 | |
Opdateret af Martin Kreutzer, Ernæringskonsulent
ved Institut for Human Ernæring, Det biovidenskabelige fakultet LIFE, KU
|
Generelt om D-vitamin
Man bruger normalt betegnelsen vitamin om organiske stoffer, der
skal tilføres kroppen udefra, fordi vi ikke selv kan danne dem. Da man godt kan
danne D-vitamin i huden ved lys-eksponering, ville det i virkeligheden være
mere korrekt at kalde det et provitamin end et vitamin.
D-vitamin er fedtopløseligt. Det vil sige, at det ikke kan
opløses i vand og udskilles med urinen. I stedet kan det ophobes i kroppens
fedtdepoter og ved meget store indtag medføre forgiftningstilstande i kroppen.
Præcis samme forholdsregler gælder de andre
fedtopløselige vitaminer er:
K,
E og
A.
D-vitamin omdannes til biologisk aktive vitaminer ved en proces
i lever og nyrer. Det aktive vitamin D fremmer optagelsen af calcium fra
tarmen, indbygning i knogler og tænder og er medvirkende til at calcium
tilbageholdes i nyrerne.
Calcium er et livsvigtigt grundstof, der har betydning for mange
processer i kroppen.
|
Hvad er den overordnede funktion af D-vitamin?
D-vitamin (Kalciferol) øger optagelsen af calcium fra
tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af
calcium og fosfat. D-vitamin ser også
ud til at spille en central rolle i at forhindre for høj aktivitet af
immunsystemet.
|
Hvad bruges D-vitamin til i kroppen?
D-vitamin regulerer calciumkoncentrationen i blodet nøje. Er
calciumkoncentrationen i blodet for lav, kan det blandt andet medføre
muskelkramper. D vitamin sikrer også den rigtige balance i immunsystemet, og
menes knyttet til kroppens generelle energiniveau og humøret samt
blodsukkerreguleringen. Enkelte studier dokumenterer desuden en potentiel evne
til at forebygge visse kræftformer.
|
Hvad sker der ved for lavt calciumniveau i blodet.
Hvis calciumniveauet er for lavt, vil biskjoldbruskkirtlerne
afgive en øget mængde parathyroidea-hormon, der stimulerer nyrerne til at
aktivere D-vitaminet i nyrerne.
Det aktiverede D-vitamin hæver så calciumniveauet i blodet
ved:
-
At trække calcium ud af knoglerne.
-
At øge optagelsen af calcium fra tarmkanalen.
-
At tilbageholde calcium fra nyrerne.
-
Calcitonin hæmmer frigørelsen af calcium fra
knoglerne.
-
D-vitamin regulerer på denne måde calciumindholdet i blodet i
samarbejde med skjoldbruskkirtelhormonet calcitonin, der hæmmer frigørelsen af
calcium fra knoglerne.
|
Virkninger på tarmen.
D-vitamin fremmer optagelse af kalcium og fosfat fra tarmen.
Kalcium og fosfat er grundlæggende bestanddele af tand- og
knoglevæv.
|
Virkninger på immunsystem og insulinproduktion
Nyere forskning peger på at D-vitamin er nødvendig for at
immunsystemet ikke overreagerer og begynder at bekæmpe og ødelægge kroppens
egne celler.
En række sygdomme synes således at være såkaldte autoimmune
tilstande præget af selvdestruktiv opførsel af immunapparatet, blandt andet
type 1 diabetes, som
er karakteriseret ved gradvis destruktion af bugspytkirtlens
insulin-producerende celler. Sygdommen kræver livslang insulin behandling.
Den meget høje forekomst af
type 1 diabetes i
Skandinavien er kædet sammen med mangel på dagslys og vitamin D, og nyere
undersøgelser tyder på, at helt op til 80 procent af diabetestilfældene kan
forebygges, hvis spædbørn får de anbefalede D-vitamin tilskud.
|
Hvor findes D-vitamin i kosten?
D-vitamin findes i store mængder i æg, og især i alle de fede
fisk sardiner, makrel, sild, ål, laks, hellefisk m.fl.
D-vitamin indholdet er kun lavt i de fedtfattige mælkeprodukter
(for eksempel skummetmælk). Derfor tilsætter man i mange lande, dog ikke
Danmark, D-vitamin til disse produkter. De vigtigste kilder til vitamin D i
danskernes kost er fisk, fedtstoffer (margarine, smør, olier), kød, æg, samt
mælk og ost.
D-vitamin indtages bedst til et måltid, som ikke er for
fedtfattigt.
D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor indtages sammen med
måltider, der indeholder fedt for at kunne blive optaget i kroppen. Derfor er
det jo ganske praktisk, at vitaminet typisk kommer fra fede madvarer. På grund
af fedtopløseligheden udskilles D-vitamin også i mælkefedtet i modermælken. Det
gennemsnitlige daglige indtag af D-vitamin i Danmark er noget mindre end det
anbefalede.
D-vitamin nedbrydes ikke, som så mange andre vitaminer, af
kogning og stegning, men derimod af udsættelse for lys.
|
Kan kroppen selv danne D-vitamin?
Ja, udover at D-vitamin findes i kosten, dannes det desuden i
huden ved udsættelse for sollys. Om sommeren, når solen står højt danner huden
masser af D-vitamin, men om vinteren er lysmængden i de nordiske lande for
lille til, at vi selv kan danne tilstrækkelige mængder.
Sollys gør, at kroppen selv kan danne
D-vitamin.
Den form af D-vitamin, vi danner i huden, er lidt
anderledes, end den vi spiser. Det betyder, at den skal aktiveres i nyrerne og
i leveren. Nyre- og leversygdomme kan derfor nedsætte evnen til at danne aktivt
D-vitamin fra huden.
|
Hvor meget D-vitamin må jeg tage?
