 | |
| Bivirkninger efter børnevaccinationer |
|
|
Opdateret af Troels Bové, speciallæge i almen medicin
|
Børnevaccinationer - skal, skal ikke
Mange forældre tænker over de bivirkninger, som deres barn kan
få af de forskellige vaccinationer. De fleste er helt ufarlige. Derudover skal
man huske, at bivirkninger til vacciner er 100 – 1000 gange sjældnere og mindre
alvorlige end de følgetilstande, som sygdommene giver.
Da nogle vacciner indeholder de samme virus, som er anledning
til sygdommene, kan et barn efter vaccinationen få de samme symptomer, som
sygdommene giver i naturlig form - blot mildere. Man skelner derfor mellem
lette, forventelige reaktioner og egentlige komplikationer, det vil sige de
alvorligere reaktioner eller bivirkninger.
Lægerne skal indberette alle reaktioner, som opstår kort tid
efter vaccinationen. Det er derfor vigtigt, at de får kendskab til dem.
Forventelige reaktioner, som en mindre hævelse eller kortvarig feber, skal
normalt ikke anmeldes. I de foregående år er der registreret 200 bivirkninger
årligt, hvoraf de fleste drejede sig om lokal hævelse, udslet eller feber. Til
sammenligning er der i denne periode givet 700.000 vaccinationer til børn om
året.
Læs mere om
børnevaccinationsprogrammet i
Danmark.
|
Hvordan ser det danske børnevaccinationsprogram ud?
| Alder | Børnevaccination | Børneundersøgelse |
| 5 uger | Ingen | Ja |
| 3 måneder | Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7 | Nej |
| 5 måneder | Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7 | Ja |
| 12 måneder | Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7 | Ja |
| 15 måneder | MFR 1 (paraply-vaccine 1) | Nej |
| 2 år | Ingen | Ja |
| 3 år | Ingen | Ja |
| 4 år | MFR 2 (paraply-vaccine 2) | Ja |
| 5 år | Difteri-stivkrampe-kighoste-polio | Ja |
| 12 år | Evt. MFR 2 (paraply-vaccine 2) Indtil 1. april 2008 blev denne vaccine givet ved 12 års alderen. Dette er nu ændret, så MFR 2 bliver givet ved 4 års alderen. Børn, der pr. 1. april 2008 var ældre end 4 år skal imidlertid fortsat have MFR-vaccinen, når de fylder 12 år.
| Nej |
| . | Vaccination med tre stik mod human papillomavirus (HPV) indførtes den 1. oktober 2008 som et tilbud til piger født i 1993, 1994 og 1995. Fra den 1. januar 2009 tilbydes vaccinationerne | Nej |
PCV7 betyder konjugeret pneumokokvaccine, der dækker mod 7 af pneumokok-bakterietyperne. Vaccinen blev introduceret i oktober 2007.
Indtil 1. juli 2001 fik børn ’poliosukker’ ved børneundersøgelsen i et-års, to-års og tre-års-alderen. Denne vaccination med dråber anvendes ikke længere fra og med 1. september 2003. I stedet bliver børnene vaccineret mod polio, når de er fem år. Poliovaccinen er en kombineret vaccine, der gives samtidig med vaccinationen mod difteri, stivkrampe og kighoste, så børnene skal stadig kun stikkes en gang.
|
Skema over bivirkninger ved børnevaccinationer:
I skemaet er anført bivirkningerne efter de almindelige
børnevaccinationer. De er delt op i forventelige reaktioner og sjældne
reaktioner.
| Vacciner |
Forventelige reaktioner |
Sjældne reaktioner |
| Difteri-stivkrampe--polio vaccinen
|
Rødme, hævelse og ømhed på stikstedet.
Feber og utilpashed kan også ses.
Det varer som regel
kun et døgn og er ufarligt. |
Der kan ses
feberkramper efter vaccination.
Det forhindrer ikke videre vaccination, men man vil undlade
kighostevaccinen.
Udslet
og hævelse som tegn på overfølsomhed kan ses, og barnet skal så undersøges.
|
| Di-te-revaccination (difteri-stivkrampe
4) |
Rødme, hævelse og ømhed på det sted, der er vaccineret.
|
Meget store hævelse kan ses, men er nu sjældne efter, at
vaccinen er gjort svagere.
Allergiske reaktioner kan ses. |
| Hib-vaccinen (mod en bakterie, der kan give
meningitis) |
Smerte, rødme og hævelse.
Irritabilitet,
gråd, let feber, diaré og opkastning kan forekomme de første døgn efter
vaccinationen. |
Store hævelser og smerter er set i enkelte tilfælde.
