Hvad gør alkohol ved dit barns krop?

Selvom unge i Danmark drikker mindre end tidligere, har vores 15-årige skoleelever stadig europarekord i druk. Velmenende ord og gode råd preller ofte af, for de færreste unge tænker over, hvad alkohol gør ved deres krop og hjerne. Her giver vi dig indsigt i, hvad det rent faktisk betyder for dit barn at drikke meget alkohol – også på lang sigt.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Selvom alkoholforbruget blandt danske unge er faldende, har mange danske forældre prøvet at hente deres børn fra private fester i niende klasse, fordi de har fået for meget at drikke. Danske 15-årige er nemlig fortsat de unge i Europa, som oftest drikker sig fulde. Som forældre kan man bekymre sig, om det er ekstra skadeligt at drikke meget alkohol, når man er ung, fordi krop og hjerne endnu ikke er færdigudviklede. Vi skal nemlig op i 20'erne, før eksempelvis hjernen og lungerne er fuldt udviklede.

Så får ens barn uoprettelige skader af at drikke meget som ung? Det har vi spurgt dr.med. ph.d. Janne Tolstrup om, der er cand.scient. i humanbiologi og forskningsleder ved Statens Institut for folkesundhed. Hun har blandt andet forsket i, hvordan alkohol påvirker os.

- Vi ved rent faktisk ikke, hvad det betyder at drikke, når man er helt ung, for der foreligger ikke forskning på området. Måske kan der ske noget, men vi ved det simpelthen ikke. Vi ved, at mange års højt og vedvarende alkoholforbrug øger risikoen markant for en række skader. Så jo tidligere man begynder at drikke, desto værre fordi man udsætter krop og hjerne for alkoholpåvirkning igennem længere tid, siger Janne Tolstrup.

Sådan påvirkes kroppen, mens man drikker

Alkohol (ethanol) er et lille molekyle, der hurtigt optages i krop og hjerne. Når man for eksempel drikker en øl, optages 90 procent af alkoholen fra mavesækken og resten fra tyndtarmen. Herfra transporteres alkoholen over i blodbanen. Det sker, fordi alkohol både er fedt- og vandopløseligt og derfor let kan passere igennem mave-tarm-slimhinden og videre ind i blodet, hvor det så kan blande sig med det vand, vi har i resten af vores krop.

Fra man har drukket en genstand, går der omkring en halv time, før alkoholen er fordelt, alt efter om man har spist, før man begyndte at drikke. Hvor hurtigt, man optager alkohol afhænger nemlig blandt andet af, hvor meget man har spist. Hvis man har en fyldt mavesæk, vil fordelingen af alkoholen ske langsommere og give en lavere promille, end hvis man ikke har spist.

Promillen er et udtryk for, hvor meget alkohol der er i forhold til kroppens samlede vandmængde. Hos mænd er cirka 68 procent af kropsvægten vand, mens det for kvinder er omkring 55 procent. Det skyldes, at muskler indeholder omkring 80 procent vand, mens fedtvæv består af 10-30 procent vand, og at mænd typisk har større muskelmasse og mindre fedtvæv end kvinder.

I leveren omsættes omkring 90 procent af alkoholen ved hjælp af hjælp af enzymer. Som udgangspunkt omsætter leveren 115 mg alkohol per kilo kropsvægt per time. De sidste 10 procent bliver udskilt gennem urin, afføring, sved og udåndingsluft.

Alkohol påvirker hjernen

De første observerbare tegn på en voksende alkoholpromille er, at man er længere tid om at ændre sit syn fra lyssyn til mørkesyn. Ved lave promiller får man en fornemmelse af at være afslappet og samtidig en lille smule opstemt. Har man højere promiller, bliver talen sløret, og man får en dårligere motorik og balance.

- Jo højere promille, desto mere bliver hjernecentre, blandt andet de der tager sig af, at man skal opføre sig ordentligt, bedøvet. Det betyder, at man slipper af med hæmninger. Især unge drikker for at blive lidt mere løsslupne og slippe af med hæmninger, siger Janne Tolstrup.

Hjernens GABAA-receptorer påvirkes af alkohol, men forskerne har endnu ikke helt afdækket, hvordan denne påvirkning foregår. Bestemte områder af hjernen indeholder mange GABAA-receptorer. Det gælder for eksempel hippocampus, der har betydning for hukommelsen. Også i hjernestammen, hvorfra blandt andet åndedræt og blodtryk reguleres, findes mange af disse receptorer. Især i lillehjernen er der mange GABAA-receptorer, og da dette område koordinerer balance og kropsstilling, bliver koordinationsevnen ringere, når man drikker alkohol.

På lang sigt vil hjernen tage skade, hvis man drikker meget alkohol. Man kan udvikle alkoholdemens, der ligner almindelig demens. Man vil dog kunne genvinde noget af den tabte funktion og hukommelse, hvis man holder op med at drikke alkohol.

Annonce (læs videre nedenfor)

Typiske skader af et højt alkoholforbrug

Blandt unge er den største risiko ved at drikke, at de kommer ud for ulykker. I mange trafikulykker blandt unge spiller alkohol en rolle.

Hvis man drikker meget og i mange år, øger man risikoen for fysiske skader. Jo mere alkohol man drikker, desto større er risikoen for sygdom. Alkohol virker direkte og indirekte på flere af kroppens organer og funktioner, og samlet set har man ved et langvarigt og massivt alkoholforbrug øget risiko for at få op til 60 forskellige sygdomme. Jo mere alkohol man drikker, desto større er risikoen for at blive syg. Det gælder for eksempel mave-tarm-sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme og forhøjet blodtryk.

Blandt de mest udbredte alkohol relaterede sygdomme er skader på lever og bugspytkirtel samt kræft. Efter mange års intensiv misbrug af alkohol vil leveren kunne skrumpe, og det kan man dø af.

- Det tager lang tid at udvikle skrumpelever, da leveren har stor overkapacitet – en almindelig sund person har en leverfunktion, der vil kunne fungere for tre til fire personer. Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at udvikle skrumpelever, siger Janne Tolstrup.

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen er en anden konsekvens af et langvarigt og intensivt alkoholforbrug. Betændelse i bugspytkirtlen er en meget smertefuld og alvorlig tilstand.

- Bugspytkirtlen producerer mange af kroppens enzymer og hormoner, der er nødvendige for, at kroppen kan nedbryde og optage næring. Vi kan derfor ikke klare os uden bugspytkirtlen. De enzymer og hormoner, den producerer, ligger pakket ind og skal først aktiveres, når de når frem til tolvfingertarmen, hvor enzymerne og hormonerne så nedbryder det, vi har spist, så næring kan optages i kroppen. Hvis man har fået kronisk betændelse i bugspytkirtlen, bliver enzymerne og hormonerne aktiveret for tidligt, og det betyder, at kroppen ikke kan nedbryde føden og optage næring fra den, siger Janne Tolstrup.

Øget risiko for kræft

Vores risiko for kræft øges markant ved langvarig og intensiv alkoholindtagelse. Risikoen øges især de steder i kroppen, hvor alkohol kommer i direkte kontakt – det vil sige i munden, svælget og spiserøret. Der er også en øget risiko for at få tyktarmskræft.

Inden for de seneste fem til 10 år har man opdaget, at der også er en sammenhæng mellem alkohol og brystkræft.

Janne Tolstrup understreger, at man ikke kan sætte genstandsgrænser på, når det gælder den langsigtede risiko for at udvikle kræft.

- Man kan få kræft af mange andre ting end alkohol. Man kan derfor heller ikke sige, at man er fritaget for at få sygdomme, hvis bare man som voksen holder sig inden for de anbefalede genstandsgrænser. Forskerne ved i dag, at det i forhold til for eksempel brystkræft kun er fem procent, som kan tilskrives alkohol. Så man kan sige, at man mindsker risikoen for at få brystkræft ved ikke at drikke meget alkohol, siger Janne Tolstrup.

Annonce (læs videre nedenfor)

Nedsættes risikoen for sygdom, når man holder op?

- Vi ved ikke, om risikoen for at udvikle forskellige sygdomme af et højt alkoholforbrug nedsættes, hvis man for eksempel drikker i 10 år som ung og herefter holder op. Det kan dog godt se sådan ud, uden at vi kan sige det med sikkerhed. Der er ikke forsket nok. Dog vil jeg mene, at unge, som nedsætter deres alkoholforbrug, når de kommer op i 20'erne, nedsætter deres risiko for alkoholrelaterede skader. Når det er sagt, så synes jeg, at man skal anlægge et forsigtighedsprincip og fraråde unge under 16 år at drikke. Er man over 16 år, bør man ikke drikke sig beruset ofte, da vi jo ikke ved, hvad det kan betyde af skader på lang sigt, siger Janne Tolstrup.

Fakta

Unge og alkohol i tal

De unges alkoholforbrug er faldende - mest markant hos unge mænd. Andelen af 15-årige piger, der har været fuld to eller flere gange, er faldet fra 57 procent i 2010 til 38 procent i 2014. Blandt drengene er andelen faldet fra 56 procent til 41 procent i samme periode.

Siden 1984 har en stadig faldende andel af unge i 11-, 13- og 15-årsalderen erfaringer med at være beruset. Fra 2010 til 2014 har faldet været meget markant.

Sammenlignet med resten af Europa har Danmark stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde. Danmark deltager i European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD)-undersøgelsen, hvor 15-16-årige fra 37 lande besvarer spørgsmål hvert fjerde år. Undersøgelsen fra 2011 viser blandt andet, at de danske unge er de unge i Europa, dear den højeste andel, som har været fulde i løbet af de sidste 30 uger - 37 procent mod gennemsnitlig 17 procent i andre lande. 60,9 procent af de 16-24-årige mænd drak i 2014 fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang månedligt. Hos kvinder i samme aldersgruppe var tallet 53,3 procent.|

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ...
...børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol, samt at unge mellem 16 og 18 år drikker mindst muligt, og at de stopper før fem genstande ved samme lejlighed.

Læs mere om UNGE og ALKOHOL

Sidst opdateret: 31.07.2015