 | |
Af Tine Olsen, , NetDoktor.dk
|
Når et menneske dør på sygehuset, kan man som pårørende blive
spurgt om, om den døde må obduceres. Hvis en person bliver erklæret hjernedød,
vil de pårørende ofte blive spurgt om, om afdødes organer må bruges til
transplantation. Begge beslutninger er store beslutninger, som det er vigtigt
at tænke over. I situationen kan det være svært, og til daglig går vi ofte uden
om emnet, som er omgivet af en vis uhygge.
|
Obduktion
Hvorfor obducerer man ?
|
Formålet med en obduktion er normalt forskning: Var sygdommen
korrekt diagnosticeret eller var der eventuelt andre sygdomme? Ser behandlingen
ud til at have virket, og var der måske sygdomme som kunne berettige til en
arbejdsskadeerstatning ?
Det er langt fra alle, lægerne ønsker at obducere.
Sygdomsbilledet skal være medicinsk interessant.
I visse tilfælde skal der foretages en såkaldt retslægelig
obduktion. Det gælder for eksempel ved mord eller mistanke om det. Eller når
det ikke er muligt at fastslå dødsårsagen med tilstrækkelig sikkerhed. Formålet
med disse obduktioner er at finde ud af, hvorfor og om muligt hvordan den
pågældende døde.
|
Kan lægerne bare obducere uden at spørge nogen om lov
?
Lægerne kan ikke bare obducere en død person. De skal have
tilladelse fra afdødes pårørende. (Det vil sige partner og børn). Rent praktisk
sker der normalt det, at man bliver kontaktet (ringet op) af en læge eller en
sygeplejerske, som fortæller en, hvad der er sket, og beder om tilladelsen. De
pårørende skal så indenfor seks timer beslutte, om de vil give tilladelse til
obduktionen. Hvis bare en af de pårørende siger nej, må obduktionen ikke
foretages. Hvis man ved, hvor de nærmeste pårørende opholder sig, men ikke kan
få kontakt med dem, må man heller ikke obducere. Hvis ikke afdøde har
pårørende, som kan give tilladelse til obduktion, må man gerne obducere. Det må
man også, hvis afdøde var over 18 år og har efterladt en skriftlig tilladelse
.
I mere end halvdelen af alle de tilfælde hvor lægerne ønsker at
obducere, siger de pårørende nej. Det er på den ene side set beklageligt, fordi
det mindsker lægernes muligheder for at lære nyt. På den anden side set er det
vigtigt, at man ikke siger ja, fordi man føler sig presset af hensynet til
videnskaben og store ord. Man bør altid tage hensyn til sine egne følelser. Det
er først og fremmest sig selv, man skal kunne se i øjnene bagefter.
Det ved og respekterer den person der beder om tilladelse til at
obducere også.
|
Donation og transplantation
Hvem kan donore organer ?
|
Organer kan kun bruges til transplantation, hvis afdøde selv har
givet skriftlig tilladelse til det, eller hvis de pårørende giver tilladelse
til det, og det ikke skriftligt er dokumenteret, at afdøde var
imod.
Man kan blandt andet give tilladelse ved at udfylde det
donorkort, som sendes ud sammen med sygesikringsbeviset og bære det på sig. Man
kan give begrænset tilladelse, altså betinge sig, at for eksempel ens hud eller
øjne ikke må anvendes.
Beslutningen om donation kan være svær at træffe for de
pårørende.Navnlig hvis man ikke på forhånd har talt igennem, hvordan man har
det med donation og transplantation.
Rent medicinsk er forudsætningen for, at et menneskes organer
kan transplanteres altid, at donor er konstateret hjernedød. Der eksisterer
ikke nogen egentlig aldersgrænse for, hvor gammel donor må være. Det afhænger
blandt andet af, hvilket organ der er tale om, og af donors
sundhedstilstand.
|
Jo men, hvornår skal vi så sige farvel ?
Hvis man siger ja til at afdødes organer bruges til
transplantation, kan man tage afsked med den døde enten før organerne udtages
eller efter, de er fjernet. Gør man det før, ligger den hjernedøde i sin seng
på hospitalet, tilkoblet en respirator. Den hjernedøde virker ikke i gængs
forstand død, for brystkassen bevæger sig og kroppen er varm. Det vil dog kun
vare ved, så længe respiratoren er tændt.
Hvis man vælger at sige farvel, efter organerne er gjort klar
til transplantation, bliver den hjernedøde kørt væk fra afdelingen. Kirurger
fra et transplantationscenter tager de organer ud, som der er givet tilladelse
til at bruge. Derefter syes såret sammen som efter en almindelig operation, og
der slukkes for respiratoren.
De pårørende kan altså ikke være tilstede, når respiratoren
bliver slukket. Når man siger endeligt farvel vil personen være død i
traditionel forstand – brystkassen bevæger sig ikke, og kroppen er kold. Der
kan gå op til 12 timer fra beslutningen om at donere organerne er truffet, til
den afdøde kommer tilbage til afdelingen igen. Forberedelserne til operationen
og selve operationen tager tid.
|
Ja eller nej ?
For mange kronisk syge lever-, hjerte- og nyrepatienter er
transplantation den eneste mulighed for at overleve. Beslutningen om at donere
organer kan altså redde livet, for et andet menneske.
Det betyder ikke, at man absolut skal sige ja til at donere
organer, fordi man ellers er ”et ondt menneske”. Der kan være tungtvejende
grunde til at sige nej, og man skal leve med afgørelsen hele resten af livet.
Det er vigtigt på forhånd at have tænkt over, om man går ind for organdonation
og i givet fald af alle organer eller kun af enkelte. Det letter beslutningen,
den dag man midt i sorgen og smerten over at skulle miste en af sine kære
bliver spurgt om vedkommendes organer må genbruges. På samme måde kan det gøre
det lidt lettere for ens egne pårørende, hvis de en dag skal træffe
beslutningen for en, at de ved, hvad man selv mente om det.
Du kan læse mere om transplantation på
Transplantationsgruppens hjemmeside
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 06.03.2001
|
| |
|
Catapresan mod hedeture? 
