Annonce
Vagtlægen
Insektstik, hvad stiller jeg op?
Af Troels  Bové, speciallæge i almen medicin og Christel  Nellemann , projektkoordinator

Insektstik - Hvad er det?

Alle kender til insektstik. Myg er plagsomme, men ufarlige på vore breddegrader. Sådan er de fleste insektstik, selv om den lokale irritation kan være temmelig ubehagelig.

Kun få mennesker er allergiske overfor bi- og hvepsestik.

Vagtlægens spørgsmål:

Følg diagrammet og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer. -Så kan du forberede dig bedst muligt. Hvad vagtlægen altid spørger om : Navn på den syge person. cpr-nummer - eller fødselsdato. Ved aftalt besøg: Husk at sikre dig, at lægevagten har den rigtige adresse. Husk at oplyse det telefonnummer, du ringer fra.


1. Hvad tror du, du er stukket af? Visse insektstik giver hyppigere allergiske symptomer Flåt-bid kan give en ubehagelig følgesygdom, borreliose, som er let at behandle med penicillin.
2. Hvor er du stukket? Stik i munden eller på halsen kan give vejrtrækningsbesvær Stik på arme og ben kan være voldsomt hævede næste dag.
3. Hvordan er reaktionen? Almindelig stikreaktion:
Behandl eventuelt med
sugesprøjten fra apoteket,
Kløestillende midler
Kraftig akut reaktion:
Skal måske ses af lægen - eventuelt hurtig henvendelse til skadestue.
Se vagtlægen her
4. Er du overfølsom overfor stik? Nej: Behandl eventuelt som ovenfor
Læs mere om stik
Ja:
Lægen vil rådgive dig angående medicin og eventuel yderligere behandling.
5. Er du bange for at det er blodforgiftning eller lignende? Blodforgiftning efter stik er ret sjælden og kommer i givet fald først flere dage efter stikket En rød stribe i nærheden af stikket kan være en helt normal reaktion på det giftstof, insektet har sprøjtet ind
6. Hvad har du behandlet med? Har du behandlet med håndkøbsmedicin? Har du behandlet med medicin, du havde fra tidligere ?


Hvor farlige er insektstik?

Det er kun, hvis du er overfølsom overfor bi- eller hvepsestik, at det kan være farligt, selv om det aldrig er rart at blive stukket.

Normalt vil et stik medføre en mindre hævelse, en varmefornemmelse og en del smerte på stikstedet. Det er heller ikke ualmindeligt, at smerten senere erstattes af en irriterende kløe.

I andre egne af verden kan insekter overføre alvorlige sygdomme. Malariamyggen for eksempel er udbredt i store dele af verden. Husk at tjekke, hvilke vaccinationer, du skal have, inden du drager afsted.

Skovflåter, der i øvrigt er en mide og ikke et insekt, er heller ikke farlige. Men af og til er de bærere af en bakterie, der kan overføres til mennesker, hvorved man risikerer at få sygdommen borreliose.

Hvad kan jeg gøre hvis jeg er blevet stukket?

Sørg for først at fjerne bien eller hvepsen, samt en eventuel brod fra stikstedet. Læs om, hvordan du fjerner brodden.

Dernæst kan du mindske hævelsen (og derved den varme dunkende smertefornemmelse) ved at lægge en isterning eller et rent viskestykke vædet i koldt vand på stikstedet.

Eventuel kløe kan mindskes ved brug af håndkøbsmedicin. Spørg efter kløestillende midler på apoteket.

Kan jeg gøre noget mod min insekt-allergi?

Hvis du ved, at du er overfølsom over for insektstik, så kan du tale med din læge om immunterapi. Dette er behandling som nedsætter reaktionen mod insektstikket.

Hvordan udvikler en allergisk reaktion sig?

Insektstik kan udvikle sig til en allergisk reaktion.Det skyldes, at kroppen reagerer ved at frigive store mængder histamin, som så giver en lang række effekter i hele kroppen: hævelse, vejrtrækningsbesvær, kløe og endog blodtryksfald og besvimelse.

Tag det roligt, men sid det ikke overhørigt, hvis en allergisk reaktion begynder at udvikle sig.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

©
Ved voldsomme hævelser eller hævelser andre steder på kroppen end der, hvor du blev stukket.
Ved vejrtrækningsbesvær eller ildebefindende (for eksempel kvalme og svimmelhed) efter insektstik.


Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

©
Der kommer et rødt udslet omkring biddet nogle dage efter, du har haft en skovflåt.







Tip en ven

Annonce

Annonce

Medicin som kan anvendes:

Sidst opdateret: 31.10.2003

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark