Annonce

50 år og 42,2 km

Marathon er populært som aldrig før. Deltagerantallet til de store løb rundt omkring i verden slår rekorden gang på gang, og alder er ingen hindring for at kaste sig ud i at løbe de 42 km. Tværtimod er der stadig flere, der bruger 50 eller 60 års fødselsdagen til at bevise overfor sig selv og omverdenen, at de stadig kan. En af dem er Bjarke Larsen, der løb sit første marathon som 30-årig og det andet, da han blev 50. Begge gange var det runde år motivationen.

Fakta om marathon

I Copenhagen Marathon 2011 deltog cirka 1.700 løbere over 50 år.

Den ældste deltager var 79 år.

Løb er den største motionsaktivitet for voksne. En ud af fire over 16 år løber regelmæssigt ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. De fleste løber udenfor det organiserede foreningsliv, alene, med venner eller måske i en løbeklub. Derfor findes der heller ingen opgørelser over, hvor mange der løber hvilke distancer. Der er dog ingen tvivl om, at stadig flere kaster sig ud i det mere ekstreme, nemlig de 42,195 km, der er den nøjagtige distance på et marathonløb .

Alene antallet af løb verden over viser, hvilken tiltrækning de mange kilometer har på løberne. New York, Paris, Berlin, London, København. Stort set alle storbyer har sit løb, og mange mindre byer er også med. Her i landet er der således omkring 200 officielle marathonløb om året.

Jeg kan stadig

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Bjarke Larsen er 57 år, chefredaktør og forlagsejer, og har løbet to marathon i sit liv. Begge i forbindelse med et skarpt hjørne, nemlig 30 og 50-års fødselsdagen. Det første handlede ikke bare om det runde tal, men lige så meget om, at han netop var blevet færdig med sin uddannelse, havde fået job og nu endegyldigt trådte ind i en anden livsfase.

30 års-dagen var en milepæl på mange måder, og for en løber er en marathon en milepæl med næsten mytologisk status.

Motivationen var en lidt anden ved hans andet marathonløb.

"Da jeg nærmere mig de 50, oplevede jeg det, som mange andre mænd i den alder også oplever. Jeg gik lidt i panik. Hjælp, livet løber fra mig, jeg bliver gammel. Så det kom til at handle om at bevise både overfor mig selv og mine omgivelser, at jeg stadig kunne, at jeg ikke var affældig", siger Bjarke Larsen.

Han meldte sig til Berlin-marathon, som er et af de helt store løb med mere end 30.000 deltagere. Det er et af de løb, man som marathonløber gerne vil deltage i på grund af størrelsen, men også fordi det er et godt løb på mange måder. Det ligger i september, hvor det hverken er for varmt eller for koldt, og distancen er flad, så det er rimeligt overkommeligt.

Annonce (læs videre nedenfor)

Et halvt års forberedelse

Og så gik han ellers i gang med at træne. I forvejen løb han flere gange om ugen, hvad han i øvrigt havde gjort i 20 år, så hans form var fornuftig, men der er en verden til forskel på at løbe 7-10 km og 42.

"Jeg følte, at jeg fik trænet for lidt, for det gik op for mig, at jeg havde behov for at træne rigtig meget, hvis jeg som 50-årig gerne ville flytte mig fra et niveau til et andet. Jeg rykkede meget hurtigere på grænserne, da jeg var 30", siger han.

"Jeg er enormt stædig og målrettet, når jeg sætter mig sådan et mål som en marathon. Men jeg kunne hurtigt mærke, at fordi det var anden gang, var jeg lidt mere ligeglad med, hvor hurtigt jeg gennemførte. Det blev et spørgsmål om at gennemføre, fordi jeg ganske enkelt havde for travlt til at lægge de timer i træningen, jeg måske burde have gjort", siger Bjarke Larsen.

Bjarke Larsen har altid løbet alene. Han har haft eget firma i mange år, og det har passet ham fint, at lægge løbetræningen på de tider, hvor arbejdet har tilladt det. Dertil kommer, at han i det daglige arbejde som journalist/redaktør og forlagsmand kommunikerer meget med andre.

" Så er det rart med en time, hvor man bare er sig selv. Jeg har ikke brug for at være social i den sammenhæng", siger han. Men han vil alligevel anbefale andre, der overvejer at løbe et marathon, enten at melde sig i en løbeklub eller finde nogen at træne sammen med. Ellers kan det være svært at få taget sig sammen.

