Annonce

Alkohol – ven eller fjende

Mange af os nyder et glas rødvin til aftensmaden, og for den ældre del af os siges det endda at være sundt. På den anden side øger alkohol risikoen for mange sygdomme. Så skal vi helst lade proppen blive i flasken, eller kan vi med sindsro nyde et glas vin? Og hvornår er der tale om forbrug og misbrug?

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
sygeforsikring.dk.

Et glas rødvin til aftensmaden – både til hverdag og i weekenden – er et fast ritual hos mange. Men der er også rigtig mange af os, der ikke lader det blive ved det. Helt nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at langt flere danskere end hidtil antaget drikker alkohol i en mængde, der skader sundheden. 860.000 er, hvad der defineres som storforbrugere, 585.000 har et skadeligt forbrug, mens 140.000 er afhængige af alkohol.

Forskellen på storforbrugere og personer med et skadeligt forbrug er flydende. En storforbruger drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser – 14 genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder og højst fem genstande pr. gang – og udsætter sig dermed for at udvikle alkoholrelaterede sygdomme eller komme til skade på grund af alkohol. De 585.000 med et skadeligt forbrug har fået en alkoholrelateret sygdom eller er kommet til skade på grund af deres alkoholforbrug. De har for eksempel været ude for en ulykke som at være væltet på cyklen og brækket arme og ben.

Trods det høje antal alkoholafhængige på 140.000 danskere er kun mellem 6.000 og 12.000 i behandling for alkoholproblemer. Det kan der selvfølgelig være flere årsager til, men tallene tyder i hvert fald på, at en stor del ikke erkender, at de har et alkoholproblem.

Mænd og unge drikker mest – uden at erkende det

Tal fra Sundhedsstyrelsens statistik over danskernes alkoholvaner fra 2009 viser, at vores gennemsnitlige forbrug er 7,2 genstande pr. uge. Mændene drikker næsten dobbelt så meget som kvinder, og de 16-20-årige drikker mere end andre aldersgrupper.

Statistikken viser imidlertid, at 48,3 procent af os synes, at vores alkoholforbrug er normalt. 47 procent synes, de drikker mindre end andre, og 4,7 procent synes, de drikker mere. Også her er der kønsforskelle. Flere mænd end kvinder opfatter således forbrug som normalt. Også de 16-20-årige synes i højere grad end andre aldersgrupper, at de drikker normalt. Andelen, der opfatter deres forbrug som normalt, er større blandt dem, der overskrider genstandsgrænserne (65,7 procent), end blandt dem, der holder sig indenfor grænserne (46,3 procent).

Annonce (læs videre nedenfor)

Moderat forbrug er i orden

Vores drikkevaner har ændret sig radikalt de seneste årtier. Før velstandsboomet satte ind i 60’erne, var vin på bordet en sjældenhed, og det var helt almindeligt at servere en kop kaffe eller te, når man fik gæster. Sådan ser det ikke ud længere. I takt med at vi fik råd til at rejse, fik vi også smag for vinen, og gæstekaffen er i dag afløst af et glas vin eller anden form for alkohol.

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen drikker vi alkohol, når vi skal hygge os, feste, spise, mødes med venner, stresse af eller kvikke op. Kort sagt bruger vi stort set enhver lejlighed til at drikke.

Og hvis vi holder os indenfor de officielle grænser, er der da heller ingen grund til bekymring, siger Janne Schurmann Tolstrup, der er forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed. Hun er helt fast i stemmen, når hun svarer nej til spørgsmålet, om vi egentlig ikke burde anbefale fuldstændig afholdenhed for alle. - Generelt udsætter vi os ikke for en helbredsrisiko ved et let til moderat alkoholforbrug, fastslår hun.

Helt på linje ligger overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse, der fremhæver undersøgelser, der viser, at et lille indtag af alkohol ser ud til at beskytte mod visse hjertekarsygdomme hos midaldrende og ældre personer.

Annonce (læs videre nedenfor)

Alkohol og kræft

Men billedet er ikke sort/hvidt. For alkohol er også relateret til 60 forskellige sygdomme. Blandt andet øger alkohol risikoen for en række kræftsygdomme især brystkræft, tyktarmskræft, kræft i mundhulen, kræft i spiserøret og leverkræft. Særlig alvorligt ser det ud for brystkræft, hvor nyere undersøgelser viser, at bare en genstand om dagen forøger risikoen for brystkræft med 10 procent. Drikker man tre-seks genstande om ugen, er risikoen for brystkræft forøget med otte procent. Flere end 15 genstande øger risikoen med 29 procent. Og det gælder uanset, om man foretrækker vin, øl eller spiritus.

Resultaterne stammer fra det såkaldte Million Women Study, der bygger på data fra knap 1,3 millioner midaldrende britiske kvinder, som i perioden 1996-2001 deltog i mammografiscreening.

Men, understreger Anne Tjønneland, det er den relative risiko og ikke den absolutte, der forøges. Hvis kvinders generelle risiko for at få brystkræft er 10 procent, vil tre til seks genstande om ugen øge risikoen med 8 procent ud af den samlede risiko på 10 procent. Det vil sige, at risikoen samlet vil være på 10,8 procent. Risikoen er altså kun lidt forhøjet, understreger Anne Tjønneland.

Det vigtige er, at kvinderne er klar over risikoen, og så må man herefter selv overveje, hvordan man vil håndtere det, siger Anne Tjønneland.

Det er alkoholens påvirkning af kvindens østrogenniveau, der har betydning for risikoen for brystkræft. Jo mere man drikker, desto mere påvirkes østrogenniveauet, og jo større bliver risikoen for at udvikle kræft. Men drikker man mindre, falder østrogenniveauet igen og dermed også risikoen.

Udover de nævnte kræftsygdomme kan alkohol medføre blandt andet:

  • leverskader

  • blødning fra åreknuder på spiserøret

  • nervebetændelse

  • bugspytkirtelbetændelse

  • hjernesvind

  • hjertelidelser

  • muskelsvind

  • mavesår

  • hudforandringer

  • forhøjet blodtryk

  • manglende seksualevne
Annonce (læs videre nedenfor)

Drik ikke for sundhedens skyld

Trods de undersøgelser, der viser en hjertebeskyttende virkning af et lille alkoholindtag, anbefaler Statens Institut for Folkesundhed ikke, at man drikker alkohol for sundhedens skyld. Og under alle omstændigheder kan man ikke spare op på hjertekontoen. Det er kun mænd over 40 og kvinder under og efter menopausen, der hjertemæssigt har glæde af alkohol, oplyser Janne Schurmann Tolstrup.

Det er kun for brystkræft, der ikke er nogen nedre grænse for alkohol. For de øvrige kræftformer, som alkohol øger risikoen for, skal man op på to til tre genstande om dagen, før der er øget risiko, oplyser Anne Tjønneland. Man ved ikke, hvorfor det er sådan, men det kan måske handle om, at kvinder generelt tåler mindre alkohol end mænd, siger hun.

Alkohol og kroppen

Alkohol virker som et giftstof på de fleste af kroppens organer. Hvor meget organerne skades hænger sammen med, hvor meget du drikker, og hvor længe du har gjort det. Det er forskelligt, hvor meget mennesker kan tåle at drikke. Nogle kan faktisk få organskader, uden at nogen vil mene, at den pågældende har haft alkoholproblemer. Men risikoen for organskader er lille, hvis du ikke drikker mere end fem genstande på én gang og ikke overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser.

Disse genstandsgrænser er – og det skal understreges – maksimumgrænser. Vi anbefales absolut ikke at nå grænserne, og hvis vi gør det, er det vigtigt, at forbruget fordeles jævnt. Grænserne skal forstås som en øvre grænse for et alkoholforbrug, der ikke er skadeligt. De stammer fra England, der fastsatte dem i 1987 på baggrund af sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed.

Forskellen mellem de anbefalede forbrug for mænd og kvinder skyldes, at kvinder både på grund af relativt mere fedt og mindre kropsmasse har mindre vand at opløse alkoholen i end mænd. Derfor bliver deres lever udsat for en relativt højere dosis alkohol. Samtidig er kvinders lever mindre, og kvinder er derfor længere tid om at omsætte en given mængde alkohol end mænd.

Annonce (læs videre nedenfor)

Forbrug eller misbrug

Holder man sig indenfor genstandsgrænserne, er man som sagt på den nogenlunde sikre side, hvad angår skadelige virkninger af alkoholen. Men grænserne overskrides let. Så vær opmærksom på dit alkoholforbrug. Prøv at stil dig selv disse spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Hvis du kan svare ja på bare et af dem, er det måske på tide at se på dine alkoholvaner.

  • du søger tit en undskyldning for at drikke alkohol

  • du har forgæves prøvet at holde op med at drikke; for eksempel i en uges tid

  • du oplever, at nogen siger, at du drikker for meget

  • du forsøger at skjule, at du tager en øl eller et glas vin

  • du har svigtet aftaler med børn, fordi du har drukket

  • du har haft sygedage på grund af tømmermænd

  • du synes, at du skal drikke stadig mere for at blive påvirket

  • du bliver fuld til fester, selv om du ikke ville drikke alkohol

  • du drikker så meget, at du har svært ved at huske, hvad der skete.

Sundhedsstyrelsen syv udmeldinger om alkohol

Sundhedsstyrelsen har formuleret syv skærpede anbefalinger om alkohol. Anbefalinger fastholder Sundhedsstyrelsens kendte genstandsgrænser – maksimalt 14 genstande om ugen for kvinder – og maksimalt 21 genstande for mænd. Med de skærpede anbefalinger fastslår Sundhedsstyrelsen, at alkohol er et risikabelt rusmiddel, som ikke bør indtages i sundhedsøjemed. De nye anbefalinger henvender sig til den voksne befolkning. Sundhedsstyrelsen understreger, at børn under 16 år slet ikke skal drikke, mens unge skal drikke meget moderat – og ikke mere end fem genstande på én gang.

1: Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred. Alkohol påvirker alle organerne i kroppen, og undersøgelser viser, alkohol medvirker til udvikling af cirka 60 forskellige sygdomme, deriblandt brystkræft og strubekræft.

2: Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. Sundhedsstyrelsen har nu helt streget deres åbenhed overfor et mindre indtag af alkohol. Undersøgelser har ellers vist, at der for midaldrende kvinder og mænd kan være en hjertebeskyttende effekt ved at drikke en enkelt genstand om dagen. Men faktisk kan størstedelen af den beskyttende effekt opnås blot ved at drikke en lille genstand hver anden dag.

Når Sundhedsstyrelsen alligevel vælger helt at fraråde alkohol for sundhedens skyld, så er det fordi, sund kost og motion i lige så høj grad har en sundhedsfremmende effekt, og man derfor ikke ønsker at anbefale en metode, der kan være potentielt skadelig.

3: Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd. Selvom den maksimale grænse stadig ligger på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd, så forsøger sundhedsstyrelsen nu at nuancere billedet ved at indføre en lavrisiko-grænse, som man bør holde sig under, hvis man ønsker at kunne indtage alkohol med mindst muligt risiko. Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes, at man fordeler genstandene jævnt ud over en uge.

4: Du har en høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande som kvinde og 21 genstande som mand om ugen. Sundhedsstyrelsen holder fast i den kendte øverste grænse for alkoholindtag på en uge.

5: Stop før fem genstande ved samme lejlighed. Det er ikke kun mængden, men også måden man drikker på, der har afgørende virkning på helbredet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man holder sig under fem genstande per aften. Især unge er en gruppe, der overskrider grænsen på fem genstande. Ny forskning peger på, at unges hjerner påvirkes særligt kraftigt af alkohol, og alkoholforbrug kan have indvirkning på både koncentrationsevnen og hukommelsen.

6: Er du gravid - undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld. Det er bevist, at alkohol er skadeligt for fosteret under hele graviditeten. Det gælder også alkohol i små mængder.

7: Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol. Forskning viser, at ældre er særligt modtagelige overfor alkoholens negative effekter. Når man bliver ældre reduceres væskemængden i kroppen, og den samme mængde alkohol skal altså fordeles på en mindre mængde væske – hvilket resulterer i en højere promille.

Hvad er en genstand

En genstand er 12 gram (1,5 cl) ren alkohol. Som tommelfingerregel kan du regne med, at der er én genstand i:

  • 1 almindelig øl (33 cl)

  • 1 glas vin (12 cl)

  • 1 glas hedvin (8 cl)

  • 1 glas spiritus (4 cl)

Læs mere om ALKOHOL

Regler og rettigheder

Sidst opdateret: 18.08.2010

Annonce