Behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit)

Børnegigt er den hyppigste bindevævssygdom hos børn og en af de hyppigste kroniske sygdomme med start i barnealderen. Børnegigt er en slags betændelsestilstand i et eller flere led, hvor kroppens immunforsvar går til angreb på kroppens egne celler. Symptomerne er smerter, hævelser, varme og nedsat bevægelighed i de ramte led.

Hvordan behandles børnegigt?

Fysioterapi

Fysioterapi udgør en vigtig del af behandlingen af børn og unge med børnegigt. Fysioterapien øger bevægeligheden i leddene, og muskelkraften styrkes. Behovet for fysioterapi varierer fra barn til barn og for det enkelte barn på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet. Ud over ambulant fysioterapi på den behandlende hospitalsafdeling kan barnet i perioder have brug for øvelser til hjemmebrug efter instruktion fra fysioterapeuten, så kroppen og leddenes funktion bliver holdt ved lige. Desuden kan fysioterapeuten vejlede om, hvilke aktiviteter man bør undgå, og give vejledning til for eksempel børnehaven eller skolen. Varmtvandstræning er en god og populær form for fysioterapeutisk behandling.

Ergoterapi

På grund af gigten kan børnene udvikle stive led og sammentrukne ledbånd. Dette gør, at de ikke kan strækkes helt ud. Derfor kan nogle børn få brug for skinner til at holde de angrebne led i en hensigtsmæssig stilling. En ergoterapeut eller bandagist laver skinnerne, så de passer til den enkelte. Skinnerne anvendes som regel om natten. Dog findes også bevægelige skinner, der bruges om dagen til at støtte et angrebet led i funktion og dermed dæmper smerten i leddet. Ergoterapeuten kan desuden:

  • Give råd om, hvordan forældrene eller barnet selv kan aflaste kroppens led i dagligdagen.

  • Vejlede i valg af hensigtsmæssigt legetøj.

  • Finde frem til hjælpemidler, som kan lette hverdagen i skolen og derhjemme.

  • Hjælpe med at tilpasse siddepladser i skolen og derhjemme.

  • Vejlede om, hvordan computeren kan bruges mest hensigtsmæssigt.

  • Hjælpe med at træne hændernes og fingrenes funktioner.

Øjenlæge

Børn med leddegigt skal have foretaget forebyggende øjenundersøgelser cirka hver tredje måned de første år af sygdommen for at se, om der er udviklet regnbuehindebetændelse. Denne kan som regel holdes nede ved lokalbehandling med øjendråber (binyrebarkhormon og pupiludvidende midler), så synet ikke tager skade. Hvis behandlingen ikke er tilstrækkelig, kan supplerende behandling være nødvendig. Efter 18-20-årsalderen anses risikoen for at få følgesygdomme i øjet for at være meget lille, og kun hvis der har været tale om regnbuehindebetændelse tidligere, skal personen fortsat have kontrolleret øjnene.

Tandlæge

Da mange børn kan have gigtaktivitet i kæbeleddene uden at have symptomer, bør barnet komme til undersøgelse mindst en gang årligt, i nogle tilfælde hyppigere. Ved akutte symptomer bør barnet komme hurtigt til undersøgelse. Børn og unge med gigt bør gå til kontrol hos specialtandlæger på tandlægeskolerne ved Københavns Universitet eller Århus Universitet. Tandlægeskolerne har et nært samarbejde med de børnereumatologiske centre på Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Hvis der er tegn på gigtaktivitet i kæbeleddene, kan man få en bideskinne. Generne fra gigt i kæbeleddet kan nemlig afhjælpes, hvis man får behandling i tide.

Hvilken medicin kan anvendes?

Børnegigt behandles med lægemidler efter individuel vurdering. De anvendte lægemidler omfatter NSAID, binyrebarkhormon, DMARD (herunder methotrexat, salazopyrin) samt biologiske præparater (herunder de såkaldte TNF-alfa hæmmere). Læs mere om medicinen her

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Hvordan børnegigten udvikler sig afhænger dels af sygdomstypen og dels af, om barnet har fået en tidlig og effektiv behandling for at forhindre, at følgesygdomme eller -skader udvikler sig. Sygdommen kan ofte have et forløb, hvor gode og dårlige perioder følger hinanden. Omkring 40 procent af samtlige børn med børnegigt vil fortsat have sygdomsaktivitet efter 10 års forløb, mens resten enten vil have mindre følger af tidligere gigtaktivet eller have helt normal ledfunktion. De børn, der kun har gigt i få led, har nemmest ved at udvikle velfungerende led på sigt.

Vil du vide mere?

  • Læs mere om børnegigt på Gigtforeningens hjemmeside.

  • Læs mere om børnegigt i kæben på www.gbf.dk.

  • Gigtramte Børns Forældreforening formidler varmtvandsterapi til børn med gigt over hele landet - du kan finde nærmere oplysninger på www.gbf.dk

  • Der findes distriktsfysioterapeuter, der ofte kan være behjælpelige med fysioterapi i børnehaven, skolefritidsordninger eller i hjemmet efter skoletid. Det kan gøre, at din eller dit barns hverdag kan være så almindelig som mulig og samtidig indeholde aktiviteter, der opfylder de nødvendige behov. Henvisning til distriktsfysioterapeuterne sker via egen læge.

  • Du finder kontaktoplysninger til Tandlægeskolerne på www.odont.ku.dk

Denne artikel er produceret i samarbejde med Gigtforeningen. Du kan få mere uddybende oplysninger om gigt og andre emner relateret til sygdommen på Gigtforeningens hjemmeside.

Læs mere om GIGT

Sidst opdateret: 24.03.2017