværelse som før.

Man kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis afdøde havde fuldstændigt særeje. Heller ikke hvis den efterladte ægtefælle er insolvent. Der findes en blanket, hvor man erklærer over for skifteretten, at man er solvent.

Det er her vigtigt at være opmærksom på, at eventuelle særlivsarvinger (afdødes børn fra tidligere forhold/ægteskab) skal underskrive en samtykkeblanket, hvor de giver afkald på at skifte umiddelbart og dermed udskyder arven på ubestemt tid. Blanketterne ligger her. Erfaringsmæssigt er det en god ide at vente et par dage, før man underskriver en samtykkeblanket til en stedforældre.

Boets værdier skal være oplyst for skifteretten inden 6 måneder efter dødsdagen. Også her er der en blanket og en vejledning til denne. Se mere her.

Når den efterladte ægtefælle sidder i ”uskiftet bo”, overtager han/hun afdødes gæld og indtræder i afdødes skattemæssige stilling. Derfor er det vigtigt, at man får undersøgt afdødes gæld, herunder pante- og kautionsforhold, inden man beslutter sig for et uskiftet bo. For at være sikker på at kreditorer kan melde sig og få dækket deres krav mod afdøde indrykker man et ”proklama” i Statstidende hvor de opfordres til at melde sig i forbindelse med behandlingen i skifteretten.

Hvis den efterlevende ægtefælle holder ”forbrugsfest” eller i øvrigt forringer arven i det uskiftede bo markant, kan arvingerne bede skifteretten om hjælp til at fremtvinge et skifte. Det samme gælder hvis den efterlevende vil giftes igen, skal man skifte med arvingerne. Sidder man i uskiftet bo, hæfter man også for afdødes gæld.

Endelig ophører uskiftede bo, hvis den efterlevende gifter sig igen. Det vil sige, så skal arvingerne have deres lod i halvdelen af boet.

Som efterlevende i uskiftet bo kun man kun testere/testamentere over halvdelen af boet.

Insolvensbehandling

Bliver de efterladte klar over at der alene er gæld i boet kan de – uanset om der er foretaget ægtefælleudlæg, boudlæg eller tilladt hensidden i uskiftet bo – kan de få skifteretten til at tages boet under ”insolvensbehandling” ved bobestyrer. I så fald vil boet stort set blive behandlet som et konkursbo (et såkaldt insolvent dødsbo).

Privat skifte

Hvor ingen af ovennævnte enkle typer af bobehandling kan komme på tale, skal der ske et egentligt dødsboskifte. Arvingerne vælger her mellem privat skifte eller offentligt skifte (en såkaldt bobestyrerbehandling).

Det almindelige private skifte tager sigte mod at afvikle afdødes ejendele og betale hans/hendes gæld. Formuen fordeles mellem arvingerne efter lovens bestemmelser eller efter det, afdøde har bestemt i et testamente.

Et privat skifte forudsætter enighed mellem arvingerne om, hvad der skal ske med boets aktiver, ligesom det forudsætter en vis tillid og samarbejdsvilje blandt arvingerne.

Hvis blot én af arvingerne under et privat skifte beder om det, kan skifteretten finde en autoriseret bobestyrer, der vil gøre boet op efter reglerne i arveloven og lov om behandling af dødsboer.

Læs mere om boopgørelse

Offentligt skifte (Bobestyrerbehandling)

Ønskes boet i stedet behandlet som offentligt skifte, udpeger skifteretten en autoriseret bobestyrer til at stå for boets behandling. Bobestyreren træffer herefter de nødvendige beslutninger i boet. Bobestyrerens honorar dækkes før andre udgifter og bebestyreren er en advokat med særlig autorisation.

Bobestyreren kan indhente relevante oplysninger fra Skat og vil sikre, at alle oplysninger om aktiver og passiver er tilstede og formuemassen er intakt. Han/hun vil også sikre, at der sker korrekt værdisætning af aktiverne/huset, og at arven dermed bliver fordelt rigtigt efter arveloven og afdødes ønsker.

Endelig kan bobestyreren beregne de afgifter der er forbundet med et dødsboskifte.

Omkostningerne til bobestyrer/advokat medregnes i boopgørelsen og trækkes fra, før boafgiften beregnes. Advokater kan frit fastsætte salæret for arbejdet forbundet med dødsbobehandlingen ud fra forskellige parametre som f.eks. sagens omfang, anvendt tidsforbrug og værdierne i dødsboet.

Relevante love


Sidst opdateret: 09.04.2014










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark