Annonce

Danskerne får færre blodtransfusioner

Danmark har et højt forbrug af blod. Trods et fald de senere år ligger forbruget stadig højere end i andre lande. I 2007 besluttede det danske sundhedsvæsen at nedbringe antallet af blodtransfusioner – og det er lykkedes.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

I Danmark har vi i mange år haft tradition for at bruge meget blod. Der er imidlertid ikke videnskabeligt grundlag for at bruge blod til så mange typer behandlinger, som man har gjort herhjemme. Tværtimod.

Derfor gik blodbankerne og Sundhedsstyrelsen i 2007 sammen om at udarbejde en vejledning, som havde til formål at mindske antallet af blodtransfusioner. I vejledningen blev det indskærpet, at der kun skulle gives blod til de patienter, hvor der var dokumenteret gavnlig effekt. Efterfølgende er antallet af transfusioner faldet. I årene 2003-2007 blev der årligt transfunderet 345.000-354.000 portioner blod om året, men siden er antallet faldet gradvist til cirka 270.000 portioner i 2013.

Det er ikke gratis, at give en blodtransfusion. Prisen på en færdig og testet portion blod er ca. 1.000 kr. så det kan blive til rigtig mange penge på landsbasis.

Vi har blod nok

En del af forklaringen på de flere danske blodtransfusioner, kan være, at vi har ”verdens bedste donorkorps” og stort set aldrig har manglet blod til patienterne, siger klinikchef, overlæge og dr. med Morten Bagge fra Rigshospitalets Kliniske Immunologiske Afdeling.

- Det danske bloddonorkorps blev grundlagt i 1930’erne af spejderbevægelsen. Vores blodforsyning er funderet i en græsrodsbevægelse, der er utrolig stærk. Otte procent af den voksne befolkning er aktive bloddonorer – dobbelt så mange som i USA og noget højere end EU-gennemsnittet. Det betyder en meget robust blodforsyning, - siger Morten Bagge som en af forklaringerne på, hvorfor vores forbrug har været så højt.

Dertil kommer, at retningslinjerne for blodtransfusion i mange år har været meget overordnede og ikke særlig godt implementeret i læger og sygeplejerskers daglige arbejde. Brugen af blodtransfusioner har således været baseret på traditioner, hvor sygeplejersker har lært af sygeplejersker og læger af læger.

Annonce (læs videre nedenfor)

Antallet af faldet

Det er der altså blevet gjort op med siden 2007, hvor Sundhedsstyrelsen indskærpede kriterierne for at give blodtransfusioner, og den opdaterede vejledning indeholder nu helt konkrete anvisninger på, hvornår man skal give blod.

Det arbejde har resulteret i et fald i brugen af blod, over det meste af landet, men mest på Rigshospitalet og de andre store universitetshospitaler, mindre på de små sygehuse.

Årsagen til de forskelle er ifølge Morten Bagge sandsynligvis, at der på de store sygehuse er muligheder for at iværksætte større kvalitetsprogrammer – som patientorienteret blodmanagement - der bygger på et bredt samarbejde mellem flere afdelinger og læger.

Annonce (læs videre nedenfor)

Udgangspunkt i den enkelte patient

På Rigshospitalet oprettede man i 2009 et sådan program - patientorienteret blodmanagement -, hvor patienterne inden en operation får undersøgt blandt andet blodprocenten, og hvor man ser på, om det er muligt at optimere patienten. Hvis en patient for eksempel lider af blodmangel, kan man behandle med jerntilskud eller vitaminer som B-vitamin i et par uger forud for operationen, så patienten når op på en normal blodprocent og kan tåle at miste blod, og dermed ikke får brug for blodtransfusion under selve operationen.

Dette program har sammen med vejledningen betydet, en gennemgribende ændring i forhold til, hvilke patientgrupper, der skal have en blodtransfusion og hvilke ikke.

