 | |
| Diaré og tynd mave - hvad kan det være? |
|
|
Opdateret af Troels Bové, speciallæge i almen medicin
|
Mit barn har diaré
Diaré er hyppige tynde afføringer og er en af kroppens måder at komme af med noget uønsket
på. Ved diaré menes mindst tre vandtynde afføringer i døgnet.
Børn kan have tynd afføring, uden at der af den grund er tale om
diaré. Har barnet diaré, vil det ofte også kaste op
og have feber. Selv om diaré er
ubehageligt, er det sjældent farligt.
|
Når du ringer til vagtlægen, skal du huske at:
-
Opgive det telefonnummer, du ringer fra.
-
Sikre dig, at lægevagten har den rigtige adresse, hvis lægen skal besøge dig.
-
Opgive CPR-nummer - eller fødselsdato.
|
Vagtlægens spørgsmål
Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
- Så kan du forberede dig bedst muligt.
| 1. Hvornår begyndte barnet at have tynd
mave? |
Hvis diaréen lige er begyndt, skal du tænke på, at
omgangssyge med diaré er meget hyppig, og at det oftest går over af sig selv. |
Har diaréen varet i flere dage, kan barnet eventuelt have væskemangel. |
| 2. Har barnet feber? |
Nej:
Børn har ofte
kortvarige diaréperioder, som ikke kræver behandling. |
Ja.
Det kan være en
mave-tarminfektion som for eksempel omgangssyge |
| 3. Har barnet tisset i løbet af det sidste
døgn? |
Nej:
Det tyder på, at
barnet har væskemangel. |
Ja:
Hvis barnet
tisser, og urinen ikke er meget mørk, tyder det ikke på væskemangel. |
| 4. Har barnet kastet op? |
Nej:
Det betyder noget
for at kunne bedømme væsketabet. |
Ja:
Startede sygdomsforløbet med
kvalme eller opkastninger, eller er det kommet senere i forløbet?
Vil barnet drikke? |
| 5. Har barnet smerter? |
Nej:
Vagtlægen vil
give dig gode råd om, hvad du skal være opmærksom på. |
Ja:
Hvor sidder
smerterne? Er de kommet til efter barnets diaré startede?
Blindtarmsbetændelse giver typisk
smerter i højre side af maven. |
| 6. Har andre i familien noget
lignende? |
Nej:
Virusinfektioner
med
diaré er hyppige. |
Ja:
Barnet kan være
smittet med omgangssyge eller kan have fået en forgiftning.
Læs
vagtlægen om forgiftning. |
| 7. Har barnet ofte diaré? |
Nej |
Ja:
Diaréen kan måske skyldes
noget, barnet ikke kan tåle.
Det kan evt. være
fødemiddelallergi. |
|
Hvorfor har mit barn diaré?
Diaré skyldes for det meste en maveinfektion på grund af en
virus. Det kan man ikke gøre så
meget ved ud over at lindre ubehaget og sørge for, at barnet får nok
væske.
Andre årsager til diaré kan være:
-
At barnet har spist noget, det ikke kan tåle,
eventuelt på grund af
allergi eller
overfølsomhed over for det pågældende
fødemiddel.
-
Bakterier fra mad, madforgiftning. Daréen vil
vise sig få timer efter, at barnet har spist maden eller et par døgn
efter.
-
Bivirkning efter indtagelse af et lægemiddel.
For eksempel kan antibiotika give denne bivirkning, fordi det virker direkte
stimulerende på tarmen. Men det er ikke det samme som, at barnet ikke kan tåle
medicinen.
-
Mælkesukker-intolerans.
|
Hvor sygt er mit barn?
Diaré er sjældent farligt, hvis du sørger for, at dit barn får
erstattet det væsketab, der er en naturlig følge af diaré, og hvis diaréen ikke
varer længere tid end to døgn.
Vær opmærksom på faresignaler som blodig eller helt vandigt
grumset afføring, at barnet ikke er i stand til at indtage væske, eller
barnet ikke kan holde væsken i sig. Virusinfektioner kan man ikke behandle med
antibiotika.
|
Hvad kan jeg gøre?
-
Det er meget vigtigt at erstatte væsketabet. Giv barnet
rigeligt at drikke. Det er ikke så vigtigt, hvad det får, men sukker- og
saltholdige drikke som juice kan anbefales, da kroppen herved får erstattet de
tabte salte.
-
Det er en myte at cola er godt mod diaré. Det er alt for
sødt.
-
Se på barnets urin, om mængden er normal? Når farven på urinen er
lysegul, er væskeindtaget tilstrækkeligt.
-
Undgå at give dit barn almindelige mælkeprodukter. Det generer
maven. A38, cultura og acidophilus tykmælk er derimod gode produkter mod
diaré, fordi de kan styrke den sunde og naturlige bakterieflora i tarmen og er
milde mod maven.
-
Hold øje med barnets almene tilstand.
-
Da
diaré er meget smitsomt, så sørg for at barnet får
vasket hænderne grundigt efter toiletbesøg og brug eventuelt håndsprit.
Læs mere om, hvordan man
undgår salmonella i maden.
|
Kan jeg bruge stoppende medicin?
Da tynd mave for det meste går over af sig selv inden for få
dage, må man se tiden lidt an og holde øje med barnets
almentilstand.
Der findes
midler, som kan mindske tynd mave,
men skal ikke bruges til børn.
|
Hvornår bliver diaré kritisk?
Det vigtigste man kan holde øje med er, om barnet skulle udvikle
væskemangel. Symptomerne på mere alvorlig væskemangel er tørre slimhinder, mørk
sparsom urin, slaphed og afkræftethed.
Spædbørn skal heller ikke udvikle pludselig diaré.
Vær blot rolig men vær også opmærksom på ændringer i barnets
tilstand.
Kontakt lægen med det samme, hvis:
|
|
Barnet er omtåget eller sløvt
Barnet kun kan tisse meget lidt og er sløvt.
Barnet har
stærke mavesmerter.
Barnet har kraftige
mavesmerter.
Der er blod i afføringen.
|
Find telefonnummeret på vagtlægen her |
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
|
|
Barnet har
høj feber.
Når børn under
seks måneder får diaré.
Hvis barnet ikke vil drikke og har
diaré.
Hvis barnets diaré har varet mere end to
dage.
Hvis der er risiko for, at det skyldes
madforgiftning.
Hvis der er mistanke om smitte efter en rejse i
udlandet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Sidst opdateret: 27.10.2009
|
| |
|
Champix. Hvad er jeres erfaring... 
