En hurtig reaktion

Ikke kun hos naboen

Det sker ikke kun hos naboen. Vi kan alle blive vidne til pludselig opstået alvorlig sygdom eller en ulykke, og så er det vigtigt, at vi ved, hvad vi stiller op. Der findes ikke en facitliste over, hvad man skal gøre – men ens sunde fornuft er et godt udgangspunkt.

Det er vigtigt, at du handler hurtigt og korrekt, hvis du bliver vidne til for eksempel et hjertestop eller en anden alvorlig akut lidelse. Forskellen mellem død og overlevelse kan handle om minutter. Tal fra Dansk Hjerteregister viser, at af de 3.500 danskere, der hvert år får hjertestop uden for hospitalerne, overlever kun få, hvis ikke de får øjeblikkelig hjælp. Gennem en årrække har der været fokus på at forbedre overlevelsen efter hjertestop. Overlevelsen er som resultat af den indsats fordoblet fra 5 procent til 10 provent set over landet som helhed.

Uden behandling falder overlevelsen populært sagt med 10 procent per minut. Det er altså gennem effektiv basal hjertelungeredning og tidlig defibrillering, at den største gevinst potentielt venter. Chancerne for at overleve kan formentlig stige til op mod 60 procent, hvis den syge får hurtig og effektiv førstehjælp.

Så det er vigtigt at vide, hvad man skal reagere på, og hvordan man skal yde en effektiv førstehjælp. Vi har her samlet en række symptomer og gode råd, der kan hjælpe både dine nærmeste og dig selv.

Annonce (læs videre nedenfor)

Stol på din fornemmelse

Forskellige alvorlige lidelser giver forskellige symptomer, og det er ikke sådan, at man kan liste de 10 alvorligste op og give lige så mange bud på, hvordan man skal reagere, fortæller speciallæge i almen medicin Troels Bové. En sådan facitliste findes – desværre – ikke. Så i sidste ende skal man stole på sig selv og sin egen fornemmelse af, hvornår der skal trykkes 112, ringes til vagtlægen, tages på skadestuen, eller hvornår man kan vente til den praktiserende læge åbner. Men grundlæggende er reglen, at hvis en person pludselig bliver meget dårlig, falder om eller bliver bevidstløs, så skal du ringe til alarmcentralen - ikke til lægevagten.

Troels Bové er blandt meget andet forfatter af en lang rækker tekster på netdoktor.dk og sundhed.dk, hvor han gennemgår forskellige symptomer og giver et bud på, hvad de kan skyldes, og endelig også giver et bud på, hvor hurtigt man skal reagere.

Men trods fraværet af en egentlig facitliste er der dog en række symptomer, der skal få alarmklokkerne til at ringe, hvis du selv eller en i din nærhed har dem.

De alvorligste symptomer

Brystsmerter. Blandt de alvorligste symptomer er brystsmerter, der kan være første tegn på en blodprop i hjertet. Hvis smerterne er meget stærke og eventuelt ledsaget af koldsved og kvalme, så er det alvor. Her handler det om at få fat på vagtlægen så hurtigt som muligt, og han eller hun vil så i mange tilfælde foreslå, at man tilkalder en ambulance. Hvis der er ventetid på at komme igennem til vagtlægen, så hedder det 112.

Slagtilfælde – pludselig lammelse. En anden meget alvorlig sygdom, som der skal reageres hurtigt på, er apopleksi – også kaldet slagtilfælde – der dækker over både blødning og blodprop i hjernen. Symptomerne er typisk pludselig lammelse af dele af kroppen. Men de kan være meget forskellige, fordi de afhænger af, hvor blodproppen eller blødningen sidder, og hvor stor den er. Det er karakteristisk, at symptomerne ofte kun kommer fra den ene side, og det er sjældent, at der er smerter, hvis det er en blodprop i hjernen. Til gengæld kan man få hovedpine i forbindelse med en hjerneblødning.

Man skal især være opmærksom på, hvis den ene arm, ben eller den ene side af ansigtet er lammet. Og på om patienten har talebesvær, forståelsesproblemer, synkeproblemer eller blindhed i den ene halvdel af synsfeltet. Mistænker man et slagtilfælde med pludselig lammelse, blindhed, synsfelt indskrænkelse, talebesvær, pludselig voldsom hovedpine eller er man vidne til en besvimelse, bør man tilkalde hjælp ved at ringe 112.

