ADHD og andre diagnoser (komorbiditet) hos voksne

Hvad er ADHD og komorbiditet?

Komorbiditet betyder flere diagnoser på samme tid og beskriver altså de mennesker, som har flere diagnoser end blot ADHD . Hos mange voksne med ADHD finder man komorbiditet. Når der er forskellige andre diagnoser samtidig med ADHD kan det både være et tilfælde, eller der kan være en sammenhæng mellem de forskellige diagnoser.

I tilfælde af depression hos et menneske med ADHD kan man forestille sig, at depressionen kan være udløst af de vanskeligheder, som ADHD-tilstanden giver. Ved for eksempel Tourettes syndrom kan man forestille sig, at der er nogle af de samme årsager, der ligger bag både ADHD og Tourettes syndrom .

Hvilke samtidige lidelser ser man ved ADHD?

Hos voksne med ADHD ser man især:

  • misbrug (af alkohol, hash og stoffer)

  • antisocial personlighedsforstyrrelse

  • angsttilstande.

Hos andre ser man depression, Tourettes syndrom og i sjældnere tilfælde autisme / Aspergers syndrom .

I det følgende kan du læse om nogle af disse tilstande med flere diagnoser (komorbide tilstande). Det er de mest almindelige psykiatriske sygdomme og deres relation til ADHD, der bliver beskrevet. Nedenstående artikel vil også beskrive hvilke konsekvenser, det har for behandlingen, at have ADHD samtidig med anden psykiatrisk lidelse.

Annonce (læs videre nedenfor)

ADHD og depression/mani

Depression eller depression sammen med mani (bipolar tilstand) er for de flestes vedkommende kroniske lidelser, det vil sige lidelser, som kan bedres, men som for en dels vedkommende er mere eller mindre permanente. Bipolar lidelse (det vil sige, at man både har depression og mani) ser ud til at være hyppigere blandt voksne med ADHD end i befolkningen generelt. Har man begge tilstande, betyder det ofte en stærkt nedsat livskvalitet, og at ens arbejdsevne er nedsat.

Hvad er mani?

Mani er defineret ved:

  • løftet, irritabelt stemningsleje

  • selvovervurdering

  • nedsat søvnbehov

  • overdrevent talepres (man har brug for at tale meget)

  • associationstendens (hver tanke eller sætning fører til en masse nye)

  • let afledelighed (man ”mister let tråden” og glemmer, hvad man er i gang med)

  • øget aktivitetsniveau

  • rastløshed.

Mange af disse symptomer på mani ses også ved ADHD. Det kan derfor være vanskeligt, at skelne, om symptomerne kommer fra ADHD eller fra en mani.

Hvordan skelner man mellem ADHD og mani?

Ind imellem kan man ved mani se egentlige vrangforestillinger præget af storhedsvanvid og paranoid tænkning (man føler sig forfulgt), hvilket ikke ses ved ADHD.

En vigtig forskel mellem ADHD og mani er også, at de maniske episoder oftest optræder isoleret med enten depressive eller neutrale perioder ind imellem. Desuden må man huske på, at ADHD starter i en tidlig barnealder, hvorimod både depression og mani starter senere.

Hvor udbredt er ADHD samtidig med depression og mani?

Nogle undersøgelser viser, at omkring 25 procent af alle voksne, der søger behandling for ADHD, har symptomer på depression i større eller mindre grad.

Hvordan skelner man mellem ADHD og depression?

Det kan ind imellem være svært at finde ud af, om depressionen er en følge af den utilpassethed og de problemer, der følger ADHD, eller om depressionen er en ”selvstændig depression”, der er opstået uafhængigt af ADHD.

Ind imellem kan det være vanskeligt at skelne mellem depressionsdiagnosen og ADHD. Det er dog vigtigt at notere sig nogle forskelle mellem ADHD og depression. Hyperaktiviteten og rastløsheden som led i ADHD kan fejlagtigt tolkes som en depressiv tilstand, men ADHD er en livslang, kronisk tilstand i modsætning til depression.

Problemer med at afslutte projekter

Mennesker med ADHD er oftest ude af stand til at afslutte projekter, hvilket også kan ses ved depression. Hos mennesker med ADHD skyldes det, at de nemt kommer til at kede sig, og at de skifter til andre aktiviteter. Ved depression skyldes det i højere grad mangel på energi, som er typisk ved depression.

Søvnproblemer

Voksne med ADHD kan have svært ved at falde i søvn og sove igennem en hel nat på grund af mange tanker og idéer. Søvnmønsteret ved depression er typisk anderledes præget af, at man vågner meget tidlig, eller at man føler sig søvnig igennem dagen.

Negativ selvopfattelse

Mange voksne med ADHD kan have en negativ selvopfattelse, der præget af nederlagsfølelse efter mange år med problemer. Ind imellem kan disse tanker være svære at skelne fra en depression.

Hvordan behandler man ADHD samtidig med depression?

Har man både ADHD og en svær depression anbefales det, at man først behandler depressionen for derefter at finde frem til den rette behandling for ADHD. Er der brug for medicin mod depression, kan medicinen mod depression kombineres med sædvanlig ADHD-medicin.

ADHD og angsttilstande

Oftest ser man betydelige overlap mellem ADHD og angst. Har man angstsymptomer, kan det ind imellem volde vanskeligheder at vurdere, om disse er et symptom på ADHD-tilstanden, eller om der er tale om to samtidige lidelser (komorbiditet).

Hvordan opleves angstsymptomer hos ADHD patienter?

Mange voksne ADHD-patienter beskriver en kronisk spændingstilstand og angst, muligvis som resultat af hyppige nederlag og skuffelser samt manglende evne til at overskue dagligdagen. Den for ADHD karakteristiske indre uro og rastløshed, kan være vanskelige at skelne fra den uro, som ses som del af en angsttilstand.

Hvordan behandles ADHD som følge af ADHD?

Behandlingen af patienter med for eksempel panikangst og generaliseret angsttilstand sammen med ADHD kan være vanskelig, fordi det kan være svært at skelne, hvad de er hvad. Drejer det sig om middelsvære eller mindre angstproblemer som følge af ADHD-problematikken, kan en vellykket behandling af ADHD ofte helt eller delvist fjerne angsten.

Hvordan behandles angst, som selvstændig lidelse?

Når ADHD og angstlidelser optræder som selvstændige lidelser og angstsymptomerne er voldsomme, må de behandles hver for sig. Angstbehandlingen kan tilrettelægges forskelligt, men vil ofte bestå i en kombination af behandling med såkaldte lykkepiller ( SSRI-præparater ) og kognitiv adfærdsterapi . Hvad man skal behandle først, eller om begge lidelser skal behandles samtidigt afhænger af det enkelte tilfælde.

Annonce (læs videre nedenfor)

ADHD og Tourettes syndrom

Tourettes syndrom kan optræde sammen med ADHD.

Hvad er Tourettes syndrom?

Tourettes syndrom er defineret som ufrivillige, motoriske bevægelser (tics) og ufrivillige lyde.

Hvornår starter Tourettes syndrom?

Tourettes syndrom starter oftest i 8-10-års alderen. Hos nogle med Tourettes syndrom fortsætter tilstanden op i voksenalderen.

Hvor udbredt er Tourettes syndrom sammen med ADHD?

Overlap mellem Tourettes syndrom og ADHD er ganske stor. Det er dog usikkert, hvor mange voksne ADHD-patienter, der også har Tourettes syndrom.

Hvordan påvirkes Tourettes symptomerne af ADHD?

Tourettes syndrom kan være behandlingskrævende, hvor symptomerne er stærkt generende, eventuelt helt invaliderende for patienten. Symptomerne har tendens til at blive værre under stress, og det at have (eventuelt en ubehandlet) ADHD kan udgøre en voldsom stressfaktor.

Hvordan behandles Tourettes syndrom?

Den typiske behandling af Tourettes syndrom er enten i form af en bestemt form for kognitiv adfærdsterapi, som kaldes 'habit reversal training' (hvor man prøver at øge kontrollen over de ufrivillige bevægelser) og/eller behandling med medicin. Er der brug for behandling med medicin (i form af en lille dosis antipsykotika), kan denne behandling kombineres med medicin som sædvanligvis gives mod ADHD.