Det svinder efter 12-24 timer og ses ikke ved efterfølgende
vaccinationer. |
| Mfr-vaccninen (mæslinger, fåresyge og røde
hunde) |
Vaccinen indeholder svækket, levende virus, og barnet
kan få milde tegn på sygdommene.
Der er oftest tale om let feber,
snue og eventuelt udslet.
Barnet smitter ikke. |
Der er set enkelte tilfælde af gangforstyrrelser og
meget få tilfælde af
hjernebetændelse.
Enkelte
børn har fået blivende skader i form af
epilepsi, og enkelte har haft
hudblødninger. |
|
Lidt mere om vaccinationer:
I dag vaccineres der mod otte meget smitsomme og potentielt
alvorlige sygdomme i det danske
børnevaccinationsprogram. Vaccination
i Danmark er frivillig og foretages hos den praktiserende læge. Vedkommende har
også ansvar for at give informationer til forældrene.
Målet er for eksempel som ved polio og mæslinger at udrydde
sygdommene, som man gjorde det med den farlige sygdom kopper i 1970erne. Men et
vaccinationsprogram kræver en kollektiv indsats, hvor næsten alle vaccineres,
ellers vil der til stadighed være en reserve af potentielle sygdomsbærere i
befolkningen. Det drejer sig ikke om bekvemmelighed med hensyn til sygedage,
men om at forebygge sygdomme med farlige komplikationer.
Polio
Har man fuldført programmet mod
polio med samtlige vaccinationer, er
man fuldt beskyttet livet ud. Polio var indtil 1950erne en frygtet sygdom, som
kom i jævnlige epidemier. Nu har mange glemt, hvad poliovaccinerne indført fra
1956 beskytter os imod.
Mæslinger, fåresyge og røde hunde
Vaccinen mod
mæslinger,
fåresyge og
røde hunde blev indført i 1987 og man
er livsvarigt beskyttet efter de to vaccinationer. Men endnu er det ikke alle, som tager imod tilbuddet. I flere år er 10-15 procent af børnene ikke
blevet vaccineret, og derfor vil der stadig kunne opstå epidemier af de tre
sygdomme.
Hvis du er kvinde og tænker på at blive gravid, er det en god
idé at få undersøgt, om du har haft røde hunde. Hvis man får sygdommen under
graviditeten, kan den nemlig give fosterskader.
Kighoste
Kighoste kan være livstruende for
spædbørn. Desværre beskytter vaccinen først tilstrækkeligt efter to doser. Børn
under et år, som endnu ikke har fået to kighostevaccinationer, må derfor ikke
komme i en daginstitution, hvor der optræder kighoste. Efter
sidste vaccination i femårsalderen er man formodentlig beskyttet i 10
år.
Stivkrampe
Stivkrampe er ikke en decideret
børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie.
Tidligere fik nyfødte sygdommen på grund af forureningen af navlen. I dag ses
sygdommen først og fremmest hos ældre, ufuldstændigt vaccinerede personer.
Efter sidste vaccination i femårsalderen er man beskyttet i 10 år.
Ditfteri
Difteri er heller ikke en decideret
børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie. I
de sidste 40 år har der kun været enkelte tilfælde i Danmark, men der er stadig
risiko for at blive smittet i udlandet. Efter sidste vaccination i
femårsalderen er man beskyttet i 10 år.
|
Relevante links til vaccinationer
Sundhedsstyrelsen har udgivet en bog og en pjece om
børnevaccinationer. Begge dele kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
www.sst.dk.
EPI-nyt er et nyhedsbrev udgivet af
Statens
seruminstitut, som orienterer om smitsomme sygdomme. Du kan du klikke
dig ind på EPI-nyt ved først at gå ind under ´public health´, og dernæst under
EPI-nyt.
|
Kontakt lægen med det samme, hvis:
|
|
Hvis barnet får høj feber over 39 grader celcius.
Hvis der er stærke smerter
Hvis barnets almentilstand
er påvirket, bevidstheden er sløret eller barnet har svært ved at styre sine
bevægelser.
|
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
|
|
Hvis der er større hævelser
Hvis der er
smerter.
Hvis der er udslet, ikke bare rødmen omkring stikstedet.
|
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Di-Te-Ki-Pol vaccine
Vaccine mod hæmophilus influenza type b
Paraplyvaccine
Vaccine mod polio
Vaccine mod stivkrampe og difteri
|
|
Original tekst af Troels Bové, speciallæge i almen medicin og Christel Nellemann, stud. med
|
Sidst opdateret: 27.10.2009
|
| |
|