Er der tale om besvimelse er det vigtigt at vurdere om der er vejrtrækning og tegn på cirkulation. Er personen bevidstløs, uden normal vejrtrækning og uden tegn på cirkulation, påbegyndes genoplivning med hjertelungeredning.

Det er meget vigtigt, at patienten kommer under hurtig hospitalsbehandling ved apopleksi, så vent ikke og se tiden an, men tilkald straks hjælp via 112.

Feber og omtågethed. Feber skyldes som regel en infektion og er kroppens egen mekanisme til at bekæmpe indtrængende organismer som virus og bakterier. Derfor kan feber skyldes mange sygdomme og skal ses i sammenhæng med andre symptomer. Men som en tommelfingerregel gælder, at man skal kontakte lægen omgående, hvis patienten er omtåget eller sløv uanset temperaturen. Det samme gælder, hvis feberen er kombineret med kraftig nakkestivhed, det vil sige, at det gør ondt, når man prøver at bøje nakken, fordi det kan være tegn på meningitis, og hvis vejrtrækningen er besværet.

Generelt kan man sige, at det handler om at reagere hurtigt, hvis du bliver vidne til en alvorlig tilskadekomst eller akut sygdom. Og så skal du lade være med at gå i panik.

Skaf hjælp

Til det mest basale hører, at du skal sørge for at skaffe hjælp. Råb eller ring efter hjælp, så snart du ser, at der er noget galt, for ellers risikerer du at blive fanget i en situation, hvor tiden går og går og den effektive livreddende behandling ikke når frem i tide. Men lige så væsentligt er det, at du selv træder til. Også selvom du ikke er helt sikker på, hvordan det præcist er, man giver hjertemassage eller kunstigt åndedræt. Det værste er at lade være med at gøre noget.

Når det drejer sig om et hjertestop, er det altid bedre at gøre noget, end slet ikke at gøre noget, og man kan ganske enkelt ikke komme til at gøre mere skade end gavn. Hvis man giver forkert hjertemassage, kan der ganske vist ske skader på ribben og indre organer, men risikoen skal ikke hindre dig i at udøve den livsvigtige førstehjælp. Hvis personen genoplives, kan lægerne behandle eventuelle skader på ribben og organer.

ABC – førstehjælp

Især hvis patienten er bevidstløs, skal der tages hurtig aktion. For hjernecellerne dør i løbet af få minutter, hvis ikke de får ilt. Derfor skal man først og fremmest sikre sig, at den syge eller tilskadekomne kan få ilt ned i luftvejene, at der er luftskifte i lungerne, og at der er blodcirkulation til at bringe ilten rundt i kroppen. Her bør man bruge ABC-metoden, det står for:

  • A – Airway (frie luftveje)

  • B – Breathing (vejrtrækning)

  • C – Circulation (kredsløbet og hjertet).

ABC skal bruges i rækkefølge. Frie luftveje er en forudsætning for, at man kan trække vejret, og vejrtrækning er igen en forudsætning for at blodet kan cirkulere.

Så undersøg først, om der er noget, der blokerer for luftvejene for eksempel synlige fremmedlegemer i munden. Undersøg så om patienten trækker vejret. Det gøres ganske enkelt ved at se, lytte og føle. Man ser, om brystkassen hæver sig, lytter efter vejrtrækning og føler, om man kan mærke den bevæge sig. Det skal gå stærkt. Hvis man efter 10 sekunder ikke kan konstatere normal vejrtrækning, og er der ikke tegn på liv, har patienten hjertestop, og så skal man gå i gang med C: hjertemassagen og kunstigt åndedræt.

Pulsundersøgelse han vist sig at være upålidelig og ofte har man ikke påbegyndt hjertelungeredning, selvom personen havde hjertestop, fordi man troede, at man mærkede puls. Gå derfor straks i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt, når du mistænker hjertestop.

