At have et barn med ADHD

Man definerer ADHD udfra en række specifikke symptomer. Børn, unge og voksne med ADHD er dog i forskellige grad påvirket af deres symptomer. Påvirkningsgraden afhænger dels af, hvor svære deres symptomer er, hvilke andre vanskeligheder de måtte have udover ADHD, samt i hvilken grad deres omgivelser (herunder forældre, skole mv.) er i stand til at kompensere for deres problemer.

ADHD påvirker det enkelte barn og i høj grad også familien, hvori barnet indgår. Børn med ADHD har problemer i dagligdagen på en lang række områder. De kan have:

  • indlæringsvanskeligheder og ikke lære det fornødne i skolen

  • talrige konflikter med voksne (både forældre og lærere)

  • store vanskeligheder i omgangen med deres jævnaldrende kammerater.

Konflikter og nederlag som en del af barnets hverdag

En del børn med ADHD har måske ikke, så længe de er små, den store erkendelse af deres egne vanskeligheder. Denne erkendelse kan opstå senere. Sent diagnosticerede unge og voksne med ADHD kan ofte bebrejde sig selv, at de ikke har nået mere i tilværelsen og ikke har været mere opmærksom på de vanskeligheder, de har haft, og fået hjælp til dem. Mange børn med ADHD bliver igennem førskolealderen og skolen mere og mere præget af deres nederlag. De oplever måske daglige konflikter med deres forældre derhjemme, med lærerne i skolen og med deres klassekammerater i frikvartererne. Man hører hyppigt, at de i udstrakt grad bliver valgt fra af deres kammerater, på trods af at de egentlig er iderige, foretagsomme og sjove at være sammen med. Kammeraterne opfatter dem dog i stigende grad som uforudsigelige og måske truende. Barnet med ADHD kommer ofte i konflikt, vil ofte være styrende og dominerende i legen og handler ofte uoverlagt, og måske aggressivt, på grund af sin impulsivitet og sin manglende evne til at anskue situationer fra de andres side. Mange med ADHD udvikler således negativt selvværd, og dette er vigtigt at arbejde med, når man skal behandle et barn med ADHD.

Annonce (læs videre nedenfor)

Skyld og dårlig samvittighed hos forældrene

Tilsvarende påvirkes forældre (og søskende) til et barn med ADHD. Forældrene vil ofte føle sig som dårlige forældre, der ikke har kunnet tackle konflikter hensigtsmæssigt. De har ofte oplevet, at de såvel derhjemme som under indkøb har stået med et rasende og skrigende barn, som de ikke har kunnet få dysset ned. De oplever måske, at de bliver isoleret fra familien og ikke i samme grad bliver inviteret til familiesammenkomster, fordi andre føler det som en belastning at have dem med. Især i familier, hvor en eller begge forældre selv har ADHD og derfor selv er ustruktureret og impulsiv, vil konfliktfyldt adfærd fylde ganske meget. I kølvandet på disse hyppigt optrædende og opslidende konflikter vil en del forældre udvikle ambivalente følelser over for deres børn. Det at tænke negativt om sit eget barn medfører igen dårlig samvittighed og følelsen af ikke at slå til.

Vigtig viden til forældrene

Psykoedukation er et meget vigtigt element i behandlingen af ADHD. Psykoedukation betyder undervisning i en psykisk tilstand, som for eksempel ADHD, og det at få grundig information om diagnosen, hvad den skyldes, og hvad den indebærer, er for de fleste forældre en kæmpe hjælp.

Mange steder i landet eksisterer der i børne- og ungdomspsykiatrisk regi forældregrupper, hvor man undervises i forskellige aspekter af ADHD, og hvor man får mulighed for også at udveksle erfaringer med forældre i lignende situation. Endvidere er der i regi af den danske ADHD-forening mange udmærkede tilbud til forældre og søskende.

Barnet med ADHD kan nemlig hjælpes, dels i form af at der gives en ydre struktur, som indeholder faste rutiner og en kendt dagligdag. For mange børn med ADHD, som ikke har indre struktur og tidsfornemmelse, kommer mange aktiviteter som en overraskelse, derfor er grundig forberedelse vigtig, især fordi børn med ADHD har vanskeligt ved at skifte fra en aktivitet til en anden. Endvidere kan forældrene instrueres i ikke at overlæsse deres barn med forventninger og instrukser, men lære at forstå, at deres barn skal have ting fortalt en ad gangen.

Naturligt nok er lektielæsning et hyppigt konfliktområde, dels fordi børnene har svært ved at koncentrere sig, men også fordi en del af dem tillige har ekstra svært ved det faglige stof. Også der kan forældrene hjælpes til at strukturere tingene for deres børn og blandt andet hjælpe med til at dele lektielæsningen op, således at denne ikke bliver et stort og uoverskueligt projekt, men kommer til at bestå af mindre og overskuelige dele. Belønning efter at have lavet en af delene kan være at holde pause eller lave en behagelig aktivitet, før man går videre.

Annonce (læs videre nedenfor)

Barnet lærer at løse konflikter

I behandlingen af ADHD indgår også en hjælp til barnet om at løse konflikter på en mere hensigtsmæssig måde. Selv om barnet handler impulsivt og uoverlagt (og i øvrigt jo oftest selv er ganske ked af de opståede konflikter), kan det hjælpes til at tænke i alternative strategier. Enten at gå, når der er optræk til konflikt, eller at tælle til ti eller andre ting.

Åbenhed om sygdommen

Det er nemmere for omgivelserne at forstå barnet, hvis der er åbenhed om tilstanden, herunder at ikke blot lærerne, men også de andre elevers forældre er informeret om barnets vanskeligheder.

Anbefalet litteratur

  • Damm, Dorte og Per Hove Thomsen: Om Børn Og Unge Med ADHD. Intervention Over for Barn, Familie Og Netværk. København: Hans Reitzels Forlag, 2006.

  • Thomsen, Per Hove og Dorte Damm: Et Liv i Kaos. Om Voksne Med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag, 2007.

  • Thomsen, Per Hove et al: Referenceprogram for Børn Og Unge Med ADHD. København: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, 2008.

Læs mere om ADHD

Sidst opdateret: 13.01.2010