Annonce (læs videre nedenfor)

Mange kan undvære – andre skal have mere

Morten Bagge fortæller, at det i dag er sådan, at patienter med en lille blødning ikke nødvendigvis skal have blod, mens patienter med store livstruende blødninger ofte skal have mange og samtidige blodtransfusioner.

- De patienter, der har en massiv blødning for eksempel på grund af en ulykke, eller fordi de gennemgår en stor operation, hvor det bløder rigtig meget, får i dag mere blod end for 10 år siden, og vi får rigtig mange flere af dem igennem i god behold, hvor vi tidligere tabte nogle af dem, fordi vi ikke gav blod nok. Vi er blevet meget mere aggressive med blodtransfusioner over for den patientgruppe, siger Morten Bagge.

Hvis lægerne ikke er 100 procent overbeviste om, at patienten vil have gavn af en blodtransfusion, er man til gengæld blevet mere tilbageholdende og forsøger at klare det med andre behandlinger, ligesom man undersøger, om en patient med lav blodprocent skulle lide af for eksempel en skjult cancer, som skal behandles, inden man sætter en ny hofte ind.

Langt de fleste af patienterne på de danske sygehuse falder ind under den kategori, hvor man vil være tilbageholdende.

Udover at forsøge at optimere patienten inden en operation, har man også nedsat blodforbruget under selve operationen – også i forbindelse med de store operationer. Her genbruger man patientens eget blod, der samles op i en slags ”blod-støvsuger”, filtreres og føres tilbage til patienten. Og så accepterer man i dag en meget lavere blodprocent end tidligere, hvor man gav blodtransfusion ved en blodprocent på seks, hvor tallet i dag er 4,3. Alt i alt har det resulteret i det mindre forbrug af blod.

Selvom bivirkninger er få, er de der altså.

Risikoen ved at få en blodtransfusion er meget lille i Danmark.

Donorblodet er testet for virus, som for eksempel kan føre til HIV og leverbetændelse. I ekstremt sjældne tilfælde kan der ske det, at bloddonoren er blevet smittet og giver blod i de få dage, der går, inden smitten kan påvises i blodet. Hver gang en donor giver blod, skal vedkommende svare på en række helbredsspørgsmål, så smitte med HIV virus og smitsom leverbetændelse sker i mindre end 1 ud af 1 million transfusioner.

Blodtransfusion giver kun sjældent alvorlige bivirkninger, svarende til cirka 1 ud af 100.000 transfusioner. Mildere bivirkninger ses ved 1-5 procent af transfusionerne. En bivirkning kan være, at kredsløbet bliver overbelastet, hvilket især ses hos personer med lunge-, hjerte- eller nyresygdom, og her kan det være nødvendigt at give vanddrivende medicin for at aflaste lunger og hjerte.

En anden bivirkning kan være, at patientens immunsystem reagerer på de fremmede celler og molekyler fra donorblodet og danner antistoffer mod dem. Det sker i cirka 1 ud 100.000 transfusioner.

- Men der er forbavsende få bivirkninger ved at få en blodtransfusion. I betragtning af, at det er et halvt kilo af et andet menneske, man får direkte ind i blodårerne, må jeg som læge og immunolog undre mig over, at der ikke er flere bivirkninger. Det er nok også en af grundene til, at blodforbruget har været højt i Danmark.

Et eller andet sker der dog, fortæller Morten Bagge, idet nogle patienter tilsyneladende klarer sig bedre, hvis de undgår at få blodtransfusion.

Morten Bagge understreger, at man ikke skal være nervøs for at få en blodtransfusion. Men man er i sin gode ret til at sige nej. Det gør hovedsageligt medlemmer af Jehovas Vidner, men ind imellem også andre. Det er ikke sådan, at man fraskriver sig lægehjælp ved at sige nej. Da mange behandlinger imidlertid kan ende fatalt uden blodtransfusion, skal man enten underskrive en konkret aftale eller sige nej på et informeret samtykke, hvis man ikke vil modtage blod.

Læs mere om BLODMANGEL:

Sidst opdateret: 01.09.2015

Annonce