Selv lavede han et offentligt væddemål med familien og venner om, at han ville gennemføre Berlin-løbet.

"Så havde jeg den motivation. Man vil jo nødig tabe ansigt", siger han.

Han brugte et halvt år på at træne sig op, men understreger, at tiden jo afhænger af, hvilket niveau, man starter på. Men et halvt år er, hvad de fleste løbeeksperter anbefaler. På nettets mange løbesider eller i en af de mange bøger, der er udgivet om løb, kan man i øvrigt nemt finde en træningsplan

Bjarke Larsen løb en rute på 17 km en gang om ugen de sidste to måneder op til løbet. Den længste rute var en halvmarathon, som han nåede en gang.

"For mig var det nok for lidt, og jeg burde have løbet flere lange distancer. Og det vidste jeg godt, men jeg blev nok lidt fandenivoldsk og tænkte: Jeg har prøvet det før. Det går nok".

Og det gjorde det. Trods krampe i benene, da der manglede 7-8 km, kom han over mål.

"Det var rigtig fedt. Selvom de sidste 7-8 km ikke var så sjove, gennemførte jeg, og det var det vigtigste", siger Bjarke Larsen.

Krampen var i øvrigt ikke eneste uforudsete oplevelse. På grund af det store antal deltagere gik der en halv time, inden han overhovedet kom over startstregen.

"Jeg havde ikke med i min psykologiske planlægning at stå og trippe en halv time", siger han. Han oplevede dog, at hans grå hår for en gang skyld var en fordel. Det gav nemlig ekstra hepperi fra tilskuerne, måske fordi de grå lokker skilte sig ud i mængden af løbere, hvoraf de fleste var en del yngre.

Muren

Muren, som stort set alle marathon-løbere har mødt, rammer man, når kroppens kulhydratdepoter er tømt, og kroppen begynder at forbrænde fedt. Og det kan man mærke, fortæller Bjarke Larsen.

"Jeg kan mærke det på den måde, at jeg bliver drænet for energi, går i et andet mode og kommer i krise, fordi min krop siger stop, og jeg føler, at jeg ikke har mere energi. Det skal jeg forberede mig mentalt på for at kunne overvinde. Men det lykkedes heldigvis", siger han.

For ham handler forberedelsen på muren blandt andet om at tale med andre om det og ad den vej forberede sig mentalt. Og et rigtigt godt råd er at visualisere, at man overvinder krisen og kommer i mål. Det hjælper.

Annonce (læs videre nedenfor)

Efter løbet

Efter at have været udsat for den store belastning, et marathon er, har kroppen brug for at restituere sig. Bjarke Larsen kunne løbe de sædvanlige syv eller 10 km igen efter en måned uden at mærke ømhed og træthed i kroppen. Og i den almindelige hverdag mærkede han ikke noget efter 14 dage.

Han tror, han nu har løbet det antal marathon, han har lyst til at løbe. En af hans brødre løb, da han blev 60, og da tænkte han over, om han også skulle gøre det. Men lysten er der ikke.

"Jeg vil gerne løbe halvmarathon igen. En hel tager simpelthen for meget tid, at træne op til, når man er i min alder. Det kræver en meget høj motivation at træne så meget, som det er nødvendigt, og min motivation er ikke så stærk længere, fordi jeg har prøvet det to gange. Jeg ved, at jeg kunne, hvis jeg ville, men jeg synes ikke, det er det værd længere", siger han.

Gode råd fra en Bjarke Larsen

  • Afsæt mindst et halvt år – hvis ikke du er i super form så ni måneder – til at træne dig op. Du risikerer skader, hvis du forcerer din træning, og der skal også være plads til en pause, hvis du for eksempel skal på forretningsrejse.

  • Find nogen at løbe sammen med for eksempel i en løbeklub. I behøver ikke tage alle træningsture sammen, men løb eksempelvis sammen en gang i weekenden, og hold så ellers hinanden orienteret undervejs, og del jeres erfaringer. Det motiverer til at holde gejsten oppe.

  • Diskuter det grundigt igennem med din partner, inden du beslutter dig. Der går lang tid med træningen, og det er vigtigt, at din partner har forståelse for, at du er meget hjemmefra.

  • Lad være med at presse din partner til at løbe med. Det skal være lysten, der driver det, og ikke alle elsker at løbe.

Læs mere om marathon i artiklen Sådan bliver du marathonløber .

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om SPORT OG MOTION

Sidst opdateret: 20.03.2001

Annonce