 | |
| Smerter og smertestillende medicin |
|
|
Af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, projektkoordinator
|
Smerter og smertestillende medicin:
Denne side indeholder ikke vagtlægens sædvanlige spørgsmål. I
stedet kan du finde links til sider, der fortæller om bestemte
smerter.
|
Jeg har smerter - kan jeg tage smertestillende
medicin?
Om du skal tage medicin eller ej afhænger af, hvilken slags
smerter du har. Smerter er jo et signal om, at der er noget galt med
kroppen.
Ømme muskler og hovedpine for eksempel kan man sagtens lindre
med smertestillende medicin. Men man skal jo så ikke bruge det til at gå ud og
belaste kroppen endnu mere med hårdt arbejde eller sport.
Man kan ikke sige noget fast om, hvornår man selv skal bruge
smertestillende medicin, og hvornår man skal se en læge. Men en god rettesnor
vil være, at du skal føle dig tryg ved dine smerter.
Kender du den typen af smerte fra tidligere, så har du erfaring
og vil have en bedre fornemmelse af, hvor meget du kan holde til, og om det
ændrer sig til noget andet.
Smerter, du ikke kender, kan du altid henvende dig til egen læge
med. Selv om det så viser sig at være harmløst, så er det helt på sin plads. Så
ved du, hvad det er, og kan måske selv gøre noget for at lindre
smerterne.
-
Mavesmerter: Her skal man skelne
mellem smerter fra mavesækken og smerter, der kommer fra tarmene og
andet.
-
Ryg og lændesmerter: Her ser man blandt andet på, om
det er opstået pludseligt eller har varet i længere tid. Diskusprolaps er
smertefuldt, men faktisk behandler man i høj grad med aflastning af ryggen og
smertestillende midler.
-
Brystsmerter kan også have mange
årsager. Svarer smerterne til hjerteproblemer - Eller er det muskelsmerter,
mavesyre i spiserøret eller
lungebetændelse
-
Hovedpine
-
Underlivssmerter kan også have mange
årsager.
|
Smertestillende håndkøbsmedicin - hvad er det?
Det virksomme stof står altid anført på pakningen sammen med
handelsnavnet.
| Acetylsalicylsyre: |
Smertestillende og febernedsættende.
Bør
undgås, hvis du har tendens til mavesår. |
| Paracetamol: |
Smertestillende og febernedsættende. |
| Ibuprofen: |
Smertestillende
Bør undgås, hvis du har
tendens til mavesår. |
|
Hvad kan jeg selv gøre mod lettere smerter?
Voksne:
Start med 2 tabletter. Hvis der er behov for det, kan der tages
endnu 1 tablet efter fire-fem timer. Følg doseringen på pakken nøje. Mere
medicin end anbefalet giver ikke større effekt, men øger risikoen for
bivirkninger.
Børn:
Børn under 2 år må kun få
smertestillende medicin efter aftale
med lægen. Større børn med feber og smerter kan få paracetamol. Giv ikke
smertestillende medicin, hvis du ikke ved, hvorfor barnet har
smerter.
Gravide:
Bør bruge mindst muligt smertestillende medicin, og hvis
nødvendigt, så paracetamol.
Læs mere om
ældre og medicin og om
flere lægemidler samtidigt samt
sex og medicin: når lægemidler påvirker
lysten.
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis
|
|
Smerten er pludseligt opstået.
Smerten
ikke synes at aftage efter et par dage.
Smerten ikke er til at holde
ud. |
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med dextropropoxyphen
Svage smertestillende og feberdæmpende midler med kodein
Svage smertestillende, irritationsdæmpende og feberdæmpende midler uden hormon
Svage smertestillende og feberdæmpende midler
|
|
Redaktion: Troels Bové, speciallæge
i almen medicin
|
Sidst opdateret: 31.10.2003
|
| |
|
Anoraksi? 