Annonce

Bypass-kirurgi

Hvad er en bypass-operation?

Ved en bypass-operation skaber man ny blodforsyning til de dele af hjertet, hvor blodforsyningen ikke er tilstrækkelig på grund af forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Helt konkret indsætter man omkørsler (bypass) uden om de forsnævrede blodkar.

Bypass er den hyppigst udførte operation på de hjertekirurgiske afdelinger. I Danmark udføres cirka 2.500 bypass-operationer om året.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man en bypass?

De væsentligste årsager til en bypass-operation er angina pectoris , som betyder ”snævert bryst” og stammer fra den trykken og smerte, man får i brystet ved anstrengelse, når hjertet ikke får tilstrækkeligt med iltet blod. Årsagen er typisk forsnævringer af hjertets blodkar.

En bypass-operation er også aktuel ved en truende blodprop i hjertet og som forebyggende behandling efter en blodprop. En bypass-operation behandler således eksisterende forsnævringer og forebygger blodpropper i hjertet ved at forbedre blodforsyning til hjertets muskulatur.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem kan behandles med en bypass?

Alle kan få en bypass-operation uanset alder, køn, og komplicerende sygdomme. Operationen er i Danmark en rutinepræget behandling med meget lav risiko. Operationen er dog stor, og hvis man har andre alvorlige sygdomme andre steder i kroppen, kan risikoen mere eller mindre forøges, og man vil derfor nøje overveje operationen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem vurderer, om man skal have en bypass?

Hvis man har symptomer på angina pectoris med trykken eller smerter i brystet og/eller åndenød, bliver man udredt med hvile-EKG og arbejds-EKG (EKG foretaget under belastning). I undersøgelsen optager man EKG , blodtryk og puls, mens man cykler med stigende belastning. Som et alternativ til arbejds-EKG kan man anvende en CT-skanning af hjertet, hvor kranspulsårerne visualiseres og efterfølgende bedømmes af en kardiolog.

Hvis de første undersøgelser har givet mistanke om forsnævringer i hjertets kranspulsårer, eller hvis symptomerne er tilstrækkeligt entydige, vil man herefter foretage en koronar angiografi (KAG).

En KAG er en røntgenundersøgelse , der fremstiller hjertets kranspulsårer. Det foregår typisk ved et stik i lysken, hvor der indføres et tyndt kateter til hjertets kar. Kardiologen indsprøjter så kontrastmiddel og vurderer resultatet ved hjælp af røntgen, som dels vises på store billedskærme, og som gemmes og kan gennemgås efterfølgende sammen med flere andre læger. Resultatet af undersøgelsen diskuteres ved en hjertekonference, hvor kardiologen i samarbejde med hjertekirurgen bestemmer hvilken behandling, der skal tilbydes patienten.

Ved kritiske tilfælde

Ved kritiske forsnævringer forbliver patienten indlagt på hjerteafdelingen, og muligheden for en fremskyndet behandling undersøges.

Patienter, der indlægges med en blodprop i hjertet, bliver undersøgt med en KAG, og det kritiske område bliver behandlet med en ballonudvidelse . Hvis dette ikke er muligt, og patientens tilstand er kritisk, kan en akut bypass-operation være aktuel. Hvis der ved undersøgelsen findes forsnævringer, der bedst behandles med en bypass-operation, så skal denne foretages inden for 4 uger.

Er der nogen risiko ved en bypass?

En bypass-operation er den sikreste måde at forebygge en fornyet blodprop i hjertet. Alle større hjertekirurgiske indgreb indebærer dog en risiko under og efter operationen, som skal sammenholdes med risikoen ved at undlade operationen.

De operative risici kan være blodprop i hjerne og hjerte, blødning under og efter operationen samt lunge- og nyrepåvirkning og i sjældne tilfælde død. Den enkelte patients risiko afhænger af forskellige risikofaktorer, blandt andet alder, graden af hjertesygdom samt indvirkning af andre væsentlige systemlidelser.

På hjertekonferencen vurderer man patientens individuelle risici i forhold til gevinsterne ved en operation. En bypass-operation tilbydes kun, hvis man vurderer, at gevinsten for patienten er større end risikoen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvordan foregår indgrebet?

Indgrebet foregår i fuld bedøvelse, og brystkassen åbnes ved, at brystbenet deles på langs. Normalt anvender man et blodkar fra brystkassens venstre indvendige side og et blodkar fra benet - eller sjældnere, fra armen. Ved operationen tilkobles en hjerte-lungemaskine, som midlertidigt erstatter hjertets og lungernes funktion. Hjertet standses ved at indgive en speciel væske i hjertets kranspulsårer. Når hjertet er standset, åbnes hjertets blodkar.

Med de nye blodkar laver man omkørsler (bypass) forbi de syge blodkars forsnævringer. Kirurgen fjerner altså ikke de syge kar eller erstatter dem. De nye blodkar syes fast med en meget fin sutur (tråd) under anvendelse af mikrokirurgisk teknik, hvor kirurgen bruger lup-briller. Hjertet starter igen, og hjerte-lungemaskinen afvikles. Brystkassen lukkes herefter med ståltråde. Denne teknik har været anvendt i mange år og med de bedste resultater.

I enkelte tilfælde kan man lave operationen uden brug af hjerte-lungemaskine, hvor indgrebet foretages på ”bankende hjerte”. Det kalder man Opcab.

Hvordan er livet efter en bypass-operation?

Efter en bypass-operation med åbning af brystkassen må man forvente en rekonvalescensperiode på cirka to måneder med lidt smerter fra operationssåret samt træthed.

Hvad kan man selv gøre?

Efter operationen fungerer hjertet, som det skal, og tager ikke skade af passende motion . Man må derfor gerne motionere med et energiniveau, der er tilpasset den enkelte. Efter åben hjertekirurgi skal brystbenet skånes i cirka to måneder før ophelingen er fuldstændig.

Selv om du i forbindelse med bypass-operationen har fået nye blodkar til hjertet, så har man ikke fjernet de bagvedliggende mekanismer, som forårsager forkalkning af hjertets blodkar. For at undgå, at også de nye blodkar bliver syge, er det meget vigtigt fremover helt at ophøre med rygning , at få godt kontrol med sit blodtryk, at få kontrolleret og eventuelt reguleret sit kolesterol samt få kontrolleret eventuel diabetes. Det er meget vigtigt at overholde kontroller med eventuel blodfortyndende medicin.

Man må regne med, at medicin bliver en vigtig del af forebyggelsen efter en hjerteoperation. Der skal desuden være øget fokus på rigtig kost og motion. Din praktiserende læge er den kyndige vejleder på disse områder.

Vil du vide mere?

Sidst opdateret: 23.05.2012

Annonce