 | |
| Boets afslutning med skifte |
|
|
Af Tine Olsen, NetDoktor.dk
|
Hvad er et privat skifte?
Et privat skifte vil sige, at arvingerne deler boet selv uden
hjælp fra en advokat eller en bobestyrer. Tidligere var privat skifte meget
almindeligt, fordi man derved slap for at betale en skifteafgift på to procent.
Denne afgift er nu afskaffet, og afgiften for privat skifte og skifte med
bobestyrer er den samme. Det er i langt de fleste tilfælde en særdeles god ide
at lade en advokat sige god for et bo, som er skiftet privat. Det er også klogt
at tage en advokat med på råd, inden boet skiftes. Selvom det kan se sådan ud,
er det ikke altid en god ide at skifte privat. Forholdene kan være mere
indviklede, end man umiddelbart tror. Der opstår også forbløffende let bitre
stridigheder mellem arvingerne.
 |
|
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at et bo
kan skiftes privat. Blandt andet skal alle arvinger være enige om at gennemføre
privat skifte. Boet skal desuden på forhånd antages at være solvent. Solvent
vil sige, at værdierne i boet skal kunne dække boets gæld. Det kræves ikke, at
arvingerne påtager sig afdødes gæld. Men de pårørende har pligt til at sørge
for, at gælden bliver betalt med de værdier, der er i boet, inden de selv får
arven udbetalt. Det vil sige, at hvis bare én af arvingerne får penge eller
andre værdigenstande udleveret fra boet, inden gælden er betalt, så vil alle
arvingerne almindeligvis komme til at hæfte for gælden sammen. Man må dog gerne
få personlige ting og 'sædvanligt indbo' udleveret, inden en eventuel
gæld er betalt.
Senest seks måneder efter at skifteretten har overgivet boet til
arvingerne, skal de indlevere en opgørelse over boet på dødsdagen. Senest et år
efter dødsfaldet skal arvingerne desuden aflevere en boopgørelse som angiver,
hvordan boet er blevet fordelt.
|
Hvad er et forenklet privat skifte?
Et forenklet privat skifte er i princippet et privat skifte,
hvor der ikke skal laves en boopgørelse. Det skal der ikke, fordi det
offentlige ikke har skattemæssige interesser i boet. Det er derfor kun et bo,
hvor der hverken skal betales afgifter eller skat, som kan skiftes ved
forenklet privat skifte. Det vil typisk være et bo, hvor ægtefællen er eneste
arving.
|
Hvad er et skifte med bobestyrer?
Hvis arvingerne er uenige, hvis boet er forgældet eller hvis
afdøde har bestemt i sit testamente, at det skal være sådan, bliver boet
skiftet ved bobestyrer. Bobestyreren kan være en advokat, som er autoriseret af
skifteretten. Det kan også være en person, som afdøde har udpeget i sit
testamente. Bobestyreren kan tilsidesætte arvingernes ønsker og krav, hvis han
finder dem urimelige. Han kan også træffe beslutninger, som arvingerne ikke er
enige i. Det er bobestyrerens ansvar at sørge for, at al gæld, som er anmeldt i
boet, bliver betalt. Arvingerne kan således aldrig komme til at hæfte for
afdødes gæld. Bobestyreren har pligt til at gøre, hvad han kan, for at få sagen
afsluttet. Men da et bo, som kræver en bobestyrer, ofte er meget indviklet, kan
det godt trække ud. Boopgørelsen skal dog være indsendt senest to år efter
dødsfaldet.
|
Hvad er rets- og boafgifter?
Der skal normalt altid betales en retsafgift på 2.500 kroner,
når boet skiftes, uanset hvordan det foregår. Hvis nettoformuen i boet
overstiger en million, vil beløbet dog være højere. Ved et privat forenklet
skifte er retsafgiften kun 1.000 kroner (alle tal er fra år 2000). Uanset
hvordan boet skiftes, skal der også betales en boafgift og eventuelt en
tillægsboafgift. Det er det, man i daglig tale kalder arveafgift. Alle pånær
visse velgørende foreninger skal betale afgiften på 15 procent. Hvis arven
tilfalder andre end afdødes nærmeste, skal der desuden betales en
tillægsboafgift på 25 procent. Rent juridisk defineres de nærmeste som ens
børn, ægtefæller, længerevarende samlevere og forældre. Der er dog lavet nogle
tekniske regler, som gør, at den samlede afgift aldrig bliver højere end 36,25
procent.
|
Hvad med pengene fra livsforsikringen?
Hvis afdøde havde tegnet en ulykkes- eller livsforsikring, vil
den, som er indsat som begunstiget, kunne få pengene ved at henvende sig til
forsikringsselskabet. Pengene fra forsikringen bliver ikke regnet med i boet.
Det samme gælder rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter. Selv om pengene
går udenom boet, skal man normalt betale boafgift af beløbet. Hvis det er
afdødes ægtefælle, der skal have pengene, skal der ikke betales boafgift,
medmindre de to var separerede. Pensioner, som går til afdødes børn eller
stedbørn under 24 år, er også fritaget for afgift. Det samme gælder
forsikringsbeløb, som en begunstiget selv har betalt præmie for. Det kan for
eksempel være, hvis et ugift par har fået lavet såkaldt krydsende
livsforsikringer.
|
Skal man betale skat, når man er død?
Man er skattepligtig til sin dødsdag. Perioden mellem 1. januar
og dødsdagen kaldes mellemperioden. Både skattevæsnet og boet kan kræve, at der
laves en skatteberegning for denne periode, hvis man mener, der vil være en
restskat eller overskydende skat. Reglerne omkring skat i forbindelse med et
dødsfald er indviklede. Man kan læse reglerne i pjecen 'Dødsbo 2000'
fra Told og Skat. Her er reglerne omkring dødsfald (skat ved de enkelte typer
af skifte, for den efterladte, for afdøde med mere) forklaret grundigt og
letforståeligt.
Der skal altid laves både selvangivelse og årsopgørelse for den
døde for året før dødsåret, så overskydende skat eller restskat kan regnes med,
når boet gøres op. Skatten beregnes lidt anderledes, når der er tale om en død.
Derfor skal der afleveres en særlig selvangivelse, som fås på skattekontoret i
kommunen. Om et dødsbo skal betale skat, mens det er under behandling, afhænger
af, hvor stor formuen i boet er. Der tages hensyn til flere beløb i reglerne,
men generelt kan man sige, at formuen skal være over en million kroner, for at
boet er skattepligtigt. Hvis boet er skattepligtigt, skal afdødes indtægt i
mellemperioden beskattes sammen med boets indkomst (for eksempel renteindtægter
af aktier) i den periode, hvor boet er under behandling. Alle indtægter vil
blive beskattet med 50 procent. Hvis boet ikke er skattepligtigt, skal der
heller ikke betales skat af afkast på aktier og lignende.
Samtidig med, at der er økonomiske spørgsmål at tage stilling
til i forbindelse med dødsfald og opgørelse og skifte af boet, kan der være
nogle
praktiske problemer.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
kan ikke huske samleje 
