 | |
| At leve med type 2 diabetes |
|
|
Af Michael Røder, overlæge,
dr. med., speciallæge i medicinsk endokrinologi
|
Når man har fået diagnosen type 2 diabetes
Når man har fået konstateret
type 2 diabetes, bør
man ret hurtigt sammen med sin læge lægge en plan for det videre forløb og
behandling. Lægen vil udover blodsukkeret tage følgende prøver: Måling
af:
-
sukkerhæmoglobin
(HbA1c)
-
nyrefunktion
-
æggehvidestof i urinen
-
cholesterol og andre fedtstoffer i blodet
-
hjertekardiogram
-
blodtryk
-
fodundersøgelse
-
almen undersøgelse
Lægen vil henvise til øjenlæge, en statsautoriseret fodterapeut
og eventuelt et diabetesambulatorium. Behandlingen består altid af
livsstilsændringer - det vil sige kostændringer og øget fysisk aktivitet ofte
med henblik på vægttab. Lægen vil ofte fra starten begynde behandling med tabletter af typen metformin.
Ved type 2 diabetes drejer behandlingen sig ikke kun om at
fjerne symptomerne på diabetes – men også at forebygge udviklingen af
senfølger.
|
Livsstilsændringer - sådan gør du
Type 2 diabetes er overvejende en livsstilssygdom. I starten kan
cirka en tredjedel få et næsten normalt blodsukkerniveau ved moderate
livsstilsændringer. Selv et lille vægttab på 3-5 kg hos overvægtige kan have en
stor betydning for blodsukkerniveauet. Jo hurtigere man kommer i gang med
livsstilsændringer jo større effekt. Man kan begynde med nogle forholdsvis
enkle ændringer:
Sund og varieret mad
-
Spis fedtfattige madvarer, skær synlig fedt fra, og spar på
smør og olie
-
Spis mindst 600 gram frugt og grønt daglig, især grove
grøntsager som kål, rodfrugter, porrer, broccoli og løg
-
Spis mange kostfibre som grove grøntsager, groft rugbrød og
bælgfrugter
-
Spis og drik sukkerfattigt – undgå mælk, juice, sukkerholdig
saft og sodavand
-
Drik moderat med alkohol – højst 1-2 genstande
daglig
Fysisk aktivitet
Den fysiske aktivitet bør øges til i gennemsnit en halv time
hver dag. Det behøver ikke at være en bestemt form for motion, og det kan
sagtens gøres i flere små bidder. Traveture, havearbejde, gå op ad trapper
eller cykle – er nogle af de aktiviteter, som gradvist kan indarbejdes i
dagligdagen. Det er vigtigt at man så vidt muligt får det indarbejdet som en
fast bestanddel af sin dagligdag. Hvis man overvejer at melde sig ind i et
fitness-center er det kombinationen af konditionstræning og styrketræning der
giver det bedste resultat.
Kvit røgen
Planlæg et godt tidspunkt for rygeophør, eventuelt med hjælp
fra din læge eller et rygestopkursus.
Involvér familien
Familien bør inddrages, opbakning og støtte herfra er
altafgørende. Hele familien bør omlægge sin livsstil. Chancen for at kunne
gennemføre ændringer i sin livsstil er størst hvis man:
-
tror på at det kan lade sig gøre, og at det påvirker
sygdommen positivt
-
sætter sig mindre trinvise mål ad gangen
-
har et godt samarbejde med sin læge
-
søger støtte hos sin familie og i sin omgangskreds
Det kan anbefales at man anskaffer sig et blodsukkerapparat og
måler sit blodsukker regelmæssigt, for eksempel 1-2 gange om ugen, og skriver
dem ned i en bog. Diskutér dine blodsukre med lægen eller sygeplejersken når du kommer til konsultation.
Opsøg yderligere viden om sygdommen, og bliv henvist til diætist
til yderligere kostvejledning. I visse kommuner har man også mulighed for
henvisning til et kommunalt sundhedscenter, motion på recept eller eventuelt
til en diabetesskole. Tal med din læge om dette!
Man bør kende sine tal og mål for behandlingen af blodsukker, sukkerhæmoglobin, blodtryk og cholesteroltal.
|
Hvorfor er livsstilsændringer vigtige?
