Circa 13.000 personer i Danmark bliver hvert år indlagt med atrieflimren og cirka 75.000 er diagnosticeret med atrieflimren. Mange flere har formentlig sygdommen, da sygdommen ofte ikke giver nogle symptomer.
De 75.000 danskere, som er diagnosticerede med atrieflimren , vil typisk være i en eller anden form for behandling. Mange får medicin, der skal forebygge anfald og regulere pulsen, mens andre har været igennem en kateterbehandling med passivering af en eller flere af de områder i hjertets forkamre, hvor rytmeforstyrrelsen opstår.
For mange af disse mennesker gælder det, at hverdagen indfinder sig efterfølgende. Artiklen her vil forklare, hvordan man får et godt liv med diagnosen ”atrieflimren”.
Atrieflimren vil ofte optræde i anfald med urofornemmelse omkring hjertet, fornemmelse af hjertebanken, svimmelhed, træthed og trykken for brystet. Der vil som følge af den høje puls være risiko for hjertesvigt med åndenød og hævede ben, og i forkamrerne kan der opstå blodpropper , som kan løsrive sig og sætte sig som små blodpropper i hjerne, lunge, arme og ben.
Atrieflimren er den hyppigste årsag til slagtilfælde (blodprop i hjernen). Atrieflimren kan derfor påvirke dagligdagen med angst og uro og indebære farlige komplikationer.
Behandlingen retter sig dels mod reguleringen af rytmen dels mod blodpropdannelsen. Der mange ting man selv kan gøre for at mindste generene og de farlige komplikationer ved atriflimren.
Risikoen for atrieflimren øges af en lang række tilstande , hvoraf man kan ændre mange af dem. Derfor er det vigtigt at kende til tilstandene, og hvad man kan gøre ved dem:
Faktorer, der øger risikoen for atrieflimren:
Alder
Større alkoholforbrug
Hjertelidelse: Nedsat hjertemuskelfunktion (ofte efter en blodprop i hjertet) og hjerteklaplidelse
Kronisk lungelidelse – især KOL
Infektioner – især ved høj feber
Søvnapnø (vejrtrækningsforstyrrelse under søvn med iltmangel til følge)
Operation
Gode råd til at nedsætte risikoen for atrieflimren:
Rygestop (rygere har dobbelt så stor risiko for atrieflimren)
Motion i let til moderat grad (for eksempel fysisk aktivitet cirka en halv time). En nyere undersøgelse viste, at ældre over 65 år, der gik cirka fire en halv kilometer om ugen havde 44 procent mindre risiko for at få atrieflimren.
Man bør kun nyde alkohol i små mængder (maks 7 genstande og 14 genstande ugentlig for henholdsvis kvinder og mænd.)
Sund kost med grøntsager, frugt, kornprodukter, fibre og fisk.
Man bør jævnligt kontrollere effekten af behandlingen. Lægen vil kontrollere:
puls
hjerte-lungestatus
Lægen vil desuden også :
tjekke døgnrytmen med en båndoptagelse (Holter)
tage røntgen af lunge/hjerte
stofskifte
blodprocent
salte i blodet
nyrefunktion
blodsukker og kolesterol.
Ved et fredeligt forløb skal man oftest kun til kontrol én gang om året, ved behandling med medicin er det hvert halve år - dog hyppigere ved tiltagende antal anfald.
Er man i blodfortyndende behandling med marevan eller marcoumar kræver det ofte kontrol med 2-6 uger mellemrum, hvorimod acetylsalicylsyre (hjertemagnyl) ikke kræver blodprøvekontrol.
Tidspunkt for indtagelse
Man bør tage sin medicin på samme tid hver dag - for eksempel om morgenen. Dog bør man tage den kolesterolsænkende medicin om aftenen. Man kan for eksempel gøre det til vane at tage medicinen samtidig med tandbørstningen eller morgenmaden.
Mad i forbindelse med medicin
Maden spiller en vis rolle for effekten af den blodfortyndende medicin (marevan og marcoumar), da indholdet af K-vitamin kan svække effekten, ligesom en lang række medikamenter kan påvirken effektiviteten.
Generelt indeholder især kålprodukter og broccoli meget K-vitamin, og det skal man enten undgå, eller indtage jævnligt i nogenlunde konstante mængder, så man kan tilpasse dosis af marevan eller marcoumar efter mængden af mad.
Det er vigtig at sikre, at INR er mellem 2-3 (INR er en blodprøve, hvor man måler størknings-hastigheden i blodet). På den måde mindsker man risikoen for blodpropudvikling med cirka 70 procent, mens for lave eller høje værdier øger risikoen for henholdsvis blodpropper eller blødning.
Alkohol og smertestillende
Alkohol og en række smertestillende medicin (NSAID-præparater) øger blødningsrisikoen, og det bør man derfor undgå eller kun benytte kortvarigt og i mindre doseringer.
Listen over stoffer og fødevarer, der påvirker effekten af marevan og marcoumar er meget stor, og man må spørge sin læge om råd.
Man kan lære selv at styre den medicinske behandling ved at udføre INR analyserne hjemme. Det foregår ved, at man fører en dråbe blod fra fingerspidsen ned på en teststrimmel og derefter hurtigt får en analyse af INR ved hjælp af et lille apparat.
Også ved lange rejser kan det være en fordel selv at styre behandlingen. INR målinger kan være vanskelige at få udført, hvis man ikke selv har et apparat, og det skal desuden ske på et større sygehus for at sikre en international standard. Ofte vil en INR måling kun være nødvendig med 4-6 ugers mellemrum.
Ved rejser er det naturligvis vigtigt at huske medicinen, da anfald i et andet land kan være kompliceret at få behandlet. Man må være forsigtig med kosten i udlandet, og det er vigtigt at sørge for en rejseforsikring.
Ved operationer kan det på grund af blødningsrisikoen være nødvendigt at holde pause med den blodfortyndende medicin i 4-5 dage. Lægen vil ud fra de oplyste data udregne blodprop- og blødningsrisikoen og afhængig heraf, kan det blive påkrævet at give indsprøjtninger med et andet blodfortyndende præparat omkring operationstidspunktet
Tandudtrækning eller rodbehandling kan man typisk godt få lavet uden at holde pause med den blodfortyndende medicin, hvis INR ligger mellem 2-3. Ved højere værdier skal man holde pause i en til to dage. Tandlægen kan desuden mindske blødningsrisikoen yderligere ved mundskyldninger med et blødningshæmmende præparat.
Ved anfald må man hvile sig, og herefter går tilstanden ofte i ro efter 1-2 timer. Ved ubehag, smerter, åndenød eller svimmelhed kan det være påkrævet at kalde 112, da der vi være risiko for hjertepumpesvigt med blodtryksfald og besvimelse. Det kan også være vigtigt hurtigt at få registreret hjerterytmen med hjerteelektrografi, med øget mulighed for korrekt diagnose og behandling.
Ved hyppige anfald, der påvirker hverdagen og gør længerevarende udflugter og rejser problematiske samt truer det daglige arbejde, bør man kontakte sin læge med henblik på at blive undersøgt på et hospital. Oftest vil det kunne foregå ambulant og ved undersøgelsen bliver der taget stilling til en behandling, som kan mildne eller næsten helt fjerne anfaldene.
Sidst opdateret: 31.10.2011