Lær at give hjertemassage

Desværre er der alt for få danskere, der har lært hjertemassage. Kun i omkring 25-40 procent af de tilfælde, hvor der er tilskuere til et hjertestop, får den syge basal genoplivning ifølge Dansk Hjertestopregister. Det er meget lavere end lande, vi normalt sammenligner os med som Sverige og Norge. Det gælder om at ”bygge bro” fra personen falder omkuld, til den avancerede, professionelle behandling kan sættes ind. Hvis der gives basal genoplivning fordobles chancerne for overlevelse – selv i de tilfælde, hvor ambulancen eller kommer hurtigt.

Både Sverige og Norge har for mange år siden indført undervisning i førstehjælp både i skolen, og når man tager kørekort. Det sidste gælder også i Danmark i dag, så efterhånden vil flere danskere kunne give hjertemassage. Men i øvrigt findes der et væld af korte kurser, hvor man kan lære den mest basale førstehjælp, herunder både hjertemassage og at betjene en af de hjertedefibrillatorer, der opstilles flere og flere af rundt om i byerne.

Brug en DVD

Men det behøves hverken at tage lang tid eller koste mange penge til instruktører og kursusarrangører at lære førstehjælp. En halv times DVD og en personlig træningsdukke kan lige så godt lære lægfolk førstehjælp. Det er konklusionen på en undersøgelse fra Rigshospitalet, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Resuscitation.

Undersøgelsen omfattede 238 ansatte i bank- og forsikringsbranchen, der blev delt i to grupper. Den ene fik seks timers traditionel undervisning i førstehjælp fra en instruktør. Den anden så en instruktions-DVD på 24 minutter, og hver deltager fik derefter en oppustelig dukke med hjem, som de kunne øve sig på. Efter tre måneder blev deltagernes førstehjælps-færdigheder tjekket, og det viste sig, at der ikke var nogen forskel på de to gruppers evner til at udføre førstehjælp.

Instruktions-DVD og førstehjælpsdukken MiniAnne kan købes via TrygFondens hjemmeside: www.trygfonden.dk

Det skal de vide på 112:

Når du ringer 112 skal du oplyse følgende:

  • HVOR ulykken er sket

  • HVAD der er sket

  • HVOR MANGE der er kommet til skade

  • HVORFRA du ringer.

Det skal vagtlægen vide:

Vagtlægen spørger altid om:

  • Navnet på den syge

  • CPR-nummer eller fødselsdato

  • Adressen

  • Det telefonnummer, du ringer fra.

Herefter vil vagtlægen spørge ind til tilstanden. For eksempel hvor dårlig patienten er, hvornår tilstanden begyndte, under hvilke omstændigheder, om den syge har feber og hvor høj den er, hvordan er vejrtrækningen og om patienten får medicin og i givet fald hvilken og hvor meget.

Førstehjælp

Man kan sammenfatte principperne i førstehjælp i det engelske huskeord SAFE:

  • Shout for help (ring 112)

  • Approach with care. Ved ulykker gælder, at efter der er tilkaldt hjælp, kan man nærme sig med forsigtighed. Det er helt afgørende at hjælperen/vidnet ikke selv bliver et nyt offer. Trafikulykker, ildebrande, drukneulykker eller brøndulykker er særligt farlige for den, der forsøger at redde den forulykkede.

  • Free patient from danger. Inden man begynder den egentlige førstehjælp, skal ulykken standses. Det vil sige trafikken skal standses, motoren stoppes, elektriciteten afbrydes, gastilførslen afbrydes, den druknede slæbes ud af vandet osv. Kan man ikke umiddelbart standse ulykken, må man få den tilskadekomne væk fra faren, det vil sige, at det kan blive nødvendigt at flytte vedkomne.

  • Evaluate ABC (læs om ABC i artiklen)

Fremgangsmåden ved førstehjælp er:

  • SAFE

  • ”Hvad er der sket?” ”Er du kommet til skade?”

  • Frie luftveje: Fjern fremmedlegemer, løft hagen fremad, og bøj hovedet let bagover

  • Undersøg vejrtrækningen - Se, lyt og føl

  • Der er hjertestop hvis personen er bevidstløs og uden normal vejrtrækning

  • Start hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Sidst opdateret: 18.05.2012