ADHD og personlighedsforstyrrelser

Voksne med ADHD har en større risiko for at udvikle bestemte personlighedstræk, eventuelt en personlighedsforstyrrelse.

Hvilke personlighedsforstyrrelser optræder sammen med ADHD?

Der findes flere forskellige personlighedsforstyrrelser, der kan optræde sammen med ADHD:

  • Dyssocial personlighedsforstyrrelse

  • Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (Borderline)

ADHD og dyssocial personlighedsforstyrrelse

Især drenge med ADHD, som har en samtidig adfærdsforstyrrelse (stærkt normbrydende adfærd), har en øget risiko for at udvikle en dyssocial personlighedsforstyrrelse som voksne (psykopati). Det er dog vigtigt at understrege, at denne øgede risiko gælder en mindre gruppe blandt børn med ADHD. ADHD betyder derfor langt fra at et barn bliver dyssocialt, når det bliver voksen.

Hvad kendetegner dyssocial personlighedsforstyrrelse?

Dyssocial personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved at man:

  • er ligegyldig over for andres følelser

  • har manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer

  • har en lav frustrations- og aggressionstærskel

  • har nedsat evne til at føle skyld.

ADHD og emotionelt ustabil personlighedsstuktur (Borderline)

En anden type af personlighedsforstyrrelser, den emotionelt ustabile personlighedsstruktur (borderline), ses med øget hyppighed blandt voksne kvinder med ADHD.

Hvad kendetegner emotionelt ustabil personlighedsstuktur (Borderline)?

Denne personlighedsforstyrrelse kendetegnes ved:

  • en tendens til at handle impulsivt uden at tage hensyn til konsekvenserne

  • at have et ustabilt og lunefuldt humør

  • at have følelsesudbrud man ikke kan kontrollere

  • ofte have en konfliktsøgende adfærd.

Hvad skyldes emotionelt ustabil personlighedsstuktur (Borderline)?

Årsagen til udviklingen af denne personlighedsforstyrrelse kendes ikke. Det er derfor også svært at komme med anbefalinger til behandling. Undersøgelser har vist, at meget tyder på en sammenhæng mellem ADHD og udviklingen af borderline personlighedsforstyrrelse. Forbindelsen er dog ikke så tydelig som forbindelsen mellem ADHD og den dyssociale personlighedsforstyrrelse.

ADHD og misbrugsproblemer

Symptomerne ved ADHD i form af impulsivitet, grænsesøgende, risikofyldt adfærd og manglende evne til at overskue konsekvenser af egne handlinger kan lede nogle unge med ADHD ud i misbrug.

Hvor stor er risikoen for misbrugsproblemer hos personer med ADHD?

Livstidsrisikoen for at udvikle misbrugsproblemer blandt voksne ADHD-patienter er omkring dobbelt så stor som blandt voksne uden ADHD. Undersøgelser tyder på, at voksne med ADHD og stofmisbrug udvikler misbruget tidligere og de har et alvorligere misbrug end voksne misbrugere uden ADHD.

Hvilke ADHD patienter udvikler misbrug?

De mennesker med ADHD, som har størst risiko for at udvikle misbrug, er dem, som udover ADHD også har:

  • adfærdsproblemer

  • depression med mani (bipolar affektiv sygdom)

  • dyssocial personlighedsstruktur.

Hvordan behandles misbrug hos ADHD patienter?

I behandlingen af ADHD-patienter med alvorligt misbrug skal fokus være på misbrugsbehandlingen. Behandlingen af ADHD alene vil kun i mindre grad virke på ADHD og vil ikke har noget effekt på misbruget.

Undersøgelser af personer med ADHD, der får behandling med medicin mod ADHD, viser, at medicinen kan nedsætte risikoen for misbrug.

ADHD og autismespektrumforstyrrelser

Hvad er autismespektrumforstyrrelser?

Autismespektrumforstyrrelser er en fælles betegnelse for autistiske tilstande. En af disse tilstande er Aspergers syndrom .

Hvad karakteriserer mennesker med autismespektrumforstyrrelser?

Mennesker med autismespektrumforstyrrelser har problemer med socialt samspil med andre mennesker og kommunikation, og de er ofte prægede af særinteresser, hvor de er specielt optaget af egne systemer uden at indvie andre i disse.