Blodsukker-balancen
Tre fjerdedele af alle er type 2 diabetikere
overvægtige, og mange har også
forhøjet blodtryk og fedtstoffer i blodet. Ved overvægt har insulinhormonet som
skal holde blodsukkeret i balance i kroppen - svært ved at virke
(insulin-resistens). Type 2 diabetikere danner kun en begrænset mængde insulin,
og blodsukkeret vil derfor stige jo højere vægten bliver. Omvendt vil et
vægttab hurtigt få insulinet til at virke bedre i kroppen og blodsukkeret vil
falde.
Blodtrykket og fedtstoffer i blodet
Blodtrykket er også afhængig af vægten. Som en
tommelfingerregel falder blodtrykket med 1 mm kviksølv hver gang vægten falder
med 1 kg. Hvis du har forhøjet blodtryk er det også vigtigt at spare på saltet
i kosten. Fedtstofferne i blodet vil falde som følge af et vægttab, dels på grund af vægttabet og dels på grund af den fedtfattige kost.
Øget fysisk aktivitet vil desuden bevirke, at blodsukkeret
nedsættes, blodtrykket sænkes og ændrer fedtstofferne i blodet til mindre
skadelige stoffer. Man bør derfor både fokusere på at lægge sin kost om og at
bevæge sig mere, hvis man skal tabe sig, da øget fysisk aktivitet i sig selv
sjældent får vægten til at falde.
Man ved at livsstilsændringerne i starten kan få sukkerhæmoglobinet til at falde med 0.5-0.7 procentpoint.
|
Type 2 diabetes - en kronisk sygdom
Har man fået diagnosen type 2 diabetes, har man den for resten
af livet. Men livsstilsændringer og vægttab kan få sygdommen til at ’gå i hi’,
det vil sige, at blodsukrene kan blive normale en tid, men vil stige igen hvis
man for eksempel igen tager på i vægt.
Selvom man vedvarende har fået ændret livsstil og er i medicinsk
behandling, vil sukkersygens naturlige forløb betyde, at sygdommen langsomt
udvikler sig. Det skal forstås sådan, at éns insulinproduktion ganske langsomt
aftager med cirka 5 procent om året. Den medicinske behandling skal derfor
justeres jævnligt, og behandling med insulin kan blive nødvendig efter et antal
år. Man bør derfor gå til kontrol hos sin læge cirka hver 3.-4. måned. Her
gennemgår lægen bl.a. sukkerhæmoglobinet, HbA1c, som er udtryk for gennemsnitsblodsukkeret de sidste 2
måneder, vægt, blodtryk, cholesterol, livsstil og behandlingsmål. Man bør være
enige med sin læge om målene for de 3 vigtigste ting: blodsukker, blodtryk og
fedtstof i blodet.
De optimale mål man normalt stræber mod
er:
-
HbA1c på 6.5 procent eller lavere
-
Blodtryk mindre end 130/80 mm kviksølv
-
Kolesteroltal mindre end 4.5 mmol/l og LDL-kolesterol (det 'farlige' kolesterol) mindre
end 2.5 mmol/l
Målene bliver dog ofte fastsat individuelt sammen med lægen. Én
gang årligt foretager lægen en grundigere undersøgelse med en gennemgang af
senfølger, ligesom da man fik konstateret diabetes.
Den medicinske behandling for blodsukker, blodtryk, kolesterol
og eventuelle senfølger er permanent, livslang behandling – og altså ikke en
’kur’, som skal overstås. Det samme gælder livsstilsændringerne: de nye vaner skal fastholdes for at have effekt. Fastholdte livsstilsændringer og evt. vægttab er også
nødvendig for at den medicinske behandling virker optimalt. En god kontrol af
blodsukker, blodtryk og fedtstoffer i blodet er helt afgørende for at undgå
senfølger fra øjne, nyrer og nerver og blodpropper i hjerne og hjerte.
|
Udsigt for fremtiden
Over halvdelen af patienterne har eller får senfølger til
sygdommen, men selv her kan disse ofte holdes i ave med medicinske behandling.
De tre vigtigste faktorer for at forhindre senfølger eller yderligere udvikling
heraf er:
-
At følge regelmæssige kontroller
-
At tage sin medicin regelmæssigt
-
At fastholde livsstilsændringerne
|
Hvor kan man læse mere?
Man kan hente yderligere inspiration hos:
| www.diabetes.dk (Her kan man blandt
andet bestille Diabetesforeningens type 2 håndbog og
’starter-pakke’) |
| www.sundhed.dk |
| www.sst.dk
(Her kan man blandt andet bestille ’Type 2 diabetes og fysisk aktivitet
– gode råd til at komme godt i gang.’) |
| www.motion-online.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2010
|
| |
|
Hjælp til svar 