Anbefalet daglig dosis er 7,5 microgram (milliontedele
gram) for mænd og kvinder op til 60 år. Ældre, gravide og ammende bør indtage
10 microgram pr. døgn.
Undgå at overskride den anbefalede daglige dosis, med mindre du
har talt med din læge om det.
|
Hvornår må jeg ikke tage D-vitamin?
Det frarådes at tage D-vitamin, hvis du lider af hypercalcæmi
(for høj calciumkoncentration i blodet)
|
Hvad giver øget risiko for D-vitamin mangel?
-
Nyresvigt eller
leversvigt (inaktivt D-vitamin aktiveres normalt i disse organer)
-
Indvandrerkvinder, der går tilsløret og indvandrerbørn med mørk
hud, har risiko for udvikling af D-vitaminmangel i Danmark.
-
Kost med lavt eller intet indhold af æg og især fed fisk.
-
Alkoholisme.
-
Alderdom forbundet med små mængder ensidig kost og ophold
indendørs. Undersøgelser har vist, at knoglebrud hos ældre på grund af
knogleskørhed, ofte er kombineret med D-vitaminmangel.
-
Kvinder der har passeret overgangsalderen.
-
Længere tids brug af en række lægemidler kan øge risikoen for
D-vitaminmangel:
-
Kolestyramin-præparater mod
forhøjet kolesterol.
-
Midler mod epilepsi (blandt andet
fenobarbital).
-
Langvarig brug af paraffinolie mod afføringsbesvær.
-
Slankemidlet orlistat.
|
Hvad er symptomerne på D-vitamin mangel?
For voksne er symptomerne osteomalaci. Det er en sygdom præget
af forstyrrelser i kalcium og fosfor-omsætningen. Sygdommen medfører, at
knoglerne ikke mineraliserer (forbener) tilstrækkeligt på grund af nedsat
forkalkning af kroppens knoglevæv. Dette kan medføre:
-
Deformering af knoglerne (knogleskørhed)
-
Tandforfald
-
Muskelsvækkelse
-
Brud på de kalkfattige, skrøbelige knogler
-
Øget autoimmun aktivitet og måske
type 1 diabetes
-
Træthed og humørsvingninger
-
Ifølge en række nyere undersøgelser synes mangel på D-vitamin
også have indflydelse på en række psykiske og neurologiske sygdomme som
depression,
skizofreni,
sklerose og
Alzheimers.
Hvis osteomalaci indtræder hos børn, hvor knoglerne ikke er
færdigforbenet, kaldes sygdommen engelsk syge eller
rachitis: Rachitis betyder rygrad på
græsk, og det henviser til at sygdommen deformerer rygraden. Sygdommen, der er
meget sjælden i Danmark, medfører:
-
Forsinket udvikling af de knogler, der er i stærk vækst.
-
Hos helt unge børn bliver de pladeformede kranieknogler bløde,
tynde og pergamentagtige.
-
Når barnet begynder at gå, belastes knoglerne med kroppens
vægt. Knoglerne bøjer og får en blivende, karakteristisk krumning eventuelt med
hjulben eller kalveknæ til følge.
|
Hvordan behandles D-vitamin mangel?
-
Underskud af D-vitamin i almindelighed kan afhjælpes ved at
spise mere fed fisk eller æg. Et dagligt indtag af levertran vil desuden levere
et solidt bidrag til forsyningen. Typisk vil en enkelt teskefuld dække hele det
dagligt fastlagte minimumsbehov.
-
Ved osteomalaci på grund af D-vitaminmangel kan lægen vælge at
give en kombination af 20 mikrogram
D-vitamin tilskud i kombination med 2
gram kalcium om dagen.
-
Knogleskørhed Knogleskørhed behandles
ofte med en kombination af D-vitamin og kalk - se eventuelt Netdoktors afsnit
om
Behandling af knogleskørhed.
-
Spædbærn skal have tilskud.
|
Er der noget jeg skal være opmærksom på, hvis jeg er
gravid?
Under graviditet kan for høje koncentrationer af D-vitamin hos
moderen, for eksempel ved hypercalcæmi, medføre forsterskader.
Sundhedstyrelsen anbefaler, at spædbørn gives 10 mikrogram
D-vitamintilskud dagligt fra to uger efter fødslen til slutningen af første
leveår, mørklødede børn dog til slutningen af andet leveår. Hvis moderen tager
D-vitamintilskud, udskilles vitaminet dog i modermælken, men brystmælk er ikke
tilstrækkelig til at sikre barnet de optimale mængder.
|
Hvad er symptomerne på overdosering af D-vitamin?
Meget store doser D-vitamin kan give forhøjet indhold af kalcium
i blodet. For høj kalciumkoncentration i blodet kan give:
-
Kvalme
-
Hovedpine
-
Forstoppelse
-
Voldsom overdosering af D-vitamin (100 gange anbefalet daglig
dosis) gennem længere tid kan medføre, at kalcium udfælder i nyrer og blærer og
giver nyresten.
-
Forhøjet indhold af kalcium hos gravide i blodet kan også give
fosterskader i form af misdannelser af hjerte.
|
Advarsel!
Hvis du i forvejen har forhøjet kalcium eller fosfat indhold i
blodet, bør du ikke tage tilskud af D-vitamin, da det kan forværre tilstanden -
tal med din læge, hvis du er tvivl.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Arne Astrup, Professor, dr. med.
|
Sidst opdateret: 03.02.2011
|
| |
|
Anbefalet daglig indtag af...