Hvilken betydning har autismespektrumforstyrrelser for ADHD?

Der er lavet enkelte undersøgelser, hvor man har set på, hvad der karakteriserer mennesker med både ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Undersøgelserne har vist, at det er sandsynligt, at risikoen for udvikling af anden psykisk sygdom og kriminalitet er endnu større, hvis man både har autismespektrumforstyrrelser og ADHD, end hvis man alene har ADHD.

Hvordan behandles autismespektrumforstyrrelser?

Det vigtigste i behandlingen af autismespektrumforstyrrelser er:

  • rådgivning

  • specialpædagogik

  • støtte til fritid og uddannelse.

Behandling med medicin bruges kun ved autismespektrumforstyrrelser hvis der udover forstyrrelserne også er depression eller psykotiske symptomer.

Hvordan behandles ADHD hos personer med autismespektrumforstyrrelser?

ADHD-symptomerne hos mennesker med samtidig autismespektrumforstyrrelser kan behandles på sædvanlig vis med medicin.

Hvad afhænger forløbet med ADHD af?

Forløbet for mennesker med ADHD er udover ADHD-symptomernes sværhedsgrad afhængig af:

  • menneskets egne ressourcer, blandt andet deres intelligensniveau,

  • sociale faktorer (hvilken familie kommer man fra og hvilken støtte har man fået)

  • om man har andre diagnoser (komorbide tilstande).

Hvad betyder flere samtidige diagnoser for ADHD forløbet?

Er der samtidig symptomer i form af depression eller mani, vil man i lange perioder være præget af disse tilstande og have sværere ved at fungere med andre mennesker og på arbejdsmarkedet.

Har man voldsom angst, vil angsten kunne betyde , at man isolerer sig socialt, fordi man vil undgå at komme ud i ubehagelige, angstvækkende situationer.

Har man personlighedsforstyrrelse med udadreagerende, voldsom, måske endda voldelig, adfærd, vil dette øge risikoen for kriminalitet og påvirke forholdet til ens medmennesker betydeligt.

Har man et udviklet misbrug, vil dette komplicere behandlingen af ADHD, og især vil man i sådanne tilfælde være tilbageholdende med at behandle med sædvanlig ADHD-medicin (som potentielt kan misbruges).Alt i alt er tilstedeværelse af andre diagnoser sammen med ADHD ( komorbide tilstande) således meget væsentlig for prognosen.

Hvad man selv gøre, hvis man har andre diagnoser samtidig med ADHD?

Har man ADHD og en eller flere af de her beskrevne lidelser samtidig, kan man hjælpe sig selv ved i dagligdagen at tage højde for sine vanskeligheder. Har man tendens til depressioner og angstsymptomer, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke oplevelser i livet, som stresser en, og som kan være med til at udløse symptomerne. En fornuftig livsstil med sund kost og rigelig motion er især godt. Ved motion stiger kroppens produktion af endorfiner, et stof i hjernen, som påvirker hjernens belønningscenter.

Ud over at motion er sundt for kroppen, kan det også medvirke til at løfte humøret (og gøre de depressive tanker mindre) samt mindske indre uro, rastløshed og angstfyldte tanker.

Hvorfor er det vigtigt at behandle ADHD?

Det er vigtigt at få sin ADHD behandlet, fordi en mere stabil hverdag uden voldsomme ADHD-symptomer også vil gøre en mere modstandsdygtig over for andre diagnoser (komorbide tilstande), som kan optræde sammen med ADHD.

Referencer Damm D, Thomsen PH: Et børneliv i kaos. Om børn og unge med ADHD. Hans Reitzels Forlag 2012 Thomsen PH, Damm D (red.): Et liv i kaos. Om voksne med ADHD. Hans Reitzels Forlag 2011 Thomsen PH, von Plessen KJ (red.): Tics, grimasser og sære ord. En bog om Tourettes syndrom. Dansk Psykologisk Forlag 2011 Thomsen PH, Rasmussen H, Isager T m.fl.: Referenceprogram for børn og unge med ADHD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark 2008

Sidst opdateret: 26.04.2012